Bundgarnspæle ved Langeland

    Øboer 2006

    Titel

     

    Forfatter

     

    Stikord vedr. indhold

     

    Lærling hos Uhrskov

     

    Jørgen Jensen

     

    Forfatteren begyndte sin læretid d. 1. februar 1961 hos Astrid og Ejvind Uhrskov Petersen, som havde nedsat sig som radioforhandler i 1929 på Nørrebro og senere i Østergade 55.

    De andre ansatte var Søren Skadborg, Bernt Christensen og Arne Navne.

    Forretningen blev i 1969 overdraget til Søren Skadborg.

    Ejvind Uhrskov døde i 1979 og hans kone Astrid i 1994.

     

    Sømanden der forsvandt

     

    Karl-Johan Rubæk

     

    Anders Clausen Andersen blev født på Strynø i 1866 og døde 10. april 1904 ved en drukneulykke i San Franciscos havn, han var bror til forfatterens morfar og gennem breve, opbevaret på Kærvej 13 på Strynø, følger vi Anders Clausen Andersens skæbne i et bredere perspektiv.

     

    Skovfolk i Tranekær

     

    H. Staun

     

    H. Staun flyttede i 1951 til Åsøvej med sin kone og lille søn. Han var da blevet ansat som assistent og senere som skovrider i et stort skovbrug ejet af lensgreve K.B. Ahlefeldt-Laurvig og ledet af skovrider E. St. Fløytrup.

    På Hou fungerede skovfoged R. Voergaard, i skovene vest for landevejen i Tranekær var ansat skovfoged Aksel Wognsen, og den anden skovfoged i Tranekærområdet hed Niels Peter Larsen, mens skovfoged H. J. Hansen virkede på Midt- og Sydlangeland.

    Vi følger årstidernes skiftende og ofte hårde arbejdsopgaver i skovbruget.

     

    Posttyven - 15-årig hænger sig i arrest

     

    Doris Rasmussen

     

    Vi følger drengen Niels Jensen Madsen f. i 1837 i Fæbæk til han i april 1853 bliver arresteret, da han som brevbærer blev anklaget for at have læst og beholdt nogle breve, hvorefter han hængte sig i arresten.

     

    De lyse nætters tid

     

    Bente Saxtorff

     

    Forfatterens barndomserindringer fra 1930-erne i hjemmet i Snøde med 3 andre søskende.

    I 1938 fik de en "ekstra søster", nemlig pastor Olsens datter, idet pastoren med familie flyttede ind i præstegården ved siden af.

    Faderen Oluf var urmager og havde tidligere haft forretning på Torvet i Rudkøbing.

     

    Da vi byggede broen 1960-62

     

    Elo Jørgensen

     

    Forfatteren - f. 1926 i Østergade - læste og bestod eksamen som civilingeniør i 1950 i København. Blev i 1952 ansat ved Monberg & Thorsen, og havnede, efter at have afsluttet adskillige broprojekter bl.a. i Sverige, atter på Langeland som "broingeniør", da Langelandsbroen skulle opføres. Broen stod færdig i 1962.

     

    Flydedokken ved Påø – Nous sommes…

     

    Else Wolsgård

     

    En førstehåndsberetning fra en fransk krigsfange om bord på flydedokken, der strandede ved Påø den 4. maj 1945, skrevet af Camille Badie. Efter umenneskelige og frygtelige begivenheder vendte han efter 6 år hjem til familien.

     

    Et blandet handelsgartneri

     

    Tessa Clausen

     

    Læseren følger 3 generationer af gartnere i Stoense fra 1890-erne til 1960-erne.

    Vi starter hos gartner Hans Peter Johansen i 1891, hvor han bliver gift med Hedvig Hansen og sammen fik de 3 børn – Leonar, Thyra og Alvilda.

    Sønnen Leonar overtager i 1918 ejendommen, bliver gift med Kala og får 2 børn, Thorkild og Ragnhild.

    Det gamle gartneri blev solgt og familien bygger i 1930-31 nyt hus på Klokkebanke 2 og etablerer ved tilkøb af yderligere jord her nyt gartneri.

    Fra 1933 drev Kala desuden pensionat i et anneks.

    Gartneriet blev i 1975 solgt til skoleinspektør Finn Bjerregaard Olsen og alle drivhuse blev nedrevet.

    Hans søn Thorkild købte senere gartneriet på Tom Knudsensvej 33 i Lohals af Olsen, dette drev han i årene fra 1948 til 1959.

     

    Missionshusene i Snøde –

    Hans i Krogen

     

    Lilli Holm

     

    Hans Hansen blev født i Snøde d. 29. sept. 1855, var den femte af en søskendeflok på 7 og døde 3. aug. 1945 som ungkarl.

    Han vendte hjem og overtog gården sammen med sine søstre da forældrene blev gamle efter at han som ung var draget sydpå som naver.

    I 1890-erne blev der afholdt missionsmøder på gården og senere byggede han for egne midler og søstres hjælp et missionshus, som blev indviet i 1900, og hvor der i de første mange år var møde hver søndag aften samt søndagsskole for børn.

    Blev ved det første menighedsrådsvalg i 1903 valgt som en af de første.

    Han blev i 1910 en af 13 lægmænd i bestyrelsen i "Dansk Kirkefond".

    Desuden var han medlem af sognerådet i flere perioder, valgt af venstre samt i mejeriets bestyrelse.

    I 1920 byggede han "Danmarks mindste missionshus" i Hesselbjerg, som mest blev brugt til søndagsskole for børn i omegnen der. Huset blev i 1966 afhændet og siden brugt som sommerhus, hvilket også skete med det første hus i 1988 efter at der i 1980 var blevet fejret 80-års jubilæum.

     

    En lystsejlads til Kiel

     

    Nielsen Illebølle

     

    En tragikomisk fortælling af den langelandske lærer og skribent Nielsen Illebølle (1862-1949) om en lystsejlads til Kiel på en overfyldt damper, hvor kaptajnen håber at folk fortryder på grund af stormvejret, så han let tjener pengene på de solgte billetter. Han sejler ud med skibet og da folk er dygtigt søsyge og forlanger at han vender om, godter han sig, men de søstærke forlanger turen gennemført. Imens tager "afhopperne" på en fornøjelig visit på gæstgivergården inden turen atter går hjem til konerne, som så har "moret" sig under deres fravær.

     

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    29. november 2016