Bundgarnspæle ved Langeland

    Øboer 2008

    Titel

     

    Forfatter

     

    Stikord vedr. indhold

     

    "Ringen sluttet"

     

    Else Egenæs

    ved Sten Jacobsen

     

    Else Søgaard blev født d. 6. maj 1910 i Rudkøbing, hvor hendes far H.P. Søgaard

    havde etableret sig som manufakturhandler d. 7. april 1908 i Østergade 36-38.

    Købmandsgården brændte i 1913 og Søgaards forretning blev totalskadet, men blev opført igen og i 1915 åbnedes den nye og større forretning.

    Familien havde en stor bekendtskabs- og vennekreds blandt de andre forretningsdrivende, så livet i byen på den tid beskrives levende indtil familien i 1919 flytter til Korsør.

     

    Brødre fra Rudkøbing skabte

    pionærbåden Bianca 27

     

    Søren Stidsholt Nielsen

     

    Historien om Bianca 27 er tæt forbundet med to brødre. Den ene er bådebygger Holger Leth Christensen – og den anden er

    konstruktør Svend Aage Leth Christensen.

    Brødrene startede bådebyggeri på Stige Ø, men Rudkøbing Kommune købte remisen fra den nedlagte Langelandsbane, og her etablerede brødrene et yachtværft.

    Her blev den første dansktegnede og danskseriefremstillede lystbåd i glasfiber til i 1964-65, nemlig Bianca 27, som viste sig at være en af sin bådgenerations største salgssucceser.

     

    "Ængstelse og Uhygge lå som et knugende Tryk over Alt og Alle"

     

    Claus Schou

     

    Læge H. Nyborg skrev i marts 1919 om de første sygdomstilfælde på øen og i oktober blussede tilfældene af influenza voldsomt op. Epidemien begyndte i Rudkøbing og Bagenkop og bredte sig over hele øen.

    Fhv. kredslæge H.H. Brock beskrev symptomerne som kulde, hovedpine, stærk udtalt træthed, smerter ved synkningen samt høj feber og senere i forløbet med lændesmerter, bronchitis, diarre og næseblod. Hvad var årsagen til sygdommen "Den spanske Syge" og dens udbredelse?

     

    Pigen i barnevognen

     

    Karl Hansen

     

    Da Karl Hansens far døde i 1918 af vattersot, forandrede det familiens liv totalt, da nu moderen skulle forsørge de 4 børn alene, hvilket hun klarede trods det at hun selv blev angrebet hårdt af "den spanske syge", hvoraf flere naboer og familiemedlemmer døde.

     

    Tidssvarende møbler til Skovsgaard 1890

     

    Kirsten Rykind-Eriksen

     

    Skovsgaard på Langeland fik fra 1887-1890 opført en ny hovedbygning i to etager med kælder og loft. Ejeren Hans Lauritzen Møller (1847-1923) og hustru Jeppa Hastrup (1847-1929) skulle nu have møbleret de 21 værelser, hvilket tog ca. 1 år.

    Det anerkendte københavnske møbeletablissement "Severin & Andreas Jensen fik til opgave at indrette og levere møblementet, som Ellen Fuglede (1902-79) beholdt og som i dag står samlet på 2. etage og venter på istandsættelse.

     

    En fremmed kommer til byen

     

    Niels Blichfeld

     

    Den 27. oktober 1975 flyttede Niels Blichfeld til Rudkøbing. Han var da blevet ansat som journalist på redaktionen på Langelands Avis på adr. Ørstedsgade 18, hvilket job bød på mange pudsige små og store oplevelser ved at følge livets gang på avisen og på øen.

     

    Barndommens land

     

    Skjold Christensen

     

    "Barndommens land" - Strynø, som forfatteren (født i 1947) selv erindrer sin opvækst og senere sin skolegang i Strynø skole (bygget i 1905).

     

    Noget om dialekter og kulturforskelle på Langeland

     

    Christian Bødker

     

    Betragtninger af forskelle på Langelands befolknings væremåde, deres små særheder og sprog, især dialekterne, som stadig holdes mere eller mindre i hævd.

    Christian Bødker er født i 1929.

     

    Erindringer fra mit liv

     

    Hans Peter Larsen

     

    Den 28. oktober 1901 blev Hans Peter Larsen født i huset på Emmerbøllevej 12 som nr. 8 i en børneflok på 13, hvoraf kun de 7 overlevede. Faderen var fra Longelse og moderen kom fra Sverige.

    Der var også der stor fattigdom i hjemmet, så det var en opvækst med hårdt arbejde og en streng barsk opdragelse.

    Han blev konfirmeret i Bøstrup Kirke den 3. oktober 1915, hvorefter han som 14-årig blev sendt ud at tjene, først på Rudkøbing Dampvaskeri, senere hos Aksel Larsen, Ennebølle og hos Anders Hansen, Kroghgaarden, hvor han blev behandlet utroligt usselt, og hvor han samtidig også blev ramt af den spanske syge. Efter at have fået ny plads på Dalmosegaard, rejste han som 18-årig med glæde til Kalundborg.

     

    En "græker" i Nørre Longelse

     

    Jan Zahle

     

    På Longelse kirkegård finder Jan Zahle et ældre gravmæle med indskriften:

    Juliane Marie v. Rosenørn - født v. Schack.

    Hvorfor ligger denne adelsfrue begravet i Longelse under et gravmæle, hugget af en elev af Thorvaldsen?

    Ja, læs selv og få oveni nøje beskrivelse af udsmykninger på mange andre spændende og smukke gravmæler.

     

    Til fodboldkamp i Snøde

     

    Henrik Jespersen

     

    Sporten fodbold blev først introduceret på Langeland efter Første Verdenskrig!

    Læs her hvorledes alle drenges yndlingssport herefter stærkt udviklede sig på Langeland, begyndende i 1918 med at Christian Petersen, Navnegården fik foræret en fodbold af sin far i fødselsdagsgave.

     

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    29. november 2016