Bundgarnspæle ved Langeland

    Øboer 2009

    Titel

     

    Forfatter

     

    Stikord vedr. indhold

     

    Gift med sin hobby –

    manden bag Byarkivet,

    Chr. Kiilsgaard

     

    Else Wolsgård

     

    Peter Christian Kiilsgaard blev født i Hammel den 29. oktober 1889.

    Han etablerede sig i 1921 med en tandlægepraksis i Rudkøbing.

    Han var meget historisk interesseret og denne hobby førte til at han i anledning af Rudkøbings 650 års jubilæum som købstad mente at der i høj grad var behov for en opdatering af den seneste skriftlige historiske beretning om Rudkøbing, hvorefter han gennemgik de lokale aviser fra 1850 til 1937.

    Tanken om at oprette et egentlig byarkiv tog form og 1943 blev året, hvor det blev officielt oprettet. Dette arkiv blev hans livsværk, og på 80-årsdagen i 1969 fik han den ære at få en vej opkaldt efter sig: Chr. Kiilsgaards Vej.

     

    Skolegang i Stoense gl. skole

     

    Peter Kristiansen

    Fortalt til Jonna Jespersen

     

    Peter Kristiansens forældre bosatte sig i 1930 i et lille husmandssted i Stoense mose, nu Skattebøllevej 10. Herfra begyndte Peter sin skoletid som 5-årig, først i pogeskole og senere i Stoense skole, hvorfra han husker mange episoder.

    I 1956 blev der bygget ny skole i Snøde og den gamle skole på bakken blev bibliotek.

    Nu huser den Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv.

     

    Filetkone på Bagenkop filetfabrik i halvfjerdserne

     

    Kirsten Nielsen

     

    Da Kirsten Nielsen kunne tænke sig at komme ud på arbejdsmarkedet igen var den eneste mulighed i Bagenkop filetfabrikken, og her startede hun så i 1973 som "filetkone", et til tider barsk job, både arbejdsmæssigt og kollegialt.

     

    "De stjal min identitet"

     

    Interview med Nada Hajdarovic

    af Else Wolsgård

     

    20. oktober 1993 kom fortælleren og hendes familie til Center Holmegård fra det krigshærgede ex-Jugoslavien, hvor krigen med serberne begyndte i april 1992 og i marts med kroaterne.

    Efter ubeskrivelige rædsler og drab på familiemedlemmer lykkedes det familien at flygte den 19. oktober til Danmark.

     

    Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra

     

    Ole Mortensøn

     

    At Rudkøbing i 1960-erne og 1970-erne havde en driftig søfartsperiode skyldes især skibsmægler Gustav Drøhse (f. 14. dec. 1923 i Rudkøbing). Han blev i 1956 beskikket som skibsmægler og familien havde bopæl på hjørnet af Bellevue og Strandbakken.

    Den første mæglerstilling i byen blev oprettet i 1866.

    Der var stor aktivitet i årenes løb på havnen indtil Langelandsbroen blev åbnet i 1962 og Svendborgsundbroen i 1966, hvad der måske var årsagen til at Drøhse gik ind i rederivirksomhed.

    Efter afvikling af færgeruten Vemmenæs -Rudkøbing i 1963 kæmpede Drøhse energisk for at genåbne den gamle færgerute Bagenkop - Kiel og det lykkedes med rederiet L.P. Weidemann og Sønner, så en ny færge M/F "Langeland" blev indsat på ruten 1. maj 1965 og blev en succes.

    Efter et meget aktivt liv fik tab og vanskeligheder Gustav Drøhse til at lukke i 1982, hvorefter han flyttede sin

    virksomhed til Gråsten og et punktum var sat for Rudkøbings motorskibsæra.

    Gustav Drøhse døde i 1994.

     

    Fra Langeland til Long Island

     

    Hans Just Rasmussen,

    Oversat og bearbejdet af Else Wolsgård

     

    Hans Rasmussen blev født i 1862 som søn af mølleren på Longelse Sønderskov Mølle. I 1872 udvandrede faderen til USA og året efter fulgte moderen, Hans og 4 søskende efter.

    Hans erindringer er nedskrevet i 1937 og denne medrivende læsning er et uddrag deraf.

     

    Et godt liv som keramiker i Bagenkop

     

    Ulla Pedersen

     

    Ulla-keramik er hele tre ting på én gang: en person, en virksomhed og en institution.

    En indfødt langelænder, der med et lyst syn på tilværelsen har haft mange oplevelser efter i 1968 at have åbnet keramikværksted på Dæmningen i Bagenkop.

     

    Sejlads på en træskostøvle

     

    Karl Hansen

     

    Karl Hansen, der nu er blevet 100 år, har ikke mistet glæden ved at fortælle om sine oplevelser, da han som ung i 1933-34 var på søen, hvor der dengang herskede ganske andre forhold end vi i dag kan forestille os, at nogen kan klare og tilmed overleve med primitive midler.

     

    Rudkøbing – bevaring og udvikling

     

    Niels Lindberg

     

    Danmarks købstæder blev grundlagt i det snævre tidsrum mellem 1050 og 1225, Rudkøbing er en af disse købstæder, meget velbevaret trods dens historie rækker mere end 700 år tilbage i tiden, et bevaringsværdigt kulturmonument, som man skal værne om.

    Vi følger en beskrivelse af byens udseende gennem tiderne.

     

    På Langeland under besættelsen

     

    Preben Karlebjerg

     

    Preben Karlebjerg husker den 9. april 1940, hvor det gik op for ham at besættelsen også omfattede Danmark og at hverdagen på mange måder blev forandret, også her på Langeland.

    Rationeringer blev indført, erstatningsvarer blev fremstillet, selv tobak, og i 1942 skulle man indkvartere og bespise nogle tyskere og russiske krigsfanger, der havde til opgave at nedgrave telefonkabler fra "fortet" ved Søndenbro til en observationspost på bakken bag Oldenbjerggård ved Tullebølle.

    Overflyvninger var der mange af, og det skete at nogle ramte fly vendte om og kastede lasten af bomber, hvoraf nogle af disse faldt over Langeland.

    Efter at have hørt i radioen om Hitlers død, stod fortælleren den 4. maj 1945 om formiddagen på toppen af Karlebjerg og så

    flydedokken med krigsfanger strande udfor Påøgård.

    En fransk soldat blev begravet på Lindelse kirkegård og i 1993 fandtes graven stadig.

     

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    29. november 2016