Bundgarnspæle ved Langeland

    Øboer 2011

    Titel

     

    Forfatter

     

    Stikord vedr. indhold

     

    Langelandsbanen 1911 - 1962

     

    Gert Larsen

     

    Banen indviet 4. oktober 1911.

    Banens første driftsbestyrer var A. Bülow, ansat 1-6-1907.

    Rudkøbing fik i 1928 sit eget meget karakteristiske 24-timers ur, konstrueret af urmager Gorm Wilhjelm. Uret hænger der endnu og det virker stadig.

    Den 2-9-1962 kørte det sidste tog sin afskedstur fra Rudkøbing Station kl. 21.45.

    Driften blev indstillet den 29-9-1962 og Langelandsbanen A/S trådte i likvidation den 1-10-1962.

     

    Langø og dæmningen

     

    Lisbeth Skov

     

    Marius Christensen og hans hustru Ane Marie købte Langø i 1894. øen har nu været i familiens eje i 117 år.

    Øen blev landfast i 1911, idet Marius med hjælp af sønner og svigersøn byggede en dæmning på 334 m.

    Ane Marie døde i 1930 og Marius blev boende på øen til sin død i 1934.

    Børnene rejste i 1934 en mindesten i bakken på Lindø over deres forældre.

     

    Kollektiverne på Langeland i 1970erne

     

    Leo Jespersgaard

     

    Forfatteren flyttede i 1970 til "Skrækkenborg", Dageløkkevej 12, hvor flere vidt forskellige mennesker for små midler med mere eller mindre held prøvede at starte et nyt liv ved at etablere et kollektiv.

    Senere i løbet af 1971-72 etableredes endnu et kollektiv på Prydsgården i Svalebølle, det eksisterede til 1979.

    Foreningen "2. oktober" fik overdraget skødet på "Skrækkenborg", men fællesskabet blev opløst i 1980, husene blev solgt og overskuddet fra salget skulle indgå i en fælles nystiftet fond.

    Forfatteren og hans familie flyttede i 1981 til Mozambique.

     

    Lille Snøde vandværk

     

    Lilli Holm

     

    Efter at brøndene på gårdene i Lille Snøde var udtørret i sommeren 1980, besluttede ejerne af disse gårde at de ville have et fælles vandværk. Arbejdet blev påbegyndt i oktober 1911 og var færdigt i den 22. december samme år.

     

    Fra stolthed til skrot –

    Bagenkop/Kiel rutens storhed og fald

     

    Søren Stridsholt Nielsen

     

    1. maj 1965 blev Motorfærgen Langeland indsat på ruten Bagenkop-Kiel.

    Første direktør blev Gustav Drøhse, senere ansattes Erik Kanstrup, Erik Weiss.

    I 1977 blev Langeland II søsat og 12 år senere i 1989 blev nybygningen Langeland III afleveret fra Svendborg Værft.

    I 1999 blev ruten overtaget af det tyske Förde-rederi og Langeland III blev solgt til Kroatien. Svigtende passagertal på grund af det toldfri salgs ophør var årsagen og efterfølgende forsøg på at opretholde ruten mislykkedes. 38 års eventyrsejlads til Kiel var forbi.

     

    Den rare heks

     

    Karl Hansen

     

    Den nu afdøde forfatter Karl Hansens erindringer om sine oplevelser i barndommen. Da hans far døde i 1918 og han med sin mor og søskende måtte flytte fra Kædeby Brogård fik han nye legekammerater.

     

    For at afhjælpe den åndelige armod – foreningen for plejebørn af 1867

     

    Else Wolsgaard

     

    Da Langelands Forening for Plejebørn af 1867 blev stiftet den 4. februar, var formålet "at skaffe forladte og forsømte børn på Langeland en bedre opdragelse og pleje". Allerede i april blev de første 16 børn anbragt og til 1917 (50 år efter stiftelsen) havde der været anbragt i alt 373 børn i 478 plejehjem.

    Finansieringen hvilede på foreningens medlemmer og i 1916 var der 1067 medlemmer.

    I 1981 bliver foreningen opløst og den tilbageværende kapital fordeles ligeligt mellem de tre langelandske kommuner til anvendelse til etablering eller forbedring af børneinstitutioner. Hver kommune modtog godt 95.000,- kr.

     

    Hvem var Orla Lehmann Hansen

     

    Claus Schou

     

    Som udgangspunkt for denne artikel bruger forfatteren et billede af "den grundlovgivende rigsforsamling" malet af Constantin Hansen i 1860.

    De politiske konstellationer for nogle af personerne på billedet bliver nærmere uddybet.

     

    Hou Fyr

     

    Tessa Clausen

     

    Det Kongelige Danske Fyrvæsen blev oprettet den 8. juni 1560 under Kong Frederik II.

    I 1900 var der ca. 175 fyr i de danske farvande, heraf lå de tre på nordspidsen af Langeland, etableret imellem 1880 og 1895, det største og vigtigste var Hou Fyr.

    Første fyrassistent (1893-1914) var Harald Valdemar Octavius Westermann, født 1851 i Svendborg. Han havde fra 1879 til 1893 drevet sin navigationsskole i Ramsherred 93 i Rudkøbing, men måtte lukke skolen da der ikke mere kunne opnås statsstøtte.

    Hou Fyr blev automatiseret fra 1949-50, og blev herefter ændret til fyr uden stadig vagt.

     

    "Så vil vi nu sige hverandre farvel" – Den oversøiske udvandring fra Langeland 1843-1868

     

    Henning Bender

     

    Den første langelandske og hermed danske permanente bosættelse i Amerika skete i sommeren 1848 i Brown County, Wisconsin, tæt på byen Green Bay under navnet "New Denmark".

    Ved Havelundgård i Rifbjerg, Simmerbølle sogn, er der rejst en mindesten for Martha Rasmussen f. 1815, i anledning af en salme, som hun skrev ved afrejsen fra Langeland i maj 1843: "Så vil vi nu sige hverandre farvel". (Salmen fandtes i 2003-udgaven som nr. 393, men er nu fjernet, men den eksisterer stadig i amerikanske salmebøger). -

    Martha Rasmussen (1815-1846) fra Langeland og hendes mand Claus Lauritz Clausen (1820-1892) fra Ærø blev det første norske præste-ægtepar i Amerika.

    Parret blev gift i Simmerbølle Kirke den 25. november 1842.

    I 1867 var befolkningstallet i "Det nye Danmark" vokset til 1200.

    I årene 1852-1868 udvandrede ca. 10.000 mormoner fra Danmark til USA med kurs mod Utah, heraf kan man med sikkerhed knytte 6 af de udvandrede, der nåede frem, til Langeland.

    Efter 1868 voksede udvandringen fra Danmark voldsomt og fortsatte med stor kraft frem til 1914.

     

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    29. november 2016