Bundgarnspæle ved Langeland

    Øboer 2012

     

    Titel

     

    Forfatter

     

    Stikord vedr. indhold

     

    Invasionens anden bølge - et overset kapitel i Langelands historie

     

    Else Wolsgård

     

    Fra 4. maj 1945 til 16. marts 1946 opholdt der sig i en periode 900 tyske, civile flygtninge på Langeland.

    Ved krigens ophør ankom både sårede soldater, gamle mennesker, kvinder og børn til Langeland, idet de flygtede fra de fremrykkende russiske tropper. I maj 1945 blev flere flygtningeskibe bombet i Østersøen og mange lig drev i land. Ud for Spodsbjerg blev skibet "Pallas af Bremen" bombet med 350 flygtninge om bord, ca. 75 omkom. De overlevende blev først indkvarteret på den nuværende efterskole på Nørrebro, flere kom til og senere på efteråret blev der oprettet yderligere lejre, 4 i Lohals og 1 i Fredskoven. Der blev udarbejdet en protokol ved oprettelse af de 5 lejre, hvor samtlige flygtninges navne blev registreret.

    Artiklen belyser de vilkår, som flygtningene blev budt indtil de sidste blev transporteret hjem over grænsen den 15. februar 1949.

     

    Lidt om Lindelse Nor

     

    Jørgen Jensen

     

    Beskrivelse af Lindelse Nor med dets småøer, samt flere meget smukke naturbilleder derfra.

    Stifteren af Langelands Museum, Jens Winther udgravede i 1920-erne en større boplads fra yngre stenalder på Lindø.

    Spændende er det også, at Hakon Berg gjorde et stort fund i 1940-erne på halvøen Købingshoved, der ligger inderst i Lindelse Nor. Herfra vides det at Købingshoved har været en borg og en mindre by omkring år 1300.

     

    Da Langeland igen fik en biograf

     

    Tage Rasmussen

     

    Den 11. oktober 2012 kunne Bio Langeland fejre 10 succesfyldte år som foreningsejet biograf. Den drives uden offentlig støtte af ca. 100 frivillige medarbejdere, der arbejder gratis.

    Artiklen beskriver de mange op- og nedture, som en utrættelig gruppe personer måtte igennem for at få hele projektet op at køre, og da det endelig lykkedes blev indvielsen en sand folkefest for både de indbudte og for de flere hundrede mennesker der strømmede til åbent hus.

    Her i 2012 er biografforeningen økonomisk godt kørende med en likvid formue på ca. halvanden million kroner og tæt ved 900 medlemmer, hvilket viser, at Langelændere både har viljen og kan gennemføre den, hvilket er positivt for øen i disse tider. Biografen har desuden – ud over at vise film – en ikke ubetydelig social funktion.

     

    Den sidste storsmugler

     

    Else Wolsgård

     

    Chr. Pedersen. Norsk blev født i 1817 og blev i 1844 gift med Inger Cathrine Andreasen. Han fik borgerskab som skipper i 1850.

    Alle sønnerne blev også skibsførere med part i deres skibe.

    I 1993 forliste han med "Catharina Maria" ved Heiligenhafen, men han nåede at bjerge livet og anskaffede sig en ny jagt.

    C.P. lagde ikke skjul på at han var smugler, selv toldvæsenet vidste det og satte altid vagt ved skibet i havn. Alligevel lykkedes det ham altid af få varerne smuglet i land. Fx hans kaffe var god og billig, så "norsk kaffe" var meget efterspurgt hos "Hjørne-Rasmussen" i Østergade 5.

    C.P. Norsk døde i 1905.

    I 2012 fik Byarkivet en henvendelse fra Stevns Museum, da en tysk marinearkæolog var ved at undersøge et skibsvrag, der var hjemmehørende i Rudkøbing. Skibet gik ned med en last af kalksten mellem Faxe og Kiel.

    Det har vist sig at C.P. Norsk ikke var alene om bord da skibet forliste, med sig havde han en 14-årig skibsdreng ved navn Anton Chr. Stæhr, han var søn af en næsten-nabo i Ramsherred - C. I Christensen.

     

    En rulleforretning

     

    Erik Bonde Hansen

     

    Artiklen er baseret på Ellen Jepsens erindringer.

    Karoline Lucie Meyer blev født i Rudkøbing, Nørregade 16, den 5. juni 1900 som datter af Kirstine og Julius Meyer.

    I 1925 mødte hun Carl Henrich Jepsen, som var født og bosat i Tyskland. De blev gift i Hamburg i 1926, men pga nazismen så de sig nødsaget til at flytte til Danmark i 1935 med deres to børn. Her startede de i Nørregade en rulleforretning, men i 1939 købte de huse Ramsherredsgade 77.

    Fra 1943 og under krigen væltede ulykkerne ned over familien, og alle disse genvordigheder gjorde, at familien blev splittet og senere samlet igen i Flensborg.

    Ellen Jepsen blev forlovet med Carlo og rejste i 1950 tilbage til Danmark, hvor hun kom i huset hos smedemester Poul Pico, Jens Winthers vej 3. 10 dage efter ansættelsen her fik hun den sørgelige meddelelse at begge hendes forældre havde begået selvmord ved at tage gas.

    Ellen er i dag 81 år og bor i Odense.

     

    Et liv med gamle motorcykler

     

    Claus Schou

     

    Claus Schou´s store interesse for motorcykler starter for alvor, da han som 13-årig i 1970 får andel i en BSA. Siden da er det blevet til køb af adskillige andre modeller og lange begivenhedsrige ture til udlandet på disse køretøjer.

     

    Dilettant

     

    Knud Pedersen

     

    Siden Knud Pedersen engang i 1950-erne så sin første dilettantforestilling på Ålekroen i Bisserup på Sydsjælland er der opført mange stykker på scenerne i landets forsamlingshuse til stor morskab for det fremmødte publikum.

    Magleby Forsamlingshus udgav i 2002 et festskrift i forbindelse med husets 100-års fødselsdag, hvori Bagenkop Dilettantforening nævnes første gang 2. november 1902.

    I 1930 indtog Magleby Gymnastikforenings Dilettanter huset med en forestilling, der hed "Den kloge mand".

    Fra 1962 til 1990 blev der ikke spillet dilettant i forsamlingshuset, men dette ville Nordenbro og Omegns Borgerforening heldigvis ændre på, første år sendte man bud efter Bjerreby-dilettanterne, men året efter fandt man lokale skuespillere - en gammel tradition var heldigvis genoplivet og i 1996 dannedes foreningen Magleby Dilettanterne, som også laver revy i forbindelse med Bagenkop Havnefest.

     

    Menneskets bedste ven

     

    Else Wolsgård

     

    På Byarkivet findes en række såkaldte hundeprotokoller ført af sognefogeden i Simmerbølle i årene 1938-1960. Artiklen her er baseret på oplysninger i 1941.

    Den såkaldte hundelov blev vedtaget i 1937 og det var således sognefogedens opgave at sikre sig at hundeejerne betalte afgift og at deres dyr var forsvarligt forsikret.

    I 1940 i Simmerbølle sogn var antallet af hunde 107, heraf var 48 af racen Foxterrier, hvorimod den populæreste hunderace i 2011 var Schæferen, tæt fulgt af Labrador og Golden Retriever.

     

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    29. november 2016