Bundgarnspæle ved Langeland

    Øboer 2017

    Titel

    Forfatter

    Stikord vedr. indhold

    "Sommerlejren" - Longelse Sønderskov

    Kirsten Nistrup Vilhelmsen

    Den første KFUM sommerlejr på Langeland fandt sted i 1911 i et telt på en gård i Snøde. I 1912 blev der opsat en træbarak hvori lejren blev holdt indtil barakken i 1916 blev fragtet på båd til Longelse Sønderskov. Her byggede man så et hus af bloksten, som blev indviet i 1920.

    Senere er lejren blevet udvidet og moderniseret.

    Brugerne er naturelskere, såsom spejdere, dykkere og jægere. desuden bruges lejren af SFOére og til familiesammenkomster.

    Savværket i Bagenkop

    Conny Lindbjerg

    Bagenkop savværk blev i næsten 100 år drevet af den samme familie.

    Omkring 1870 startede tømrermester Hans Nielsen på adr. Østergade 70.

    Firmaet går derefter " i arv" til søn og derefter barnebarn Hans Skov Nielsen, som  dør i 1960 og hans enke sælger savværk og beboelse til H. F. Hansen.

    Valdemar Jørgensen – arkitekten fra Strynø

    Skjold Christensen

    Valdemar Jørgensen blev født på Strynø i 1893 som søn af gårdejer Henrik Jørgensen. Skolegangen sluttede for Valdemar da han fyldte 14 år. Da landbruget ikke interesserede ham meget var det helt andre ting, der optog ham.

    Ved flid og dygtighed sparede han op og studerede indtil han i 1926 bestod afgangseksamen og dermed var akademisk arkitekt.

    Erindringer om livet på Tullebølle Mejeri

    Grethe Fink

    På Langeland blev etableret en del andelsmejerier og i Tullebølle var der driftige folk der fik startet et andelsmejeri i 1885.

    I 1930 ansatte man bestyrer P.P. Fink. Han bestyrede mejeriet til det lukkede i 1967.

    Hans datter Grethe fortæller, hvordan det var at vokse op på Tullebølle Mejeri.

    Dengang de store navne kom til Rudkøbing

    Peder Dons Laursen

    I forbindelse med sommerfester og andre arrangementer i byen var der optræden af mange kendte og populære danske kunstnere. Et erindringsbillede fra 1959-1964.

    Andelsfrysehuse på Langeland og Strynø

    Kirsten Nistrup Vilhelmsen

    Langeland fik de første frysehuse i 1948. Det skete i Snøde og Tullebølle. Generelt blev der etableret 22 frysehuse på Langeland og Strynø, alle andelsvirksomheder, bortset fra Humble Centralfryseri.

    Efter ca. 25 år begyndte afviklingen af frysehusene i takt med at familierne selv investerede i egne frysere.

    Kærlighedsdramaet i Ennebølle

    Lise Wøhtz og Lone Grand

    En autentisk beretning om forelskelse og jalousi og hvor dramatiske følger dette kan få.

    I 1926 dræber den gifte 26-årige Thorvald Andersen sin elskede kæreste Karla med skud fra et gevær, hvorefter han også skyder sig selv.

    Far er på arbejde – en flittig mand af sin tid

    Knud Erik Hansen

    Julius August Hansen blev født i Kinderballe i Tryggelev sogn den 25. juli 1897. Han blev gift med Marie Rasmussen fra Marstal og skribenten er det syvende barn i denne familie, hvor hele livet var præget af hårdt slid og fattigdom.

    Oplevelser under 2. verdenskrig

    Conny Lindbjerg – Alfred Hansen

    Da Alfred Hansen, Bagenkop modtog sit eksamensbevis, havde han i tre vintre (1940-1943) cyklet 2 gange om ugen til handelsskolen i Rudkøbing, en tur på 25 km hver vej.

    Han førte dagbog, hvori han berettede om sine oplevelser under krigen.

    Hændelse under 2. verdenskrig

    Henning Egmose – Inge Hansen

    Inge Hansen, der var gift med Alfred Hansen, fortæller om en oplevelse hun selv har haft under krigen.

    Hendes far fiskede fra Spodsbjerg Havn og han lånte i hemmelighed sin jolle ud til at fragte 5-6 jøder til Lollandskysten.

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    20. november 2018