Bundgarnspæle ved Langeland

    En tragisk hændelse


    Undertiden sker det, at mens man søger efter ét emne, falder man pludselig tilfældigt over en notits om noget andet, der påkalder sig opmærksomhed.
    Således i Langelands Avis den 19. oktober 1859:

    ”Den 6te ds. tildrog sig her i byen en meget sørgelig ulykke, der i går nat har haft døden til følge, og vi anser det derfor nu som pligt at berette, på hvilken måde ulykken afstedkom, for om muligt her og andetsteds at afværge lignende tilfælde.

    En brændevinsbrænder, en ung agtet mand og forsørger af en ikke lille familie ville nævnte dag efterse en i sin gård nedsat brændevinsbeholder af træ, der siden afvigte vinter ikke havde været i brug på grund af en formentlig lækage. I en af de over beholderen lagte dæksplanker var i den anledning hugget en åbning, men ikke større, end at et menneske til nød kunne komme derigennem.

    Brændevinsbrænderen gik selv gennem åbningen ned i den c. 4 alen
    (ca. 2½ meter) dybe beholder, og for at kunne se i denne, tager han en brændende lampe; men i samme nu denne kommer til beholderen, antændes den i rummet udviklede brændbare substans, og den ulykkelige mand forbrændes skrækkelig på flere steder af legemet, navnlig i ansigt, på hals, arme og hænder, forinden det var muligt at få ham ud.

    Begivenheden har her vakt den dybeste sorg og beklagelse, ikke blot blandt familie og venner, men hos alle. Delende denne sorg og beklagelse ønske vi, at ulykken må være en advarsel for andre, og at enhver ved lignende lejlighed må anvende den allerstørste forsigtighed.”.

    Samme dag er dødsannoncen i avisen: ”Det blev min sørgelige lod at bringe til fraværende slægt og deltagende venners kundskab, at det i går nat behagede Gud at bortkalde til et bedre hjem min elskede mand, mine 5 små børns kærlige fader, købmand Christian Nissen-Olsen, i sin alders 37te år.
    Rudkøbing den 19de oktober 1859
    Jensine Olsen, født Andresen
    (Begravelsen finder sted løverdagen den 22de ds. formiddag kl. 11½”
    I kirkebogen står en lille, men markant bemærkning: ”Brændt”

    Sådan en tragisk historie vækker naturligvis arkivistens nysgerrighed. Hvem var de mennesker – deres forhistorie, hendes liv som enke? Her er, hvad arkivalierne fortæller.

    Det skal lige tilføjes, at  B. Gunnarsen i sin lille pamflet fra 1921 ”Rudkøbings Fortid i populær Skildring” ikke ganske vederhæftigt bygger videre på historien og bl.a. formidler den oplysning, ”at doktor Tofte behandlede ham med kolde omslag, hvad der bevirkede, at hans hoved svulmede op til en uformelig masse, og 14 dage efter døde han under store lidelsen.” Det sidste udsagn står utvivlsomt til troende, men kolde omslag var vel egentlig ikke nogen dum behandling?

    Men lad os se lidt på familien. Ungkarl, handelsbetjent Christian Nissen Olsen, 25½ år, blev den 12-12-1848 viet til jomfru Frederikke Jensine Andresen, 26½ år.
    Det med jomfrueligheden skal man ikke tage så alvorligt, for allerede den 6. januar 1849 fødte Jensine en datter, Marie Jensine Olsen (dette barn døde den 5-6-1853).

     
    Så gik det ellers slag i slag: 3-5-’51 Hanne Cathinca Sophie, 19-12-’52 Carl Chr. Hjeronimus. Faderens stilling angives nu at være købmand. Den 5-2-’55 ser Jens Marius Anton lyset, og 3-9-’56 er det Marie Jensines tur. Ida Charlotte Amalie er født 20-9-’58 og var altså kun lige godt et år, da faderen døde. 

    Købmands- og brændevinsvirksomheden havde til huse i Nørregade 31, hvor Chr. Nissen Olsen står anført som ejer 1852 – 66, selv om det de sidste syv år vel rettelig var Jensine (eller hendes værge*), der i praksis var ejer.. Hvad skulle Jensine nu gøre som enke med fem små børn, hvoraf den ældste var otte år gammel?

     Skulle børnene passes, holdes rene og have mad på bordet hver dag, måtte der en mand til at drive virksomheden videre.
    Af folketællingen for 1860  kan man se, at der i Jensines husholdning bor en ugift handelsbetjent, Johan Nielsen, 22 år.

    Forhåbentlig har begge parter følt, at de kunne forene det nyttige med det behagelige, idet der den 25-10-1861 blev indgået ægteskab mellem enkemadamme Frederikke Jensine Olsen, 39 år og ungkarl og købmand Johan Palm Gerhard Nielsen, 23 år. Han bliver i 1866 ejer af huset, dog kun i et år. Den 21-4-1862 fødes deres første fælles barn, Christine Wilhelmine Jensine Nielsen – igen lidt for tidligt - og 28-2-1864 den sidste, Peter Ernst Georg Palm Nielsen.

    Vi studser måske over aldersforskellen, men sådan så man ikke på det dengang. Hvad Jensine måtte mangle af ungdoms friskhed (efter 6 fødsler) havde hun til gengæld i form af en veldreven virksomhed, som Johan jo i forvejen som ansat kendte indefra.

    Desværre taber vi sporene af familien i midten af 1860erne. I 1880 er hverken forældre eller nogen af børnene i Rudkøbing. Hele familien er sandsynligvis flyttet i juni 1866. Johan Nielsen opsiger sit borgerskab den 26-6 (han fik det en måned, før han blev gift i 1861), og huset på Nørrebro bliver solgt samme år.

     Hvorhen de flyttede og hvorfor, ved vi ikke. De bor ikke hverken i Svendborg, Odense eller Maribo amt i 1880, og det lader heller ikke til, at de er udvandret.

    *Kvinder var som bekendt op til det tyvende århundrede underlagt mænd. En enke skulle således have en lavværge.  Først i 1857 kunne en ugift kvinde eller enke drive en virksomhed. I 1899 fik gifte kvinder den samme myndighed som ugifte. 1908 – samme år som de fik valgret til kommunalbestyrelser – fik enker forældremyndighed over egne børn. I 1912 blev formuleringen i vielsesritualet, hvor kvinden lovede at være sin mand underdanig, afskaffet. Siden er det gået – langsomt – fremad.


    Rudkøbing, juni 2011

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013