Bundgarnspæle ved Langeland

    Foto i 170 år

    3. Foto i 170 år.

    Da vi holdt åbent hus, kom en mand med et meget gammelt fotoalbum, som han havde fundet for ti år siden i en container. Albums, hvor de portrætterede ikke kendes, har normalt ikke interesse, men vi modtog dette, fordi man altid kan bruge billederne til at vise datidens foto- og tøjstil.

    Da jeg kiggede nærmere på dette album næste dag, opdagede jeg blandt fotos af konfirmander, bedstemødre og soldater pludselig to originalfotos af – Elvira Madigan og Sixten Sparre. Et check af fotografens navn og adresse viste, at han netop havde opereret i Svendborg 1888-90. Tragedien i Nørreskoven fandt som bekendt sted om sommeren 1889.

    I et andet album uden proveniens (kendt ophav) fandt jeg et foto, som jeg mente, kunne være et ungdomsfoto af Carl Nielsen (komponist 1865 – 1931). Via kontakt til Carl Nielsen Museet i Odense fik jeg antagelsen bekræftet. Den pågældende fotograf i København havde arbejdet 1880 til 91, og da den unge Nielsen kom på Musikakademiet i 1884, passede det jo fint.

    Og nu er der så nogle – tror jeg – der undrer sig over, hvordan fotos af kendte personer havner blandt familiebilleder i et privat album.

    Forklaringen kommer her:

    Først lidt fotohistorie. De første fotografiske aftryk, de såkaldte Daguerrotypier blev fremstillet i Paris i 1839. Daguerre, der gjorde opfindelsen, var kunstner.

    Det var virkelig revolutionerende! Nu kunne man få helt virkelighedstro afbildninger af steder og mennesker, der kunne holde sig helt i ro i op til et kvarter. Så lang var eksponeringstiden.

    Billedet blev dannet direkte på den eksponerede plade, dvs. der var intet negativ, og man kunne ikke tage kopier. Desuden var motivet spejlvendt.

    Der pågik i de første år efter teknikkens opdagelse en diskussion af, om fotografi var kunst, naturvidenskab eller håndværk.

    H.C. Andersen var som bekendt meget ivrig for at blive ”taget af”, så der er flere meget tidlige fotos af ham.

    I 1850erne forfinedes teknikkerne, så fotos nu kunne laves på papir og sendes med brev.

    Omkring 1860 blev fotografier allemandseje. Så godt som alle, der levede dengang og til nu er blevet fotograferet. Fx sørgede man omhyggeligt for at få fotograferet sit døde barn, hvis man ikke havde nået det, mens det levede.

    Der var i sandhed tale om en revolutionerende demokratisering af portrættet, der tidligere havde været forbeholdt folk, der havde råd til at blive malet.

    Familiealbummet blev fast inventar i den borgerlige familie, og samme borgerskab fandt sin identitet via selviscenesættelser på fotos. Familien udviklede sig under industrialiseringen sådan, at den ikke længere hovedsagelig byggede på at arbejdsfællesskab. Der blev plads til hygge om søndagen og fascination af idoler, som man gerne ville ligne.

    De såkaldte visitkortfotos på 10x6 cm. blev uhyre populære og prisen faldt drastisk. Flertallet af de soldater, der deltog i krigen 1864 lod sig således fotografere i uniform, før de drog af sted.

    Fotograferne fandt en niche, idet de mangfoldiggjorde fotos af kendte og kongelige og solgte dem, så folk kunne sætte dem ind i deres egne albums. Her har vi altså grunden til, at Elvira, Sixten og Carl er havnet i rudkøbingensiske familealbums. Historien bag Elvira/Sixten-fotoene er nok, at det ulykkeligt elskende par er gået til fotografen i Svendborg, da de endnu havde penge til det.

    Da detaljerne om deres liv og død kom frem, vakte det stor interesse, og fotografen har derfor udnyttet sine fotos kommercielt. Hverken de fotograferede eller for den sags skyld fotografen gjorde sig dengang tanker om ophavsret.

    En helt særlig variant for fotograferede var de kriminelle. Byerne voksede og med dem kriminaliteten. Myndighederne fik brug for en sikker måde at identificere lovovertrædere på, og tidligt tog man fotografiet i brug til det formål. Vi har derfor en lang række meget interessante fotos af mennesker, tilhørende samfundets laveste klasser – folk, hvis brøde somme tider blot bestod i, at de havde stjålet lidt mad for at overleve.

    Else Wolsgård

    December 2008

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013

    Carl Nielsen

    Carl Nielsen  (1865-1935)