Bundgarnspæle ved Langeland

    Margarineeventyr

    ”Et margarineeventyr blandt kannibaler”.

    200- året for Mads Langes fødsel bringer minder om andre langelændere med eventyrlige liv frem. Fx Peter Christian Hansen. Han var født i 1857, dvs. halvtreds år efter Lange.

    Hansen er ikke nær så kendt, men hans historie er også værd at kende, og den er endda mere kulørt end Langes.

    Peter Hansen voksede op i en fattig familie i Ramsherred i Rudkøbing. Efter konfirmationen kom han i snedkerlære, men løb af pladsen for at komme ud at sejle.

    Eventyrene på ”De syv have” fik tag i ham, og bortset fra et enkelt besøg på Langeland, da han var 25, tilbragte Peter Hansen sit liv under sydligere himmelstrøg.

    Efter et forlis havnede han i Sydney i Australien, hvor det lykkedes ham at komme med på en tysk ekspedition til øerne omkring Ny Guinea. Der lærte han en kvinde ved navn ”dronning Emma” at kende. Hun havde grundlagt to af de største handelsfirmaer i Stillehavet, og som trader dvs. handelsmand for hende tjente Peter Hansen mange penge. Han opslog sit domicil på den største af vulkanøerne i øgruppen Witu, hvor han også byggede en havn, der blev opkaldt efter sin grundlægger og fik navnet Petershafen. Omkring havnen opstod en by af samme navn. .

    Den nyrige handelsmand startede sit eget handelshus og regerede som en slags enevældig monark på øen, hvor han foruden en indfødt kone også havde et harem med 28 lokale skønheder.

    Men nu må vi ikke glemme margarinen! Den var jo grundlaget for den blomstrende handel.

    Fra midten af 1800-tallet var et nyt produkt, der var billigt, og som kunne erstatte smør, blevet populært i Europa. Det blev kaldt margarine – fra græsk margaron = perle på grund af de perleagtige aflejringer i fedtsyren. Margarinen vandt frem, især i de store byer, hvor det dyre smør var uden for arbejdernes økonomiske rækkevidde. I Danmark betød brugen af margarine også, at der blev langt mere smør til eksport.

    Én af de vigtigste ingredienser i den tids margarine var kokosfedt, kaldet kopra. Og netop kokospalmer voksede vildt i enorme mængder på Stillehavsøerne. Ca. 1880 fandt man en metode til at hærde kokosfedtet, så det fik en højere smeltepunkt, og det gjorde med ét kopraen meget eftertragtet.

    Da de første europæere kom til øerne ved Ny Guinea, levede indbyggerne dér på et udviklingstrin, der svarer til vores stenalder. Så en simpel ting som søm blev hurtigt meget efterspurgt, og en dygtig handlende kunne købe en hel sæk store kokosnødder for ét søm! En anden populær handelsartikel var svovlstikker. Tænk at kunne tænde ild når og hvor man ville! En æske af de populære ildpinde var nok til at købe sig en ung, smuk kone.

    Så sent som i 1967 besøgte globetrotteren Arne Falk Rønne Witu, og han talte med en gammel mand, der var en af Peter Hansens mange svogre. Han fortalte om ”Master Peter” og om, hvordan befolkningen helt op til begyndelsen af 1900-tallet havde været aktive kannibaler, når de var i krig med indbyggerne på naboøerne.

    Selv om Peter Hansen levede som en ukronet konge, var livet på en sydhavsø ikke uden risiko.

    Engang ødelagde en taifun (tropisk orkan) både havnen og hele handelsstationen. De indfødte troede, at det måtte være deres hersker, der havde nedkaldt gudernes vrede over øen, og de ville derfor hævne sig på ham. I sidste øjeblik ankom et skib med nye forsyninger af handelsvarer, og kong Peter blev indsat i sin gamle værdighed igen.

    Da første verdenskrig begyndte, blev han dog frataget sin værdighed (han var blevet tysk statsborger) og slog sig derefter ned på en anden ø, hvor han levede til sin død i 1929.

    Det fortælles om ham, at han aldrig mistede sit gode humør, uanset hvordan livet formede sig for ham. Og han gjorde sit bedste for at sørge for de mange børn, der blev resultatet af hans turbulente liv.

    Hvis nogen får lyst til at besøge Witu i dag og medbringer en gentest, vil den sikkert vise, at der stadig er meget langelandsk blod i årerne på Wituanerne!

    Peter Christian Hansen blev ikke kendt og feteret i sin hjemstavn, sådan som hans forgænger Mads Lange blev. Alligevel var hans liv eventyrligt. Og på de sydlige breddegrader var han i sin storhedstid så kendt, at et brev fra Danmark med påskriften ”Peter Hansen, Stillehavet” nåede frem til adressaten!

    (Kilder: avisomtaler i Peter Hansens læg på Rudkøbing Byhistoriske Arkiv, Encyclopedia Britannica, www.wikipedia og Den Store Danske Encyclopædi)

    Else Wolsgård
    April 2007

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013