Bundgarnspæle ved Langeland

    Marken er mejet

     

    "Marken er mejet "


    I 1890erne var der i Rudkøbing en byfoged ved navn S.N. Krarup. Ham og hans embedsførelse kunne der fortælles meget om, men her er det hans hobby, fotografering, der er interessant.
    Han fotograferede foruden gængse familiebilleder også motiver, der ellers ikke var almindelige at forevige i datiden. Således fotograferede han i sensommeren 1894 nogle fattige kvinder og børn, der samlede aks på en mark nær byen.

    Akssankning har ”siden Arilds tid” hørt til fattigfolks rettigheder. Faktisk er sankningen omtalt tilbage i 1685 i Rudkøbing købstads bylov. Når vi i sangen ”Marken er mejet” synger: ”Riv nu marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt” var det helt reelt.

    Kornet blev høstet (med segl eller le) og sat i traver. Dernæst blev det kørt i lade, hvorefter markerne blev revet for at få de aks med, der var faldet af.
    Først når det var gjort, blev marken givet fri, så de fattige kunne samle de enkelte aks, der endnu lå tilbage.

    Forbrød en fattig sig mod reglerne og begyndte sankningen, før marken var revet færdig, skulle hun (det var oftest kvinder, der sankede), sættes i gabestokken, da brøden ansås for tyveri. Blev den formastelige grebet på fersk gerning, kunne jorddrotten frit straffe den pågældende med pisk eller slag.

    Da der vitterligt var en del meget fattige mennesker, betød retten til at sanke aks en kærkommen mulighed for at få lidt korn, der kunne males og bages til fx pandekager. Mel nok til et brød kunne det sjældent blive til – og desuden havde fattige folk heller ingen bageovn.

     

    Var familien og dermed antallet af hænder, der kunne sanke, tilstrækkeligt stor, kunne det dog godt blive til en del.
    En mand, født i Longelse i 1892, fortalte i 1966, hvordan han og hans 12 søskende samt deres mor hvert år systematisk havde samlet aks, så det blev til en hel tønde.

    Den tønde korn var nok til at opfede en gris (der jo også fik kartoffelskræller og andet affald). Uden det samlede korn havde familien næppe fået ret meget kød på bordet. Faren var landsbysnedker og tjente to kroner om dagen. Et helt rugbrød kostede én krone, og det skulle der til hver dag til den store børneflok. Så pålæg kom der ikke på, men derimod margarine og lidt sukker, når det gik højt. .

    Akssamling fandt sted på Langeland til omkring 1920. Det unikke foto er taget på ejendommen ”Strandlysts” marker ud mod vandet, og man ser den lange række kvinder og børn, der går på bakkekammen. Et unikt billede, som heldigvis kom i Byarkivets besiddelse, da Krarups datter efter hans død skænkede hans fotoalbum til arkivet.

    Kilder: Beretning af Chr. Kiilsgaard, interview på bånd med en fhv. tømrermester samt ovennævnte fotoalbum – alt fra Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

    Oktober 2009
    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013