Bundgarnspæle ved Langeland

    Chr. Kiilsgaard

    Om Christian Kielsgaard, Grundlæggeren af Rudkøbing byhistoriske Arkiv

    Christian Kiilsgaard, hed faktisk Peder Christian Kiilsgaard. Han blev født den 29-10-1889 i Hammel, som ligger mellem Viborg og Århus.

    I noget af det materiale han har efterladt sig, beretter han bl.a. en smule om sine aner, og så vidt jeg kan se, så var de alle ad jysk herkomst.

    Han skrev engang sin livshistorie ned til et foredrag i 1954, og mens han forberedte det, gjorde han sig mange tanker om hvorvidt hans livsoplevelser nu kunne være af interesse for andre end ham selv. Ja, han gav endda udtryk for den tanke at de der skulle høre hans foredrag ville kede sig. Her erindrede han sig hvad hans rektor på Sorø Akademi i sin tid havde fortalt ham om emnet at holde foredrag.

    Det havde ikke generet hans rektor, at folk havde taget deres ure frem for at se hvad klokken var under et af hans foredrag, men når de begyndte at holde det op til øret for at høre om det var gået i stå, så vidste at han at det var tid at slutte foredraget.

    Da jeg begyndte at nærlæse i det materiale vi har om ham på arkivet, må jeg sige at jeg blev dybt fascineret af den næsten overmenneskelige energi, som han lagde for dagen i indsamlingen af det materiale hvormed han grundlægge dette arkiv.

    Selv mente han, det var et spil af besynderlige tilfældigheder der bragte ham til vores by.

    Her følger et kort oprids af hans veje til Rudkøbing og hans senere virke for samme.

    Han blev født på gården ”Stormfri” i 1889, i Hammel ud af en slægt hvoraf de fleste havde været småbønder. Hans farfar havde bygget gården.

    I 1817 skilte en af anerne sig ud ved at blive først murer og siden arkitekt. Dette hverv og sågar arkitektarbejde på Frijsenborg Gods gik i arv i 3 generationer, og det var da også meningen at Chr. Kiilsgaard skulle ha’ gjort sin oldefader, bedstefader og fader, uddannelse som arkitekt efter og med tiden ha’ overtaget arbejdet for Godset, som den fjerde generation, men han valgte i stedet, efter en tænkepause fra arkitektuddannelsen, at søge ind på Tandlægeskolen.

    Det blev denne løbebane der bragte ham til Langeland.

    Fra Faderen havde han en stor glæde og interesse for egnsdetaljer med sig. På Sorø Akademi, hvor han læste til matematisk student, var hans bedste fag historie. Han stod da også med et flot ”Ug” i historie, efter endt eksamen.

    Da han i 1917 blev færdig på tandlægeskolen med en meget fin 1. karakter, rejste han lidt rundt i Norden og arbejde.

    I 1918 kom han til Rudkøbing for første gang. Her havde han fået arbejde som assistent hos en tandlæge, hvor han blev stillet i udsigt at der var mulighed for senere kompagniskab. Han begyndte at tjene så godt, at han kunne gifte sig med sin forlovede; Nina Ørum fra Hirtshals.

    Kompagniskabet blev ikke til noget alligevel. Og fremtidsudsigterne i denne praksis var således ikke længere tilstede. Han ville gerne starte for sig selv, men havde ingen penge til at bygge en ny praksis op. Da var der en anden tandlæge i byen som tilbød ham sin praksis for en billig penge og på gode betingelser. Det var som han sagde det selv, ”ganske vist kun en lille praksis, men den var da stor nok til at jeg kunne leve af den.”

    Den 1. juli 1921 overtog Chr. Kiilsgaard tandlægeklinikken i Østergade 38. Der var både klinik og bopæl i ejendommen.

    Han deltog aktivt i byens foreningsliv. Han blev bl.a. formand for den dengang nyoprettede sejlklub og han var med i bestyrelsen for Turistforeningen. Han tog også aktivt del i fagligt foreningsarbejde for tandlæger. Dette er kun et lille udpluk af det omfattende foreningsarbejde han deltog i.

    Han arbejde som kommunal skoletandlæge i en årrække, ved siden af egen praksis.

    I 1926, fik han en datter og familien købte hus på Platanvej, da lejligheden i Østergade blev for trang. Det var omkring den tid at han genoptog sin historiske interesse og blev en flittig gæst på byens museum. Her satte han sig nøje ind i hvad der var trykt om Rudkøbings og Langelands historie. I 1931 blev han valgt ind i bestyrelsen for museet, han blev næstformand i 1935, og var siden 1952, formand for museets forretningsudvalg.

    Familien byggede sommerhus i Spodsbjerg i 1933 og samtidig med det, blev han valgt ind i byrådet og derefter det blev det lidt småt med tiden, så han trak sig fra sejlklubbens bestyrelse.

    Han var endvidere medlem af byrådet i 10 år.

    Mens han var med i byrådet, i 1937, fyldte byen 650 år, og det er i forbindelse med det, at hans arbejde som byens arkivar faktisk starter.

    Der blev nedsat flere udvalg for at forberede nogle festlige dage i anledning af jubilæet. Et af disse var et historisk udvalg, og han kom med i dette udvalg, men da han havde så meget andet at se til, frabad han sig i første omgang formandsposten i udvalget.

    Han endte dog alligevel som historisk udvalgsformand.

    Han fik den tanke at lave en udstilling med gamle bybilleder, skibsbilleder og billeder af fremtrædende borgere, borgmestre, store foreningsmænd osv.

    Byen lå ikke inde med noget sådant materiale, så han gik personligt fra hus til hus, og bad om lov til at se hvad hver enkelt familie lå inde med. Folk var meget hjælpsomme og han fik samlet et stort materiale ind.

    Mange gamle billeder af byens gader og huse dukkede frem. Desværre var mange af dem i rigtig dårlig stand og det var nødvendigt at affotografere dem, hvis de skulle bevares. Foruden affotograferingerne blev der også taget nye billeder af de byens gamle huse, og således blev bunden til vores byhistoriske arkiv lagt.

    Til et byjubilæum hører der også en oversigt over byens historie, og da han vidste at de sidste hundred år af byens historie kun var beskrevet et sted, nemlig i aviserne, så gik han i gang. Han læste cirka 100.000 avissider igennem for at skaffe materiale til en bog.

    Han havde kun ca. ½ år til opgaven med udstillingen og bogen, men det lykkedes ham at lave en lille bog; ” Træk af Rudkøbing Købstads udvikling gennem de sidste hundred Aar”.

    Gennem læsningen af aviserne blev hans interesse for den historiske side af Rudkøbing byhistorie for alvor vakt.

    Han begyndte at tilbringe alle sine sparsomme ferier på landsarkivet i Odense med ganske systematisk at gennemgå alt, hvad de havde af materiale om og fra Rudkøbing, og da hans ferier langtfra rakte tidsmæssigt til dette arbejde, lykkedes det kun at gøre dette fordi byen kunne låne meget materiale fra Landsarkivet, så han fik mulighed for aften efter aften at sidde i sit hjem og lave afskrifter af materialet og her fandt han så meget og lavede så mange afskrifter, at arkivet i dag ligger inde med et omfattende materiale om vores by.

    Om den tid skriver han selv:

    ”Derved blev hele min tilværelse forandret. Selskabelighed trak jeg mig omtrent helt ud af, og medens jeg stadig brugte min dag fra klokken 8 om morgenen til 17-18 om eftermiddagen til arbejdet på min klinik, så blev mine aftener og søndage omtrent udelukkende brugt til byhistorisk arbejde og historisk læsning.”

    Han beholdt kun en ugentlig aften fri fra al den læsning. Her spillede han nemlig Bridge, men som tiden gik syntes han heller ikke han kunne afse en aften om ugen på sig selv. Så også den aften blev inddraget til byhistorisk arbejde.

    I 1947 skrev han ”Rudkøbing Havns Historie”, som havneudvalget udgav i anledning af havnens 125 år.

    Han havde naturligvis fulgt med i hvad der kom frem, hver gang der var udgravninger i byens gader og grunde, for at få kortlagt det tidlige Rudkøbing.

    Det var også i 1947, at han syntes han beherskede så meget af stoffet om byen at han kunne skrive en større bog. Han tilbød derfor byrådet at han ville skrive en bog der skulle hedde; ”Rudkøbing. Topografi og bystyre”. Det blev til 4 bind.

    I disse bøger giver han et godt billede af byens udvikling gennem tiderne.

    I 1949 udkom første bind, i 1955 udkom andet bind, i 1970 udkom tredje bind og i forbindelse med hans 85-års fødselsdag i 1974, udkom så det fjerde og sidste bind. Fjerde bind blev til i samarbejde mellem Chr. Kiilsgaard og hans arvtager som byarkivar; Jens Mollerup.

    Chr. Kiilsgård fortsatte til det sidste med sit store arbejde for byen. I 1971 ramtes han af sygdom i hjernen, formentlig en hjerneblødning. Det påvirkede hans syn, og gjorde det svært for ham at skrive på maskine, og da han igen i 1972 ramtes han af endnu større hjerneblødning, påvirkedes både syn, hænder og hukommelse. Med hjælp fra Jens Mollerup, siden 1965, og arkivassistent Jenny Jørgensen, tog han endnu nogen tid del i arkivarbejdet, og fik færdiggjort sit fjerde og sidste bind om byens historie. Først ganske kort tid før sin død trådte han officielt tilbage som byarkivar og overlod embedet til sin Jens Mollerup.

    Den 24-07-1975 døde han på Rudkøbing Plejehjem hvor han boede de sidste par måneder af sit liv. Han blev, sammen med sin tidligere klinikassistent, de første beboere på Rudkøbing Plejehjem.

    Christian Kiilsgaard var ikke bange for den dag han skulle stedes for sin dommer. Om den dag sagde han:

    ”Når Dommen engang skal fældes, så tror jeg ikke så meget jeg vil falde på det onde, jeg gjorde, selv om jeg også i den henseende kan have nok at svare til. Nej, jeg vil snarere falde på grund af det gode jeg undlod at gøre.”

    Sluttelig vil jeg lige nævne at han havde en aftale med Rudkøbing Kommune som gav ham 500 kr. om året i en slags løn for sit omfattende arbejde. Det dækkede en smule af hans udgifter i forbindelse med arbejdet og oprettelse af byarkivet.

    Alt hvad han gjorde, gjorde han af aldeles uegennyttig interesse for vor lokalhistorie.

    Selvom han var Jyde vil jeg sige som andre har sagt det før mig; ”Han var en af denne bys helt store sønner.”

    I 1951 blev Chr. Kiilsgaard Ridder af Dannebrog. Og i 1969 vedtog Byrådet at opkalde en vej i Rudkøbing efter ham.

    Doris Rasmussen, 2004

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013