Bundgarnspæle ved Langeland

    Telefonen ringede fra Australien

    Arkivets telefon ringer ofte, men det var dog første gang, stemmen i den anden ende kom fra Australien. Det gjorde den imidlertid en dag i april. Det var Mrs. Sullivan, der sammen med sin søn planlagde en rejse til Danmark med ophold på Langeland. Hun ville høre, om vi kunne hjælpe med at rede trådene ud i hendes søns familie, idet hans oldefar på fædrene side var udvandret herfra til Australien omkring år 1900. Der var lidt kommunikationsproblemer, fordi det jo er svært for udlændinge at udtale danske navne korrekt. Den person, Mrs. Sullivan som udgangspunkt søgte og kaldte Jane Matsen viste sig således i kirkebogen at hedde Johanne Mathiasen.

    Jeg lovede at finde ud af alt, hvad jeg kunne, og det viste sig at være en tragisk, men ikke helt usædvanlig historie:

    Oldefarens forældre blev gift i Tranekær midt i juni 1875. Gommen, Hans Jørgensen, var da 20 år, bruden, Johanne Mathiasen, 35. Og ja, der var en grund til, at de blev gift, for i februar 1876 blev lille Johannes født. To uger senere døde den nybagte mor formodentlig af barselsfeber – en infektion, man let kunne pådrage sig på grund af datidens manglende indsigt i hygiejne. Johannes blev døbt, samme dag hans mor blev begravet.

    Den unge far kunne naturligvis ikke selv passe den lille, så han blev sat i pleje hos farens forældre i Bukkeskov. Der voksede han op, og ved konfirmationen bedømmes hans kundskaber som gode, hans opførsel som meget god.

    Vi finder Hans Jørgensen igen i en folketælling fra 1890. Han bor da i Rudkøbing i et hus på Møllemarken – senere Spodsbjergvej 62. Det oplyses i tællingen, at han var forlovet med husets ejerinde, Oline Pedersen (hun havde arvet huset efter sine forældre). Det skal nok have haft sin rigtighed med forlovelsen, for to måneder senere bliver de gift. Han er da 37 år, hun 30.

    Året efter får de deres eneste barn, en søn, der blev døbt Axel. Om Hans Jørgensen har haft kontakt med sin førstefødte, Johannes, ved vi naturligvis ikke. Under alle omstændigheder vælger han- Johannes - altså at rejse til Australien, da han var ca. 25 år.

    Hans bliver bryggeriarbejder, Oline arbejder som syerske. Tilfældigt stødte jeg også på Hans Jørgensens dødsannonce fra december 1942. Han havde i sine sidste år boet på "De gamles Hjem" og blev ved begravelsen hyldet for sin indsats i arbejderbevægelsen.

    Da familien Sullivan ankom hertil den 13. maj, fik de hele historien på skrift (på engelsk naturligvis) samt kopier fra kirkebøgerne, folketællingerne samt et foto af huset på Spodsbjergvej. De blev glade. Så meget des mere som de åbenbart havde betalt en person i København 2000 kr. for oplysninger, de ikke kunne bruge. Her skulle de kun betale for de kopier, de fik.

    En ting, de – og amerikanere – har svært ved at forstå, er, at gravsteder her i landet bliver sløjfet, når der ikke længere er nogen, der betaler for at få dem fornyet. Vi må så forklare, at Danmark er et lille land, så hvis man ikke sløjfede grave, ville kongeriget efterhånden blive én stor kirkegård.

    Kan det nu betale sig at yde så megen service til udlændinge? Det synes jeg. Dels ville de aldrig have kunnet finde disse informationer på egen hånd på grund af sprogvanskelighederne, dels brugte de jo penge i byen på et par hotelovernatninger, mad og souvenirs. Og faktisk er det rigtig spændende og interessant for os på arkivet at trævle sådan en familiehistorie op. Hvis der kommer flere af den type henvendelser, vil vi i lighed med andre arkiver dog nok overveje at tage et mindre gebyr.

    Kilder: Kirkebøger fra Tranekær og Rudkøbing samt folketællinger og Langelands Avis 1942.

    Juni 2013

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013