Bundgarnspæle ved Langeland

    1864

     

    EKSTRABLAD

    fra  Rudkøbing  Byhistoriske  Arkiv

    om en helt fra 1864

     

    Begivenhederne i 1864 er lige nu aktuelle –fordi det er 150 år siden, og  der er en TV-serie, der giver anledning til debat.

    Byarkivet blander sig nu i koret med en lille beretning om en heltemodig soldat, der stammede fra Rudkøbing. Historien kan læses i et såkaldt ”Ekstrablad” til Langelands Avis den 22. maj 1864. Når der indløb væsentlige nyheder, efter at avisen var gået i trykken, kunne man trykke et løsblad – ekstrabladet -  der blev lagt ind i avisen. Der står:

    En tapper soldat"

    Blandt de mange tapre, der faldt den 18. april ved Dybbøl, var der især én, der savnes meget af sine kammerater, fordi han altid var den, der under de hårdeste trængsler forstod at opmuntre dem, og af sine foresatte, fordi de vidste, at han ved sit mod og sin foragt for faren tjente kammeraterne som et lysende eksempel. Denne brave, hvis navn ikke bør gå upåagtet hen, var hornblæser Jens Christian Ovesen ved 20de regiments 8de kompagni.

    Han blev af sin kompagnichef for sin udmærkede opførsel under fægtningen den 8. marts foran Fredericia indstillet til hædersbelønning og ville nu, efter kompagnichefens egne ord, hvis han havde overlevet den 18. april, have båret Dannebrogskorset på sit bryst. Denne tapre soldat, der var sine forældres støtte, efterlader sig kone og børn i Altona, der når ikke gode mennesker komme dem til hjælp, se en mørk fremtid i møde.

    Denne afdøde kriger, der så hæderlig omtales, er født her i Rudkøbing og lærte efter sin konfirmation slagteriet (dvs. han kom i slagterlære) , efter at han som ukonfirmeret dreng var gået til hånde på dette blads bogtrykkeri. Han var søn af snedker Ovesen, der nu bor i København”.

    Før vi ser nærmere på helten selv, kan det være nyttigt at få datidens forhold for soldater på plads. I 1849 blev der indført almindelig værnepligt for mænd mellem 22 og 38 år. Man kunne dog melde sig frivilligt, når man blev 18. Det ansås i 1864 ikke for flovt eller fejt at købe en anden til at tage ens plads, hvis man var blevet indkaldt som soldat.

    Annonce i Langelands Avis 20. maj 1864: ”STILLINGSMAND. En stillingsmand søges i månedsvis straks. Dette blads kontor anviser”. Grundene til, at man søgte en afløser kunne være ren og skær angst for at blive slået ihjel eller invalideret. Som det fremgår af omtalen af Ovesen, vankede der ingen fed pension til enker og børn. Drev man en gård, var det også umuligt at være væk en hel sommer – at hyre en stillingsmand var derfor en nærliggende løsning.

    At livet som soldat bestemt heller ikke var let, ses af de talrige taksigelser, der blev indrykket som annoncer i avisen. Fx Jjeg aflægger her mit hjertes dybe tak til de ærede beboere på Hou for tilsendte penge og gaver af uldtøj. Jeg ser deri beboernes ædle tænke- og handlemåde mod en fraværende kriger………Mit ønske er, at fred og ro snart må vende tilbage til mit elskede fædreland og forene venner og frænder.”

    Bespisningen af soldaterne lod også en del tilbage at ønske, men direkte forsendelse af fødevarer lod sig ikke gøre. Til gengæld var der løbende indsamlinger til soldaterne – både de levende og de dødes familier. Alle donatorerne nævnes med navn i avisen.

    Tilbage til den 18. april og slaget ved Dybbøl. Historikeren Tom Buk-Swienty kaldte sin bog om slaget ”Slagtebænk Dybbøl”, og man må medgive, at titlen er uhyggeligt velvalgt.

    Uden at gå i detaljer kan man beskrive dagen som et frygteligt slag for den danske hær. Den begyndte med et granatbombardement – 6000 preussiske granater regnede ned over de danske stillinger om morgenen,  og slaget udviklede sig senere til en nærkamp om skanserne med bajonetter. Bajonetter! At stå ansigt til ansigt med den mand, man vil prøve at dræbe, må have været helt grænseoverskridende for de oftest meget utrænede danske bønderkarle. Jens Christian Ovesen blev dræbt den dag sammen med 113 officerer, 220 underofficerer og 4477 menige – ca. 50% af den samlede danske styrke. Den tyske styrke var på 37.000 mand. De mistede kun 1200.

    Tilbage til Ovesen. Han var søn af snedkermester Niels Deenfeldt Ovesen og Gjertrud Kirstine Kjær. Den lille Jens Christian blev født noget tidligt, den 2. december 1839, kun halvanden måned efter forældrenes bryllup. Familien byggede huset Nørrebro 10, hvor de boede, til de  flyttede til København i 1863, hvor vi mister sporet af dem. I hjemmet må der have været ”fuldt hus”, idet ægteparret fik ti børn på nitten år.

    En søn, Nicolaj, udvandrede i øvrigt til Kentucky, hvor han blev plantageejer – bomuld og kaffe. Han var ugift og testamenterede ved sin død i 1934 et større beløb til ”et asyl for forældreløse negerbørn” (!)

    Jens Christian blev som 23årig gift med jomfru (sic) Dorthea Catarina Gosh, 26 år. Hun stammede fra Holsten. Brylluppet fandt sted den 14. december 1862. Senere samme dag blev deres første søn født. En usædvanlig bryllupsgave, må man sige.

    Parret flyttede åbenbart senere til Altona. Hvordan det gik enken, vides ikke. I bedste fald har hun fundet en ny mand.

    Var helten Ovesen ikke dræbt på stedet, kunne han have været blandt de sårede, der blev sendt til lazaret på Langeland. Skolen blev omdannet til lazaret for op til 100 soldater ad gangen. Vi kan endnu se mindet over de 12, der døde her, på Rudkøbing kirkegård.

    På lazaretterne var man glad for private donationer, som avisens redaktør tog imod og fordelte. Blandt gaverne var på en enkelt dag en del gammelt linned (til bandager kan man formode), 2 flasker saft og en skjorte fra en lærer, 3 flasker saft fra en gårdmand og endelig fra en husmand en flaske saft og en skjorte. En købmand skænker 50 flasker god vin. Hver dag nævner avisen nye donationer. Veldædigheden fejlede ikke noget på Langeland i de dage!

    Den sidste sårede soldat forlod Langeland i august 1864. Avisens redaktør, den entreprenante Julius Rosenstand, satte sig straks i spidsen for en indsamling til et monument på kirkegården til minde om de døde soldater. Han planlagde således at sælge de nu overflødige puder og andet udstyr fra lazarettet!

    Rudkøbing, oktober 2014

    Else Wolsgård

    Amatørtegning af soldat i uniform

    Amatørtegning af soldat i uniform med bajonet.
    (Rudkøbing Byhistoriske Arkiv)

     

    Kilder: Langelands Avis 1864

    Rudkøbing kirkebog 1862

    ”Historiske huse og gårde i Rudkøbing” udgivet af bl.a. Langelands Museum og Nationalmuseet

    ”Den store danske encyklopædi” – netudgaven.

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    05. september 2017