Bundgarnspæle ved Langeland

    Det knapt så fede liv - indlagt på sygehuset i år 1900

    Det knap så fede liv – indlagt på sygehuset i år 1900.

    Der pågår jo for tiden en undersøgelse, der skal afdække, hvordan det ser ud med langelændernes trivsel fysisk og psykisk. Den inspirerede mig til at kigge lidt tilbage i tiden.

    På arkivet har vi en række regnskabsbøger og journaler fra Rudkøbing Sygehus helt tilbage fra 1862. Materialet er naturligvis klausuleret, således at det kun kan benyttes til forskning, hvor ingen personer kan genkendes.

    For at finde ud af, hvilke oplysninger, der kan uddrages af disse arkivalier, har jeg valgt at gennemgå alle indlæggelser for året 1900 samt de tilhørende journaler.

    Ser man på regnskabsbogen, er det, der først slår en borger anno 2008, de meget lange liggetider!

    To- tre måneder er det ikke ualmindeligt, at folk tilbragte på sygehuset.

    Hver dag kostede 1,50 kr. i forplejning. Hertil kommer hårklipning og evt. barbering. En operation koster fra 15 til 20 kr. En nattevagt 1 kr. og ditto for et ligsyn. Nogle fik også ordineret briller til en pris af 1,50 kr.

    I alt var 181 personer indlagt på sygehuset i løbet af året 1900. Heraf fik 48 foretaget en operation.

    Der var imidlertid kun 4 dødsfald. Det stemmer med tidens holdning i retning af, at man kun indlagde patienter, som man havde håb om at kunne helbrede. Mennesker højt oppe i alderen eller med tilsyneladende uhelbredelige sygdomme fik lov at dø hjemme.

    Af de fire dødsfald var to forårsaget af apoplexi cerebra, dvs. hjerneblødning. Her fremstår regnskabsafdelingen i øvrigt meget regelfast, idet den ene mand blev indlagt en aften, bevidstløs og døde næste dag uden at være kommet til bevidsthed. Alligevel står der to dages forplejning på regningen. Det tredje dødsfald skyldtes cancer abdomen – kræft i mave/tarm. Patienten blev opereret, og man konstaterede, at der ikke var noget håb om helbredelse.

    Den sidste døde var en gammel kvinde på 89 år. Hun blev indlagt, fordi hun lå apatisk hen i sin seng, og familien ikke længere kunne passe hende. Lægen fandt ikke objektive tegn på sygdom. 46 dage senere døde hun af komplikationer i forbindelse med infektion i de tryksår, hun pådrog sig, mens hun lå på sygehuset!

    Apropos regningerne er det påfaldende, hvor mange der har op til flere flasker portvin (à 2 kr.), rødvin og ”siphons” på regningen. Det gælder både voksne og børn. Jeg tror, vin og vand fra sifon var til de besøgende. De pågældende indlagte tilhørte øjensynlig borgerskabet, hvor det var vigtigt, at der heller ikke i forbindelse med sygdom var nogen smalle steder. Hos patienter fra landet er der oftere ”Bayersk Øl” og sodavand på regningen.

    Hvad led de indlagte så af? Der var brystkræft, syfilis, diverse infektioner, følger efter ulykker og psykiske sygdomme. Sidstnævnte blev dog efter et stykke tid sendt videre til Middelfart.

    Der var også nogle tilfælde af delirium tremens. Én var indsat til afsoning af en bøde i arresten, men blev så syg af delir, at han måtte en tur på sygehuset, før han kunne fortsætte afsoningen.

    Men ét er, hvilke patienter, der kom på sygehuset. Lige så interessant er det at se på, hvem der ikke kom på sygehus. Det gjaldt bl.a. gravide og fødende. Disse tilstande var (heller ikke dengang) regnet for sygdomme og blev derfor behandlet hjemme.

    Et typisk eksempel på en indlæggelse: dreng på 9 år, falder så uheldigt i skolegården, at han ben brækker. Han udskrives efter 53 dage!

    Det var på grund af de lange liggetider ikke usædvanligt med meget store regninger på over 100 kr.

    Hvem betalte disse for almindelige mennesker uoverskueligt store regninger?

    Den 1-1-1893 trådte ifølge Den danske Encyklopædi den første sygekasselov i kraft. Den betød, at staten trådte til med støtte til den frivillige sygesikring for ubemidlede. Også kommunerne støttede de anerkendte sygekasser.

    På regningerne fra Rudkøbing Sygehus er der flere former for påtegning. Ved rigtig mange står der ”L. 30-3-92”. Aviser fra den periode viser, at der faktisk allerede blev vedtaget en sygekasselov den dag. Den indebar dog den begrænsning, at statens udgifter til hjælp til syge max. måtte beløbe sig til en halv mio. kr. pr. år. Ved andre regninger står der ”Sygekassen” eller ”Sogneraadsattest” . I årene efter 1900 sker det jævnligt, at fx en gårdmand kautionerer for sin karl, en købmand for sin kommis.

    Hvem der end skulle betale, kunne det godt trække ud, før sygehuset fik sine penge – ofte 5-6 måneder.

    Når vi tænker på sygehus i 1900, må man forestille sig noget ganske anderledes end i dag.

    Først i 1899 havde man fået indlagt gas til belysning. Et referat af et byrådsmøde den 8-1-1908 oplyser, at byens råd ved den lejlighed gik ind for, at der skulle indlægges vandværksvand på sygehuset. Et ønske om kloakering kunne man dog ikke efterkomme.

    Lægernes formåen var også begrænset. Det var jo længe før, man havde fundet penicillinen, så en simpel lungebetændelse kunne let vise sig fatal.

    Ovenstående lille stykke grundforskning er kun en smagsprøve på den store mængde informationer, der ligger og venter på, at nogen for alvor tager fat på at kombinere og fortolke dem.

    Den 14. oktober 2008

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    05. september 2017