Bundgarnspæle ved Langeland

    H. C. Ørsted som privatperson

    H. C. Ørsted

     At Ørsted var en fremragende videnskabsmand, der formentlig ville have modtaget Nobel-prisen i fysik, hvis den havde eksisteret, mens han levede, er kendt af de fleste. Opdagelsen af elektromagnetismen i 1820 var banebrydende. Mange ting i vores dagligdag, fx støvsugeren, bygger på Ørsteds opdagelse.

    Mens hans videnskabelige meritter kan studeres mange steder, har hans privatliv ikke været tilsvarende offentligt. I det følgende vil jeg give nogle eksempler fra H. C. Ørsteds personlige liv.

    Han blev født den 14. august 1777 i apoteket, der lå, hvor det nuværende apotek ligger. 17 år gammel begav han og hans et år yngre bror, Anders Sandøe Ørsted, sig til København. Chokket over at komme fra en by med 1000 indbyggere til en med 100.000 må have været betragteligt.

    H.C. var meget flittig og begavet og formelig strøg gennem eksamenerne. I 1801 var han klar til at tage på den traditionelle udenlandsrejse, hvor den nyeste viden og kontakter med anerkendte videnskabsmænd rundt om i Europa skulle gøre det unge menneske egnet til at overtage et embede, når han kom hjem. Imidlertid var HC kort forinden blevet forlovet med en frk. Sophie. Hendes job var nu at vente tålmodigt på, at genstanden for hendes følelser kom hjem igen. Hun ventede – og ventede. Hendes brevskriveri blev med tiden mere sporadisk, men det lagde HC ikke mærke til. Da der var gået to et halvt år, og han stadig ikke kunne love, hvornår han kom hjem, besluttede hun at bryde forlovelsen. Måske fortrød Sophie det senere, for hun endte sit liv som en fattig pebermø.

    Da HC endelig kom hjem til Danmark, havde han for travlt med arbejde og familiære trakasserier til at interessere sig for kvinder. Måske blev han heller ikke ligefrem bestormet af tilbud. Et faktum er det, at han skelede kraftigt på venstre øje, og hans opstoppernæse passede heller ikke til tidens klassiske ideal. At han ikke desto mindre var forfængelig, ses af, at han i sine senere år gik med toupé for at skjule sin skaldethed. Toupéen sad fast på hovedet ved hjælp af et ståltrådsstativ. Ståltrådens tiltrækning på en magnetnål kunne faktisk tilføre hans forsøg nogle utilsigtede resultater!

    HC og Anders Sandøe var flittige og lovlydige hele deres liv. Det kunne man desværre ikke sige om deres tre yngre brødre. Jacob, som den ældste af dem hed, arbejdede på faren, Søren Ørsteds, apotek, men forgreb sig på betroede midler. For ikke at blive opdaget, begyndte han at låne hos pengeudlånere i København, idet han forsikrede dem om, at hans kendte bror, HC , kautionerede for ham. Da HC blev opsøgt af disse lånehajer, blev han opskræmt, for han havde bestemt ingen stor formue. Han skrev gentagne gange til sin far for at advare ham om, at der var noget gruelig galt, men Jacob opsnappede brevene, så faren var uvidende, indtil den økonomiske bombe detonerede med et brag. Apoteket måtte sælges, og det var kun med nød og næppe, at Søren Ørsted beholdt skindet på næsen.

    Men dermed var HCs problemer med sine brødre ikke overstået. Den næste bror i rækken, Randulph havde efter et falleret jurastudium besluttet sig for en karriere i hæren. Også han havde tendens til at bruge flere penge, end han tjente. Så skete det en mørk nat i 1808, at en kollega fra Randulphs bataljon blev hugget ned med sværd på vej hjem. Næste morgen døde han uden at have udpeget sin overfaldsmand. Da den døde og Randulph havde været personlige fjender, faldt mistanken tungt på HCs bror. Beviserne manglede imidlertid, men han blev degraderet og fængslet for andre forseelser. Da straffen var udstået måtte HC på banen: Han skrev en bøn til kongen om at broren måtte få lov at forlade landet, da han ville gå i fremmed krigstjeneste. Tilladelsen blev givet, og Randulph gik ind i den russiske hær (på det tidspunkt i krig med Napoleon). Randulph faldt i et slag med franskmændene ved Leipzig i 1813, og HC bemærkede i den anledning til en ven: ”Det var nok det fornuftigste, han kunne gøre”.

    Den yngste bror, Herman kom i apotekerlære i Odense. Også han havde svært ved at respektere ejendomsretten. Han pantsatte ting, der ikke tilhørte ham, og HC måtte på banen igen for at rede trådene ud.

    I 1813 blev HC forlovet med sin fars husholderske gennem syv år, Birgitte Ballum. Han var da 37 år, hun 25. De blev gift året efter og fik i hurtig rækkefølge otte børn, hvoraf de tre døde, mens Ørsted stadig levede. Der findes en daguerreotypi fra hans sidste år (fotografiet med negativ var endnu ikke opfundet), hvor man kan se HC og Birgitte omgivet af hele deres familie.

    I 1851 var HC 73 år. Han pådrog sin en lungebetændelse, og selv om hans læge gjorde sit bedste, var datidens medicinske formåen ikke tilstrækkelig. Først fik han et brækmiddel, næste dag blev han åreladt, dagen efter fik han ”spansk flue” (et insekt, der angriber huden og forårsager betændelse, som skulle kunne skabe afløb for lungens betændelse). Ikke overraskende hjalp behandlingen ikke, og HC sov stille ind.

    Kilde: Dan Christensen: ”Naturens tankelæser” bind 1 og 2, 2009.

    Rudkøbing, september 2013

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    05. september 2017