Bundgarnspæle ved Langeland

    Ulykken i Skrøbelev

    Ulykken i Skrøbelev

    Langelands Avis den 12. oktober 1860:

    Rudkjøbing

    Efter hvad der ved Avisens Slutning berettes os, er i dag passeret en meget sørgelig Ulykke i en Landsby heri Nærheden. En Vogn, hvorpaa fire Personer kjørte til et Bryllup. Ved Salutskud i denne Anledning blev Hestene skye og Vognen væltede; Eieren, en agtet, aldrende Gaardmand, siges at være død, hans Kone slemt forslaaet, hvorimod de tvende andre slap med mindre Contusioner.

    Langelands Avis den 15. oktober 1860:

    Rudkjøbing

    Det i f. Nr. Omtalte, i en Landsby heri Nærheden indtrufne, Ulykkestilfælde har havt begge Ægtefolkenes Død til Følge. Ulykken indtraf i Kirke-Skrøbelev. Manden Gmd. Mads Krøyer i Gl. Skrøbelev, døde kort efter Vognens Væltning imod et Stengjærde, paa hvilket han forslog Brystet, Konen natten mellem Fredag og Løverdag af de i Hovedet erholdte stærke Saar. Foruden disse befandt sig, som meldt, paa Vognen tvende Personer, en voxen Datter og en Tienestekarl, der have erholdt mindre Contusioner, hvilke man dog ikke befrygter ville efterlade videre Følger.

    De paa en saa ulykkelig Maade omkomne Ægtefolk vare særdeles afholdte af Alle, og Begivenheden har saaledes haft almindelig Deeltagelse ikke blot i selve Egnen, men over hele Landet.

    Maate dog nu dette til visse sørgelige Ulykkestilfælde advare Folk imod Skyden paa eller ved alfar Vei ; denne Uforsigtighed har allerede afstedkommet Ulykke nok, saa det virkelig var paa Tiden, om enhver vilde gjøre Sit til, at flere ikke foraarsages.

    Det er en tragisk ulykke, der her beskrives, og det kunne måske være interessant at vide lidt mere om de stakkels bryllupsgæster, der var involveret.

    Som det også omtales i avisartiklen, var det ikke ualmindeligt dengang som endnu (nogle steder) ved festlige lejligheder at vise sin glæde ved at fyre skydevåben af op i luften. Langt op i 1900-tallet skød man helt bogstaveligt nytåret ind, idet fyrværkeri ikke var inden for menigmands økonomiske rækkevidde, men jagtgevær og krudt havde mange adgang til.

    Tilbage til ofrene for ulykken: Det drejer sig om gårdejer Mads Hansen Krøyer fra ”Krøyergården” i Gammel Skrøbelev. Han blev født i 1788 og var altså 72 år, da han døde. Hans kone hed Martha Christine Hansen. Hun var født i 1807 og var således 53, da hun døde.

    De var blevet gift i 1842, da bruden var 35 og gommen 54 år – ingen af dem havde været gift før. I 1845 fik de deres eneste barn, en datter ved navn Maren Sophie Krøyer, der var 15 år, da ulykken skete, og hun med ét blev forældreløs og arving til en gård.

    Hvem der blev hendes formynder, vides ikke, men en sådan må hun have haft, indtil hun blev myndig. Efter den tid kunne hun selv bestemme, idet ugifte kvinder fra 1857 fik lige myndighed med mænd. Og sønner og døtre blev ved samme lovændring arveberettigede på lige fod.

    Gift blev Maren med Rasmus Hansen med hvem hun fik to sønner. Den yngste kom til at hedde Mikarl Hansen (usædvanlig stavemåde!). Han fik desværre tuberkulose og døde 19 år gammel i 1891. (Præsten har i øvrigt fejlagtigt angivet hans alder til 18 11/12 år, hvor den rettelig er 19 1/12 – men sådan var det jo med de præster!) .

    Sønnens død tog hårdt på moderen, og det siges, at hun døde af sorg i 1895, 50 år gammel….

    Den ældste søn, Mikarls broder, Mads Hansen Krøyer, der overtog gården, fik også tuberkulose og blev som følge deraf heller ikke gammel.

    September 2006

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    05. september 2017