Bundgarnspæle ved Langeland

    Nyhedsbrev fra

    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

    nr. 2, 2019

     

    Leder

    Det er formodentlig gået op for de fleste, at "det nye sort" inden for slægtsundersøgelser nu er DNA-tests. På facebook.dk er der en gruppe: DNA-slægtsforskning, hvor man kan få gode råd og dele ud af egne erfaringer. I bladet "Slægtsforskeren" nr. 2, 2018 er der en god artikel, der illustrerer, at man med den nye teknologi må være forberedt på at få punkteret sine hyggelige familiemyter. Artiklens forfatter har været overbevist om, at der var en spanioler blandt hans forfædre. DNA-testen viste, at der var 0% gener fra den Iberiske halvø i hans arvemateriale. Der kan også opstå problemer, hvis flere nærtbeslægtede får taget testen, og det viser sig, at de faktisk ikke rigtig kan være i familie. Så disse risici bør man tænke grundigt igennem, før man ofrer de ca. 500 kr., en test koster.

    Det er formodentlig gået op for de fleste, at "det nye sort" inden for slægtsundersøgelser nu er DNA-tests. På facebook.dk er der en gruppe: DNA-slægtsforskning, hvor man kan få gode råd og dele ud af egne erfaringer. I bladet "Slægtsforskeren" nr. 2, 2018 er der en god artikel, der illustrerer, at man med den nye teknologi må være forberedt på at få punkteret sine hyggelige familiemyter. Artiklens forfatter har været overbevist om, at der var en spanioler blandt hans forfædre. DNA-testen viste, at der var 0% gener fra den Iberiske halvø i hans arvemateriale. Der kan også opstå problemer, hvis flere nærtbeslægtede får taget testen, og det viser sig, at de faktisk ikke rigtig kan være i familie. Så disse risici bør man tænke grundigt igennem, før man ofrer de ca. 500 kr., en test koster.

    Da det sker, at arkivets brugere har spørgsmål om DNA-tests, besluttede jeg at kaste mig ud i projektet. Resultatet var nogenlunde som forventet – temmelig skuffende. Ingen eksotiske aner: jeg er 80% skandinav, 18,2% mellemeuropæer og 1,8% ashkenazisk jøde. De, der husker min artikel i Øboer 2016 om jødiske familier i Rudkøbing, vil vide, at der tidligere var to "slags" jøder: de sefardiske, der var blevet fordrevet fra Portugal og Spanien og derfor vandrede op gennem Europa, og de ashkenaziske, der stammer fra Rusland og længere østpå, og som oftest var temmelig fattige og afvigende fra danskere i klædedragt og udseende. Hvordan dette lidt eksotiske gen er havnet i familien, har jeg ingen anelse om. Testfirmaet udstyrede mig tillige med en lang række kvart- og ottendedels fætre og kusiner, som jeg ærlig talt ikke ved, hvad jeg kan bruge til.

    Konklusionen er, at man bør tænke sig om, før man rider med på DNA-bølgen – og man skal være beredt på skuffelser.

    Nyt fra Havnegade

    Det vigtigste, der er sket på arkivet siden seneste nyhedsbrev, er jo, at Lise Pedersen døde Palmesøndag, 76 år gammel. Hun havde været frivillig på arkivet siden 2005 og fortsatte med at arbejde, selv da det stod klart, hvor alvorlig hendes sygdom var. Jeg har skrevet mindeord i avisen, så dem vil jeg ikke gentage, blot på egne og alle arkivets medarbejderes vegne udtrykke vores store savn.

    Det vigtigste, der er sket på arkivet siden seneste nyhedsbrev, er jo, at Lise Pedersen døde Palmesøndag, 76 år gammel. Hun havde været frivillig på arkivet siden 2005 og fortsatte med at arbejde, selv da det stod klart, hvor alvorlig hendes sygdom var. Jeg har skrevet mindeord i avisen, så dem vil jeg ikke gentage, blot på egne og alle arkivets medarbejderes vegne udtrykke vores store savn.

    Støtteforeningen for Rudkøbing Byhistoriske Arkiv holdt generalforsamling den 21. maj, hvor museumsinspektør Cecilie Bønneløkke holdt et indlæg om sit igangværende arbejde med hjemstavnsforeninger. Dem 31. maj var der "By night" i Rudkøbing, og Støtteforeningen havde en "stand" ved indgangen til H. C. Ørsteds-udstillingen i Østergade 48, der var åbnet samme dag. Denne indsats gav hele 14 nye medlemmer!

    Arkivets medarbejdere og de medlemmer af Støtteforeningens bestyrelse, der har lyst til at deltage, er i gang med at finde materiale til en udstilling på "Arkivernes Dag" den 9. november.

    Temaet er i år "Gemt eller glemt?", og vi har valgt at fokusere på forretninger og virksomheder, der ikke eksisterer mere, men som mange nok alligevel husker.

    I sommer er der en mini-udstilling i stationsbygningens ventesal om emnet metrologi – læren om mål og

    vægt.

    Vi har fået en nyttejobber, der hedder Pia, og hun har bl.a. sørget for, at vores gamle fotos har fået pudset glassene og sølvplaketterne.

    Vi har fået en nyttejobber, der hedder Pia, og hun har bl.a. sørget for, at vores gamle fotos har fået pudset glassene og sølvplaketterne.

     

    En helt usandsynlig ulykke

    Postdamskibsselskabet Thingvalla, hvis formand var etatsråd C. F. Tietgen, ejede bl.a. to skibe, Thingvalla og Geiser. Alle lister, breve og øvrige dokumenter i forbindelse med den ulykke, der involverede begge skibe den 14. august 1888, er skannet ind og ligger tilgængelige på www.arkivalieronline.dk – i alt 865 sider!

    Postdamskibsselskabet Thingvalla, hvis formand var etatsråd C. F. Tietgen, ejede bl.a. to skibe, Thingvalla og Geiser. Alle lister, breve og øvrige dokumenter i forbindelse med den ulykke, der involverede begge skibe den 14. august 1888, er skannet ind og ligger tilgængelige på www.arkivalieronline.dk – i alt 865 sider!

    Nedenstående er dels baseret på en artikel i "Siden Saxo" nr. 1 2018 af fhv . leder af Udvandrerarkivet, Henning Bender, dels på de yderligere oplysninger, jeg har noteret efter gennemgang af alle de indskannede dokumenter samt omtalen i Langelands Avis 1888.

    Nu ville det jo have været fint at kunne tilføje historien lidt lokalkolorit ved at finde en langelænder, der var passager på et af de to skibe. Men der var ingen langelændere med. Ved at gennemgå passagerlisterne for 1885-86, fandt jeg dog to langelændere, der tog vestpå med Thingvalla. Den ene, handelsbetjent Wilhelm D. Jørgensen på 23 år fra Nordenbro, begav sig den 8-11-1886 af sted til St. Paul i Minnesota. Den anden var Chr. Laurits Christiansen, tjenestekarl på kun 16 år, hvis rejsemål var New York. Begge findes også i Byarkivets liste over de ca. 5000, der udvandrede fra Langeland i sidste halvdel af 1800 tallet.

    Thingvalla var sejlet fra København for via Christiania (Oslo) og Christansstad at sætte kursen mod New York den 10. august. Geiser var afsejlet i modsat retning fra New York den 11. august.

    Om bord på Thingvalla var der ved afsejlingen fra Norge 499 passagerer og 60 besætningsmedlemmer. Udvandringen fra de nordiske lande var i 1888 i fuld gang, og der var derfor altid flere passagerer på vej mod vest end mod øst. Geiser havde også 60 besætningsmedlemmer, men kun 91 passagerer.

    Begge skibe var den 14. august om natten nået til en position syd for Nova Scotia. Klokken ca. fire om morgenen skete ulykken. Vejret var ikke hårdt, men en kraftig regnbyge gjorde, at rorgængerne ikke i tide observerede det andet skibs lanterner. De var allerede alt for tæt på hinanden, da Thingvalla drejede skarpt mod nord for at passere højre om. Geiser drejede desværre også mod nord for at passere venstre om. Resultatet var, at Thingvalla ramte Geiser midt styrbord, Geiser brækkede midt over og sank i løbet af fire minutter.

    Hvem der havde skylden, blev ikke fastlagt, dels fordi de ansvarlige på Geiser alle druknede, dels fordi det ikke var i rederiets interesse at få opklaret, om besætningen havde begået fejl, der var ansvarspådragende for dampskibsselskabet.

    Der er lidt mange tal, men de er nødvendige for at forstå katastrofens omfang.

    32 af de 151 om bord på Geiser blev reddet – 14 af de 91 passagerer, 18 af de 60 besætningsmedlemmer. Af de ombordværende 104 mænd overlevede 31. Af de 21 kvinder og 26 børn overlevede kun én kvinde, Hilda Lind. Hendes beretning viser, at det i 1888 i hvert fald ikke var blevet kutyme at hjælpe kvinder og børn. Hun forsøgte at komme op ad trappen til dækket med sin treårige datter ved hånden og sin spæde søn på armen, men blev skubbet tilbage af de langt stærkere mænd. Da hun endelig nåede dækket, var skibet allerede delt i to. Hilda blev ramt af noget tungt og besvimede, før hun faldt i vandet. En halv time senere blev hun reddet op på Thingvalla. At hun overlevede, skyldtes en kvindelig passager, Ingeborg Tauström, der var læge. (Måske var svenskerne længere fremme, hvad kvinders adgang til at studere medicin angår, end danskerne, idet den første, danske, kvindelige læge, Nielsine Nielsen fra Svendborg, først efter mange vanskeligheder fik sin eksamen i 1885.) De to mandlige skibslæger – doktor Dircks fra Geiser var også reddet over på Thingvalla – mente ikke, det var umagen værd at forsøge at genoplive den bevidstløse Hilda. Det var Ingeborg Tauström lodret uenig i, så hun fik bragt Hilda til damernes salon, hvor det lykkedes at få liv i hende igen. Men de to børn var naturligvis forsvundet i bølgerne.

    Thingvalla holdt sig flydende trods et stort hul i stævnen, og allerede seks timer efter ulykken mødte man en tysk passagerdamper på vej til New York. Alle passagerer blev overført til dette skib, der anløb NY den 17. august. Det lykkedes Thingvallas besætning at bakke – det var nødvendigt på grund af det store hul i stævnen – 300 km. til Halifax, hvor skibet blev repareret.

    Naturligvis blev historien om den usandsynlige ulykke, hvor to af de samme rederis skibe var kollideret midt på havet, genstand for enorm omtale ikke blot i amerikanske og danske aviser, men verden over. Rederiet og Tietgen var i forsvarsposition. Hvis man indrømmede at have noget ansvar for ulykken, ville det kunne få fatale konsekvenser for selskabets økonomi.

    Rederiet fralagde sig følgelig ethvert ansvar og gav de ansatte mundkurv på. Taktikken gik ud på, at rederiet ikke på nogen måde var erstatningspligtig hverken i forhold til de tabte menneskeliv eller mistede ejendele. Rederiets tavshed gik så vidt, at man ikke engang oplyste de pårørende om navnene på de druknede og de reddede. Det måtte de se i aviserne, hvorved der opstod mange, tragiske fejl.

    Til gengæld iværksatte rederiet en indsamling af penge til ofrene for katastrofen, hvor man storsindet tilbød at administrere og fordele beløb til de skadelidte. Historien om de manglende ressourcer til at yde erstatning virker mindre plausibel i og med at det ved selskabets generalforsamling i 1889 fremgik, at overskuddet var enormt, så bestyrelsen fik over 17000 kr. til deling, og aktionærernes udbytte blev hævet fra 5 til 10%.

    De mest interessante af de bevarede dokumenter er de mange breve fra pårørende til afdøde og fra reddede passagerer, der ønsker godtgørelse for tab af "alle klæder og kontante midler".

    Rederiet stod dog fast på sine principper. Selv billetten ville de ikke refundere. I første omgang fik enker, der havde mistet familieforsørgeren, tilbudt 100 kr. Efter det, man i vore dage ville kalde en shitstorm i pressen, blev beløbet forhøjet til 500 kr. + 250 kr. pr barn. Det indsamlede beløb blev fordelt blandt ansøgerne, så hver kunne få 50 dollars = 187,50 kr. uanset hvor stort et tab, de havde lidt. Så det var, hvad Hilda Lind fik for tab af alt tøj, personlige ejendele og to børn.

    Nogle reddede passagerer skrev lange lister over, hvad de havde mistet, selv "tre Kraveknapper - tre Kroner". Nogle var naturligvis mere pågående end andre, og i et tilfælde så rederiet sig nødsaget til at kalde til orden: "

    Sluttelig skulde vi have Dem anmodet om, hvis De vil fortsætte Correspondancen med os at holde Deres Skrivelser i en sømmelig Stil og ikke som i Deres sidste Skrivelse fuldstændig overdænge os med Fornærmelser"

     

     

    Det gør naturligvis indtryk, når en fattig enke med tre små børn, hvoraf det mindste er født efter faderens død, ved præstens hjælp appellerer til rederiets godgørenhed.

    En mand, der opgør sine tab til 1515 kr. bliver tilbudt 100 kr. "til endelig Afgørelse".

    Man får et meget interessant indblik i, hvordan virkeligheden kunne se ud for skadelidte i 1888.

    De 187,50 kr. svarer i øvrigt knapt til et halvt års løn for en landsbyskolelærer på den tid.

     

    Rudkøbing juni 2019

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    20. juni 2019

    Øboer 2018

    Øboer forside 2018 

    ”Øboer 2018” kan købes i løssalg følgende steder: Lokalarkiverne på Langeland og Strynø, DagliBrugsen Hou, Snøde, Tullebølle og Bagenkop, Superbrugsen Rudkøbing, Spar Humble, Bog & Idé Rudkøbing, Langelands Museum og dets afdelinger og Arnold Busck i Svendborg.

    Prisen for årbogen er 130 kr.