Bundgarnspæle ved Langeland

    Nyhedsbreve i 2009

                                    Nyhedsbrev nr. 6, 2009 
                                                      fra 
                                 Rudkøbing Byhistoriske Arkiv


    1. Leder
    2. Nyt fra Havnegade
    3. Intet nyt under solen?



    1. Kulturminister Carina Christensen lancerede primo december et nyt kulturpolitisk udspil.
    Det synspunkt, der har fået mest opmærksomhed, er, at kunsten skal ud til folket – især dem, der i forvejen ikke bruger kulturtilbud - så vi kan måske forvente at se bronzestatuer såvel som videoinstallationer anbragt i indkøbscentre og supermarkeder.
    Hvad der er af nok så stor interesse for et arkiv som Byarkivet, er, at ministeren lægger stor vægt på digitaliseringen af kulturarven. For at fremme digitaliseringen er der afsat 7 mio. kr. årligt i 2010 – 2012, og der er oven i købet en passus om at ”Rigsantikvaren skal hjælpe de lokale arkiver med at formidle deres digitaliserede materiale”.
    Noget tyder således på, at Carina Christensen har hørt og forstået budskabet fra Sammenslutningen af Lokalarkiver, da hun besøgte Byarkivet for tre måneder siden, hvor vi netop gjorde meget ud af, hvad udbredelsen af ARKIBAS registreringssystemet kan komme til at betyde. Også indscanningen af vores enorme fotosamling vil medføre langt bedre muligheder for at bruge de mange billeder kreativt i vores formidling og som indtægtsdækket virksomhed i form af salg til kommercielle publikationer.
    Det bliver spændende at se, hvordan Rigsantikvarens hjælp udmønter sig.

    Tak for året der er gået til samarbejdspartnere og brugere!

    Dette foto er fra spøg-og-skæmt-afdelingen, og i anledning af nytåret kommer det med her, selv om det ikke er fra Langeland!
    Det er altså ikke kun lænkehunden, der skal have dobbelt sul – katten får også en dejlig tår sødmælk!




    2. Der har været travlt i Havnegade! Arkivernes dag den 14. november blev ligesom sidste år et tilløbsstykke, og den lille udstilling om Frode Bendixen og hans fotos blev ivrigt beskuet, ligesom udstillingen af albums, trops- og patruljebøger fra den langelandske spejderbevægelse vakte interesse. Fremvisning af scannede glasplader på computerskærme tiltrak mange, og mini-kurset i, hvad man kan finde af spændende informationer på internettet til brug ved slægtsundersøgelser, var som sidste år et tilløbsstykke.
    Arkivets støtteforening har taget initiativ til et kursus over tre lørdage, hvor interesserede mod et mindre gebyr kan komme lidt dybere ned i, hvilke uanede muligheder internettet byder på, hvis man vil grave i sine rødder.
    Vi er begyndt at holde åbent den første lørdag i måneden i vinterhalvåret, og det er der stor interesse for. Ansatte og frivillige skiftes til at tage tjansen, så det giver ingen problemer.

    Arkivet modtager løbende gaver i form af forskellige slags arkivalier. Senest har vi fået tilbudt et stort antal regnskabsbøger mv. fra Fionia Bank (Amtssparekassen), der jo tidligere opkøbte Langelands Bank. Efter nytår vil de blive gennemgået på bankens loft, hvor de nu befinder sig, så vi kan tage stilling til, hvilke og hvor mange, vi vil transportere til arkivet.
    Fra fotograf Jørgen Jensen, Odense, har vi modtaget et ringbind med fotos og beskrivelser af alle de mindesten, der er rundt omkring på Langeland. Særlig interessant er det, at der ved hvert opslag er en grundig udredning af historierne bag de enkelte sten.

    3. Intet nyt under solen

    er ord, der udmærket karakteriserer det indtryk, man får ved at læse i Langelands Avis i februar 1933. Også dengang var der krise, ligesom kommunekassen var tæt på tom. Først er der lige en notits om den grasserende influenzaepidemi. Det oplyses i den anledning, at ordet influenza oprindelig var navnet på en italiensk by, hvor der i 1225 udbrød en særlig ondartet variant af den smitsomme sygdom. (Oplysningen har ikke kunnet bekræftes fra autoritative kilder)
    Men nu til det politiske: Det var valgår, og kampen om magten i Rudkøbing stod mellem Borgerlisten og Socialdemokraterne.
    På et opstillingsmøde for borgerlisten var især konsulent P. Johs. Nielsen på mærkerne. Byen er efter hans mening økonomisk på spanden, for nu at sige det ligeud. Konsulenten harcelerer derfor over, at det siddende, socialdemokratisk dominerede byråd har igangsat byggeriet af en række ”arbejderboliger” til den eksorbitante pris af 11-12.000 kr. (i alt altså). ”Et byggeri, der ikke løser arbejdsløsheden. Et byggeri, som vore håndværkere hævder ikke levner dem nogen fortjeneste. Et byggeri, der kun kan skabe bolig for de bedst lønnede borgere i byen, og som årligt vil give byen tab. Endvidere ser vi nu efterbevillinger, der nærmer sig hele budgettets størrelse. Fra staten har vi fået 20.000 i krisehjælp og 18.000 kr. i vinterhjælp. Det kommende år vil stille store krav til Byrådet. Omlægning af de sociale love (Steinckes socialreform) vil stille store krav og kræver folk, der er inde i social forsorg, og som har kendskab til de dårligt stillede i samfundet.
    Vort program vil være: Økonomi i byens administration! Omlægning af understøttelse til arbejde i så stor udstrækning som muligt. Humanitet over for de gamle og syge. Retfærdighed over for de arbejdsløse. Ligelig hensyntagen til hele byens befolkning.” Konsulenten, der var medlem af Byrådet og formand for gruppen, blev genvalgt. Ved samme valg var tandlæge Chr. Kiilsgaaard, Byarkivets stifter, opstillet – også på Borgerlisten – og blev valgt. Af de 41 opstillede fordelt på fire lister var der ingen kvinder.

    Referatet fra et ekstraordinært byrådsmøde forud for valget viser, at man også dengang lagde stor vægt på ikke at afholde unødvendige udgifter. Således bevilgedes Rudkøbing Boldklub et tilskud på 25 kr. én gang for alle, idet sparekassedirektør Lund dog følte sig foranlediget til at advare mod for mange af den slags tilskud. Samtidig meddelte borgmesteren, Marinus Larsen (S), at uddelingen af oksekød til arbejdsløse i henhold til kriseloven ville andrage 1356 kr., der ville blive afholdt af statstilskudet.

    Det var netop i de dage, aviserne beskæftigede sig meget med forholdene i vort sydlige naboland. Især med måden, hvorpå man beskyttede sig mod den kommunistiske fare, der just havde vist sit sande ansigt ved Rigsdagsbranden (der, som vi ved i dag, var påsat af det nazistiske propagandaministerium for at sikre sejren ved valget i marts - det lykkedes jo desværre). Langelands Avis refererer fra et møde i Flensborg, hvordan den nazistiske landdagsmand pastor Peberkorn fra Fjolde (sic!) kritiserer dansk presse for ikke at sympatisere nok med hans parti.
    Langelands Avis var heldigvis ikke enig med hr. Peberkorn!


    December 2009

    Else Wolsgård 



    Nyhedsbrev Nr. 5, 2009 
    fra 
    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

    1. Leder
    2. Nyt fra Havnegade
    3. Marken er mejet

    1.Det er ganske vist: Kulturminister Carina Christensen har besøgt Rudkøbing Byhistoriske Arkiv! Besøget var lige så kort, som tilløbet havde været langt. Faktisk begyndte processen lige efter, at ministeren var udnævnt 10. september 2008. Hun tilkendegav i en avisudtalelse, at hun gerne ville rundt i landet for at besøge forskellige kulturinstitutioner. Derfor modtog hun den 23. september en invitation til at besøge Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

    Besøget har været planlagt flere gange, blev aflyst og planlagt igen. Endelig den 18. september rullede ministerbilen frem i Havnegade. En lille time blev det til, men det var heller ikke så ringe. På grund af den begrænsede tid lagde både formanden for Sammenslutningen af Lokalarkiver, Jens Erik Pedersen, og undertegnede vægt på at informere om det vigtigste:
    Arkivernes fremtidige plads i kulturpolitikken.
    Når ministeren hidtil havde omtalt de vigtigste kulturbærende institutioner, sagde hun ”biblioteker og museer”. Vores mål var bl.a. at ændre denne formulering til ”arkiver, biblioteker og museer”. Om det er lykkedes, vil tiden vise.

    Under alle omstændigheder er det positivt, at det kan lykkes at få arrangeret et ministerbesøg med et sagligt indhold – uden at behøve at lokke med stort presse- og politikeropbud.

    I krisetider er kultur ofte det flødeskum, der ikke er råd til, hvis der skal være kage nok til alle.
    Blot er det vigtigt, at kulturarven bevares intakt, så også kommende generationer kan stykke deres egne billeder af både den nære og den fjernere fortid sammen.

    2. ”Arkivernes dag” er i år lørdag den 14. november. Byarkivet holder åbent hus kl. 14 – 17. Samme dag lanceres den nye udgave af årbogen Øboer, og der vil være mulighed for at møde nogle af artiklernes forfattere.
    Ligesom sidste år vil der være en demonstration af nogle af de mange muligheder, internettet byder på, når man vil i gang med at undersøge sin slægt.
    En lille udstilling af nogle af fotografen Frode Bendixens prisbelønnede fotos vil forhåbentlig også interessere mange. Der vil også blive arrangeret en udstilling af udvalgte arkivalier med relation til den langelandske spejderbevægelse.
    Naturligvis byder Støtteforeningen for Rudkøbing Byhistoriske Arkiv igen i år på kaffe eller et glas vin, øl eller sodavand.
    Sæt X i kalenderen . Vi håber at se rigtig mange – også nye – ansigter den 14. november.

    Lukketider: Arkivets daglige drift er meget afhængig af de frivilliges konstante og engagerede arbejde. For ikke at slide dem ned, ændres arkivets lukketider fra 1. november til mandag til torsdag kl. 10 – 15. Det er stadig en time mere end Odense Stadsarkiv!
    Endvidere vil vi – foreløbig som et forsøg – holde åbent den første lørdag i måneden kl. 11 – 14 i vinterhalvåret, dvs. oktober til marts. Det skaber mulighed for, at folk, der ellers ikke kan komme i dagtimerne på hverdage, kan aflægge arkivet et besøg. Vi forestiller os også, at langelændere, der er bosat andre steder i Danmark, kunne have lyst til at bruge Byarkivet, når de fx er på weekendbesøg hos slægtninge på Langeland.

    Der er lagt et nyt link ind på hjemmesiden www.rudkoebingarkiv.dk. Det omhandler en undersøgelse fra Dansk Folkemindesamling og Det Kongelige Bibliotek, der gerne vil have kortlagt danskernes dagligdag, især deres kontakter i lokalsamfundet. Spørgeskemaet besvares naturligvis anonymt.

    3. ”Marken er mejet”
    I 1890erne var der i Rudkøbing en byfoged ved navn S.N. Krarup. Ham og hans embedsførelse kunne der fortælles meget om, men her er det hans hobby, fotografering, der er interessant.
    Han fotograferede foruden gængse familiebilleder også motiver, der ellers ikke var almindelige at forevige i datiden. Således fotograferede han i sensommeren 1894 nogle fattige kvinder og børn, der samlede aks på en mark nær byen.
    Akssankning har ”siden Arilds tid” hørt til fattigfolks rettigheder. Faktisk er sankningen omtalt tilbage i 1685 i Rudkøbing købstads bylov. Når vi i sangen ”Marken er mejet” synger: ”Riv nu marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt” var det helt reelt.
    Kornet blev høstet (med segl eller le) og sat i traver. Dernæst blev det kørt i lade, hvorefter markerne blev revet for at få de aks med, der var faldet af.
    Først når det var gjort, blev marken givet fri, så de fattige kunne samle de enkelte aks, der endnu lå tilbage. Forbrød en fattig sig mod reglerne og begyndte sankningen, før marken var revet færdig, skulle hun (det var oftest kvinder, der sankede), sættes i gabestokken, da brøden ansås for tyveri. Blev den formastelige grebet på fersk gerning, kunne jorddrotten frit straffe den pågældende med pisk eller slag.

    Da der vitterligt var en del meget fattige mennesker, betød retten til at sanke aks en kærkommen mulighed for at få lidt korn, der kunne males og bages til fx pandekager. Mel nok til et brød kunne det sjældent blive til – og desuden havde fattige folk heller ingen bageovn

     

    Var familien og dermed antallet af hænder, der kunne sanke, tilstrækkeligt stor, kunne det dog godt blive til en del.
    En mand, født i Longelse i 1892, fortalte i 1966, hvordan han og hans 12 søskende samt deres mor hvert år systematisk havde samlet aks, så det blev til en hel tønde. Den tønde korn var nok til at opfede en gris (der jo også fik kartoffelskræller og andet affald). Uden det samlede korn havde familien næppe fået ret meget kød på bordet. Faren var landsbysnedker og tjente to kroner om dagen. Et helt rugbrød kostede én krone, og det skulle der til hver dag til den store børneflok. Så pålæg kom der ikke på, men derimod margarine og lidt sukker, når det gik højt. .

    Akssamling fandt sted på Langeland til omkring 1920. Det unikke foto er taget på ejendommen ”Strandlysts” marker ud mod vandet, og man ser den lange række kvinder og børn, der går på bakkekammen. Et unikt billede, som heldigvis kom i Byarkivets besiddelse, da Krarups datter efter hans død skænkede hans fotoalbum til arkivet.

    Kilder: Beretning af Chr. Kiilsgaard, interview på bånd med en fhv. tømrermester samt ovennævnte fotoalbum – alt fra Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

    Oktober 2009
    Else Wolsgård





                                                           Nyhedsbrev nr. 4, 2009 
                                                                         fra 
                                                     Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

    1. Leder
    2. Nyt fra Havnegade
    3.Nogle stykker som Maren Kirstine Mortensen 

    Sommeren er stadig over os, agurketiden ligeså, og det er samtidig en travl tid på arkivet.
    Folk planlægger i stadig højere grad at kombinere ferie i det sydfynske med et arkivbesøg. De fleste har heldigvis gjort deres hjemmearbejde i forvejen, så de ved ret præcist, hvem og hvad de leder efter.
    Nogle gange krones anstrengelserne med held, andre gange må folk tage hjem med uforrettet sag.
    Således fx den familie fra New Zealand, der i god tid inden deres besøg på Langeland kontaktede arkivet og bad om hjælp til at få forbindelse med eventuelle efterkommere efter mandens oldefar, der – sammen med oldemoderen – udvandrede i 1873. Det var især efterkommere efter oldefarens søskende, der boede i og omkring Fodslette.
    Vi satte en efterlysning i Øboen, men der kom ikke en eneste henvendelse. Lloyd Clausen, som newzealænderen hedder, ville imidlertid trods alt gerne se de steder, oldefar og –mor kom fra, så de kom i den forgangne weekend til Rudkøbing, hvorfra vi tog dem med sydpå på øen.
    De syntes, det var en god tur med besøg i kirken og vandretur i området. Besøget er et godt eksempel på, hvordan nysgerrighed omkring ens forfædre også kan give nutidig menneskelig kontakt og fine naturoplevelser.
    Træerne vokser dog ikke ind i himlen: I arkivets gæstebog den 28/7 har en åbenbart ikke helt tilfreds besøgende skrevet ”jeg bomber det her sted”. Vi blev nu ikke særlig alarmerede, idet vi har en formodning om, at den pågældende var en utålmodig teenager, der syntes, at hans mor var for længe om at finde de oplysninger, hun søgte.


    2. Nyt fra Havnegade

    Efter en skriftlig henvendelse til borgmester Knud Gether i anledning af, at der i klubværelserne ovenpå arkivet var flyttet nogle meget støjende og utilpassede unge ind, har vi fået lovning på en bygningsmæssig gennemgang med henblik på evt. at få installeret en meget tiltrængt brandalarm.
    Samtidig skal det undersøges, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan få løst arkivets pladsproblemer.

    På grund af pludselig sygdom, der har ramt lederen af Middelfart arkiv og museum, er jeg indtrådt i bestyrelsen for Sammenslutningen af Lokalarkiver på Fyn. Selv om det giver ekstra arbejde, er det også en fordel at blive holdt a jour med, hvad der rører sig i arkivverdenen.

    Der er temmelig travlt med redigering af dette års udgave af ”Øboer”, der efter planen skal udkomme primo november (pris igen i år kun 130 kr. – for subskribenter 100 kr.).


    3. Nogle stykker som Maren Kirstine Mortensen kunne vi godt bruge!

    En ganske kort historie: Maren Kirstine blev født i 1807. Da hun var 18 år, giftede hun sig (i hast, må man forstå) med garver Hans Mortensen fra Rudkøbing. Ægteskabet varede 22 år, og hun blev således enke, da hun var 40.
    I løbet af de omtalte 22 år ”skænkede hun sin mand 23 børn”, 17 drenge og 6 piger.
    Det første år var det tvillinger, de følgende år nøjedes hun med ét barn.

    Enkestanden varede 46 år, men hun modstod standhaftigt fristelsen til igen at blive smedet i hymens lænker – man forstår nok godt hvorfor.
    Det forlyder ikke, hvor mange af børnene, der blev voksne, men det må under alle omstændigheder have været et pænt, stort følge, der Valdemarsdag 1893 fulgte hende til graven.

    Tankevækkende, ikke sandt? I en tid, da hver fødsel indebar en alvorlig trussel mod moderens liv, må Maren Kirstine Mortensen siges at være en sand hverdagens heltinde. Og i disse tider, hvor det kniber med at få den store skole fyldt op, kunne kommunen sikkert godt tænke sig, at der flyttede et par stykker med samme produktivitet til øen (naturligvis under forudsætning af, at familien ikke havde brug for sociale ydelser).


    August 2009

    Else Wolsgård

    Nyhedsbrev nr. 3, 2009
    fra
    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv  



    1. Leder
    2. Nyt fra havnegade
    3. Rudkøbings sidste kommunale trommeslager.

    1. Ærgerligt nok gik vi jo glip af kulturminister Carina Christensens besøg i denne omgang. Men sådan er det jo med politikere – de råder ikke altid selv over deres tid. I mandags var det så et samråd i Folketinget, der krævede ministerens nærvær. Nu håber vi at få en ny aftale på plads efter sommerferien.

    Vi har dog ingen grund til at beklage os. Udsigten til ministerbesøg bevirkede, at arealerne omkring den gamle stationsbygning er blevet soigneret og derfor fremstår så pæne, som de ikke har været i lang tid. Det gamle 24-timers ur er blevet malet, hvad det sandelig også trængte til! Indendørs har vi fået ryddet grundigt op i alle kroge.

    Nu går vi en travl tid i møde, idet mange feriegæster med langelandske rødder erfaringsmæssigt får lyst til lige at undersøge nogle detaljer om deres familie. Den slags opgaver er det en fornøjelse at løse, og vi, der arbejder på arkivet, er meget tilfredse med om muligt at bidrage til, at Langeland får ry for at have en højt serviceniveau, samtidig med at det er et spændende sted at besøge.

    2. Siden sidste nyhedsbrev er der sket adskilligt på arkivet. Brugere af vores hjemmeside www.rudkoebingarkiv.dk vil være velinformerede, men af hensyn til vores andre læsere kan en opsummering være på sin plads: Den 3. maj var der i TV2 Fyn en udsendelse, der til dels tog sit afsæt på Byarkivet, idet den handlede om flydedokken, der strandede ved Påø den 5. maj 1940 – en begivenhed, vi har meget materiale om.

    I udsendelsen mente tilrettelæggerne at kunne påvise, at den strandede flydedok er den samme, der nu ligger i havnen i Marstal.

    Det var derfor naturligt, at årets faglige ekskursion for arkivets medarbejdere skulle gå til Marstal.

    Den 14. maj besøgte vi derfor Marstal Søfartsmuseum og arkivet, hvor vi fik en grundig rundvisning. Arkiv og museum er i Marstal slået sammen, og det har desværre medført, at man der har valgt at registrere både museumsgenstande og arkivalier på det museale registreringssystem Regin, som ikke egner sig til arkivalie-registrering. Turen fortsatte til kirken og kirkegården, og sidste stop var værftet, hvor direktør Poul Sækmose tog venligt imod os og selv viste og forklarede om såvel det ydre som indre af flydedokken. Resultatet blev, at vi nu er overbeviste om, at det ikke er Påø-dokken, der ligger i Marstal!

    Den 6. juni var der arkivdag for de fynske arkiver, der er medlemmer af SLA – Sammenslutningen af Lokalarkiver. Den fandt i år sted på Byarkivet, og 45 arkivfolk for hele Fyn havde fundet vej til Havnegade. De fik foruden en grundig rundvisning på arkivet også mulighed for at se det gamle apotek og apotekerhaven, som vi havde fået lov til  at åbne i dagens anledning. Arrangementet sluttede med kaffe, hjemmebag og gemytlige erfaringsudvekslinger.

    En af de morsomme gaver, Byarkivet har fået i den seneste tid, er nogle fine rammer med regninger, veksler mm. hovedsagelig fra firmaet Vett & Wessel og i sin tid fundet på loftet ved det daværende Magasin du Nord. Rammerne har hængt på væggen på ”Dybendal”.

    3. ”Køb bananer, billige banaaaner!”

    Denne lydelige opfordring gjaldede i flere år ved færgens anløbsplads i Rudkøbing havn. Stemmen bag råbet tilhørte Niels Peter Nielsen. Han var født i Jylland i 1881. Ca. 1910 kom han til Langeland, hvor han blev gift med en lokal pige. Langelands Folkeblad skrev i anledning af Nielsens 75-årsdag: ”Han var lidt af en pionér, idet han som den første oprettede en ambulant forretning, fra hvilken han i årene før krigen solgte bananer ved færgen. At Nielsen derefter fik navnet ”Banan-Nielsen” kan ikke undre nogen, der kender langelændernes drilske humør”.

    Når der ingen færge var, havde hans vogn fast stade uden for fotograf Knudsens ejendom på Torvet. Ved særlige lejligheder, som fx markedsdage blev frugten skiftet ud med en kasse med flødeis.

    Ægteparret Nielsen boede i deres sidste år på Kastanievej 12, hvor de også havde en isbod, som fru Nielsen passede ved siden af et arbejde som hjemmesyerske .

    Bortset fra arbejdet som frugtsælger havde N. P. Nielsen et mere spektakulært bijob: han var Rudkøbings sidste, kommunalt ansatte trommeslager og udråber. Jobbet overtog han efter Rasmus Jørgensen, også kaldet ”Sild-er-godt”, da denne døde i 1926.

    Trommeslagerens arbejde bestod i at gå rundt i hele byen og slå på trommen for at påkalde sig opmærksomhed. Med korte mellemrum råbte han de aktuelle budskaber ud. Det kunne være: ”Byrådsmøde i aften kl. 7 på Rådhuset”. ”Møde i Frelsens Hærs lokaler i Nørregade kl. 5 eftermiddag – alle er velkomne”, ”Sprøjteøvelse på Torvet i morgen kl. 1 middag” – kort sagt alt, hvad byens indbyggere havde brug for at vide. Op til 1950erne, hvor Nielsen indstillede sin virksomhed som trommeslager, var det ikke ualmindeligt, at flere familier deltes om en avis, så det kunne vare flere dage, før man var à jour – og det nyttede jo ikke, hvis det drejede sig om aktuelle begivenheder. Kommunen har uden tvivl sparet mange annoncer ved i stedet at lønne den store mand med den kraftfulde stemme til at viderebringe de officielle nyheder. Trommen findes (vistnok) på Langelands Museum.

    Nielsens kone, Margrethe, døde i 1961, og året efter flyttede den nu fhv. trommeslager ind på ”De Gamles Hjem”, hvor han boede til sin død i 1970.

    Da nyheder og vigtig information ikke længere blev spredt via tromme og udråber, var vejen banet for et af eksemplerne på den nye informationstidsalder: Gratisavisen! Den første, lokale af slagsen hed ”BROEN”, og den begyndte at udkomme i 1961 hver 14. dag – spækket med annoncer. Dækningsområdet var Langeland, Siø og Tåsinge. Ti år senere fik bladet navneforandring til Langelandsposten, der udkom for sidste gang i 1983, udkonkurreret af Øboen, der startede i 1982.

     N.P. Nielsen

    Fotoet af N. P. Nielsen er taget af fotograf Chr. Traberg omkring 1935. Det har været koldt den dag, for trommeslageren har nogle solide vanter på! Hans øvrige antræk er måske mere pynteligt end vanligt i anledning af, at han skulle fotograferes.



    Juni 2009

    Else Wolsgård

    Nyhedsbrev nr. 2, 2009
    fra
    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv    

    1. Leder
    2. Nyt fra Havnegade
    3. Arkivdetektiverne slår sig løs! 

    1. Foråret er over os, og aftenerne er lyse, så de fleste lader nok TV’et stå utændt og nyder i stedet vejret. Alligevel vil jeg opfordre til, at man sætter sig til rette foran husalteret en times tid søndag den 3. maj kl. 19.30. Da viser TV 2 Fyn nemlig en udsendelse, der handler om den navnkundige flydedok, der strandede ved Påø den 4. maj 1945. Nogle optagelser til udsendelsen har fundet sted her på Byarkivet, og netop fordi vi har så meget materiale om netop strandingen og krigsfangerne, er det jo en historie, der interesserer os en del.

    At den stadig er aktuel og optager mange mennesker, ses af, at Lars Johanssons foredrag om bogen ”Dancing Charlie” sidste efterår og arkivets lille udstilling af genstande med relation til strandingen trak mange mennesker til.

    En af TV-udsendelsens pointer er, at den bagved liggende research nu endeligt har dokumenteret, at flydedokken fra Påø er identisk med den flydedok, der i dag ligger ved Marstal værft.

    I dag fik arkivet oven i købet en meget fin gave med relation til strandingen, idet en familie fra Sjælland med langelandske rødder kom og forærede os to malerier, malet af den russiske krigsfange Leonid, der kom meget i deres hjem på Kastanievej. Se fotos af malerierne på www.rudkoebingarkiv.dk under billeder/donation.

    2. Alle langelandske arkiver har været indkaldt til et møde i Byrådssalen på Rådhuset, hvor formålet var at starte en dialog mellem arkiverne og de skoler på øen, der skal lukkes. Skolerne er interesseret i at bevare deres historie, arkiverne i at modtage den. Et problem kan dog være, hvis arkiverne mangler plads til det – så vidt vi forstod – meget omfangsrige materiale.

    Der indkaldes til et nyt møde, hvor vi vil se på, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre.

    Arkivet har taget afsked med Bjarne Jørgensen, ansat med løntilskud, og har besluttet at vente lidt med at ansætte en ny.

    Alle vores computere er nu funktionsdygtige og online, også den i stueetagen (i ”Rudkøbing Byråds mindestue, som lokalet nu er døbt).

    3. Rasmine fra Simmerbølle – en lille detektivhistorie.

    Der kommer ofte besøgende på arkivet, som ikke har ret mange informationer om den eller det, de søger mere viden om, men som vi  alligevel kan hjælpe.

    Som nu den familie der forleden kom fra Nordsjælland. Det var et ægtepar og mandens gamle mor på 80 år.

    Hun havde som barn i 1930erne været på ferie hos sine fastre på Langeland, og nu kørte søn og svigerdatter hende rundt, så hun kunne gense de steder, hun havde så gode erindringer om fra barndommen.

    I tidens løb har gader og huse forandret sig, så den gamle dame kunne desværre ikke genfinde sin fasters hjem i Simmerbølle.  Deres indgangsreplik var:” Kan I hjælpe os med at finde Rasmine fra Simmerbølle?”.

    Selv en så luftig anmodning skræmmer ikke en garvet arkivist.

    Vi gik i gang med at interviewe gæsterne og kom frem til, at Rasmine var ugift, måske hed Olsen til efternavn og nok var født omkring år 1900.

    Så gik hele holdet ellers i gang. Èn tog fat på det topografiske register, én så i personregistret, både under Olsen og et andet efternavn, familien senere havde købt.

    Vi slog op i en folketælling på Arkivalieronline og demonstrerede, hvordan de selv, når de kom hjem, kunne eftersøge Rasmine i Simmerbølle. Også kirkebøgerne blev vist og deres systematik forklaret.

    Endelig var der bingo: I billedregisteret fandtes et gruppebillede, hvor Rasmine var på. Heldigvis var der sammen med fotoet en liste over, hvem alle personerne var.

    Familien købte naturligvis en kopi af billedet!

    De fik også vores hjemmeside at se med de henvisninger og links, der er til nyttige steder i forbindelse med slægtsundersøgelser, ligesom de fik et ark med det håndskrevne, gotiske alfabet.  Det hele tog vel en halv times tid, og de tre gik fornøjede herfra med nye oplysninger og mod på at begynde på en nærmere undersøgelse af familien, når de kom hjem. 

    Måske ikke nogen stor sag, men et sjovt og dugfrisk eksempel på, at arkivet har rigtig mange mulige indgange til at søge oplysninger. De gange, vi har måttet give op, er derfor få!

    PS: Et ”forskræp” til TV-udsendelsen på søndag kan ses på www.tv2fyn.dk

    i form af et lille interview med undertegnede.



    28-4-2009

    Else Wolsgård

                                                                        

    Nyhedsbrev nr. 1, 2009
    fra
    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.  

     



    1 Leder
    2 Nyt fra Havnegade
    3 Sørine klædt som dronning

    1. Leder
    Siden sidste nyhedsbrev blev udsendt i december, har der været talt og skrevet om den grumme skæbne, der er overgået Rudkøbings gamle rådhus.

    Den kan næppe ændres, men til gengæld er det meget glædeligt, at Byarkivet nu har fået overdraget de store rammer med fotos/afbildninger af medlemmerne af Rudkøbings byråd.

    Billedgalleriet er blevet ophængt i arkivets mødelokale i stueetagen, og rummet har nu fået betegnelsen ”Rudkøbing Byråds mindestue”.



    Indsamlingen af byrøddernes kontrafejer blev sat i værk af tandlæge Kiilsgaard – arkivets grundlægger – i forbindelse med Rudkøbing Købstads 700 års jubilæum i 1937.

    De tidligste portrætterede var ikke folkevalgte, men såkaldt ”eligerede borgere” som fx købmand N. P. Nielsen, der fik sæde i byens råd i 1839, og som derfor ikke er fotograferet, men tegnet (fotografering blev først almindelig omkring 1860).

    Også kendte personer som byskriver Rasmussen er med i rækken, ligesom urmager Hjorteberg, der fremstillede rådhusets fine ur. Et ganske nydeligt foto af frk. Mouritsen, det første kvindelige medlem af Byrådet, skiller sig ud fra de andre, idet hun ses i profil på et rhombeformet foto – hvorfor mon?



    I de syv tunge, specialfremstillede egetræsrammer sættes ansigt på i alt 188 af byens fremmeste mænd og kvinder. De seneste fotos er af dem, der tiltrådte 1-1-2002, da der ikke er tilføjet data og fotos siden.

    På arkivet er vi meget glade for at kunne bevare og formidle rækken af byrødder og borgmestre gennem halvandet århundrede – og vi viser dem gerne frem, hvis besøgende ønsker det. Ophængningen kan i øvrigt beses på vores hjemmeside www.rudkoebingarkiv.dk



    2. Nyt fra Havnegade

    Reparation af vandskaden på loftet i arkivets sekretariat betød, at vi måtte holde lukket for publikum i uge 7. Samtidig blev opgangen, der var blevet temmelig skrammet med tiden, pletmalet med flot resultat. At vi ikke havde åbent i en uge, betød, at vi fik mulighed for at rydde grundigt op og ekspedere overflødige ting som fx defekte skrivemaskiner til genbrugspladsen. Herligt!



    Vi har også opgraderet teknologisk, idet vi har fået et par nye PCere. Der mangler lige et besøg af en elektriker, før vi alle er online.



    En af vores meget skattede, tidligere medarbejdere, Gitte Hansen, er vendt tilbage nu som frivillig. Gitte tager sig af specialopgaver og research.

    Hvis man er interesseret i at se, hvordan arkivets medarbejdere, frivillige så vel som ansatte, ser ud, er der lagt fotos på hjemmesiden.



    3. Sørine klædt som dronning – vågnende bevidsthed om søstersolidaritet

    Den 13. november 1907 var der i Langelands Avis følgende indlæg:

    ”Et ord til Kvinderne.

    Blandt de foreninger, der årligt stiftes, er der sikkert ingen, som i højere grad fortjener kvindernes opmærksomhed, end den nystiftede Louiseforening, Danske Kvinders Hjælpeforening.

    Det er dens formål under dronningens protektion årligt over hele landet at indsamle beløb, som på Hs. Majestæts fødselsdag uddeles i portioner på kr. 100,00 til kvinder, gifte, ugifte og enker, som ved en sådan understøttelse kan komme ud af en øjeblikkelig nød. ….

    Dette mål kan kun nås, når alle kvinder, der kan afse en 25 øre om måneden slutter sig sammen for at hjælpe disse ulykkeligt stillede søstre. Skulle vi langelandske kvinder stå tilbage i denne sag! Lad derfor alle os, som har evne også få vilje til at indmelde sig i den forening, hvis stedlige repræsentant fru distriktslæge Brock med glæde modtager indmeldelser.”



    Ihukommende, at det om en god uges tid er 8. marts (kvindernes internationale kampdag), er det interessant at undersøge, hvordan denne forening opstod, som fokuserede på kvindesolidaritet og hjælp til trængende.

    Louiseforeningen blev stiftet i København i 1906 som filantropisk hjælpeforening, opkaldt efter Fr. 8.’s datter Louise, med en hofdame som formand og en ren kvindebestyrelse.

    Foreningens sigte var at afbøde den skjulte fattigdom blandt enlige kvinder, ofte dem, ”der havde kendt bedre dage”. Meningen var, at man gennem årlige donationer på 50 – 100 kr. kunne give tilskud til huslejen, hospitalsophold eller medicin.

    Daglig leder blev Mimi Carstensen (1852 – 1935). Da mange understøttelsesansøgere klagede over mangel på tøj, blev ”Prinsesse Margrethes Påklædnings Fond ” stiftet. Fonden indsamlede og fordelte kasseret fodtøj, undertøj og kjoler fra velhavende kvinders garderober, bl.a. kongehusets.



    Hjælpearbejdet blev finansieret af små, private bidrag og medlemskontingenter.

    I provinsen bestod bestyrelserne typisk af borgmester- og lægefruer og kvinder fra aristokratiet.

    Mimi Carstensen var i øvrigt autodidakt journalist, og hun havde stor succes som redaktør af ”Damernes Blad”, det der senere blev til ugebladet ”Hjemmet”.

    Det er værd at notere sig, at de, der modtog hjælp fra foreningen, skulle være ”agtværdige fattige”. Man kan derfor gå ud fra, at modtagerne af donationerne ikke var blandt dem, der havde et barn uden for ægteskab.



    Louiseforeningen var et fremsynet projekt, der naturligt nok var præget af sin tid.

    Formålet – at give enlige kvinder mulighed for at klare sig uden at være nødt til at gifte sig –

    er helt i tråd med de tanker, der lå bag, da kvindernes internationale kampdag blev stiftet på et møde i København i 1910, om end kampdagens målgruppe i højere grad var arbejderkvinder end borgerskabets ugifte døtre.



    Vist er der da opnået en del, siden man kunne glæde en fattig frøken med fine fruers – måske oven i købet kongelige – underbukser. Heldigvis for det.





    Februar 2009

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    10. oktober 2013