Bundgarnspæle ved Langeland

    Nyhedsbreve i 2018

    Nyhedsbrev fra

    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

    nr. 1, 2018

    I januar i år udkom en bog med titlen "Fredrik og Matilde- Kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer". Den er skrevet af Ole Mortensøn, strynbo og min studiekammerat på historie og etnologi. Bogen har ingen relation til Langeland, men den er interessant, fordi den biograferer et ægtepar, hvis indsats for freden og kvinders rettigheder til dels er gået i glemmebogen. Ikke desto mindre har de to ildsjæle haft stor betydning for udviklingen i Danmark. Fredrik Bajer var den første og eneste dansker, der har modtaget Nobels fredspris. Det skete i 1908, og han delte prisen med en nær, svensk ven. Bogens forfatter fremhæver, at Fredrik Bajer havde en betydelig indflydelse på det faktum, at Danmark holdt sig neutral og dermed uden for Første verdenskrig.

    At en mand engagerede sig i kvinders rettigheder og kamp for stemmeret, var usædvanligt. Men også på dette punkt fungerede ægteparret som "to sjæle – én tanke". Måske skal vi lige repetere, hvor galt det stod til med kvinders rettigheder i midten af 1800-tallet. Grundloven af 1849 havde godt nok på papiret indført "demokrati" – dog kun for mænd af en vis alder og social status. Når en kvinde giftede sig, blev hun umyndig, kunne ikke råde over egen formue eller få forældremyndighed over sine børn. Ugifte kvinder fik dog ret til at drive virksomhed i 1857. Indtil 1866 var der dødsstraf – i sagens natur kun for kvinder – for fødsel i dølgsmål eller provokeret abort. Kvinder kunne ikke deltage i begravelser; således måtte grevinde Danner blive inden for slottets mure, da hendes mand, Frederik VII blev begravet i 1863. Som kuriosum kan nævnes, at forfatteren Mathilde Fibiger blev korporligt fjernet fra talerstolen ved en folkefest på Rønnebæksholm – ægteparret Grundtvigs hjem – i 1852. Det var første gang, en kvinde ville tale ved en offentlig begivenhed, og det var tiden bestemt ikke moden til!.

    Fredrik Bajer og Matilde kæmpede for kvinders ret til at stemme lige fra stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 til fremsættelsen af det første lovforslag om kvinders stemmeret i 1886. Det blev naturligvis afvist i Landstinget. For tre år siden fejrede vi, at kvinder i 1915 fik valgret til de lovgivende forsamlingen, og man bør i den forbindelse tænke på dem, der gjorde et meget stort arbejde, for at vi kunne nå dertil.

    Det er derfor vigtigt, at denne nye bog har ristet ægteparret Bajer de runer, de vitterligt har krav på.

     

    Nyt fra Havnegade

    På grund af sygdom har Byarkivet været nødt til at indskrænke åbningstiden, som fremover er tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10- 15 samt efter aftale for fx besøgsgrupper.

    Igen i år har Fyn-Langeland Fond doneret 10.000 kr. til arkivet. Det er vi naturligvis meget glade for, og pengene vil blive anvendt til en ny avisskanner i avis-læsesalen.

    Fra nytår i år kan vi ikke længere abonnere på indskanninger på filmruller af Fyns Amts Avis. Det er af pladshensyn umuligt at gemme selve aviserne, så hvordan vi i fremtiden finder frem til de relevante aviser, er vi i færd med at finde ud af.

    Den 1. februar begyndte Camilla Hedetoft Jensen i et fleksjob på fem timer om ugen. Hun vil varetage særlige opgaver samt give praktisk hjælp til arkivets andre medarbejdere, når der er brug for det. Jan Georg Hansen er begyndt som indskanner af glaspladenegativer en halv dag om ugen. Jan Georg underviser i IT, og vi håber at kunne trække på hans særlige kompetencer på det område.

    Liselotte Krøyer er begyndt som frivillig en dag om ugen. Hun vil beskæftige sig med all round opgaver og registrering, idet hun netop har været på sit første Arkibas kursus.

    Louise Hammer (1816-1894). Enlig mor i 1800tallet.

    Louise mistede sin far, der var degn på Ærø, da hun var seks år. Moderen og Louises to ældre søskende flyttede da til moderens bror, Rasmus Hansen på Longelse Bondegård. Moderen, Inger, havde en række slægtninge, der besad store gårde på Langeland. Desværre døde Inger en uge efter Louises konfirmation i 1831. Louise blev nu tjenestepige hos sin moster, der ejede en gård i Longelse Sønderskov. Hun havde ingen arv at gøre godt med, så hendes videre skæbne beroede udelukkende på, hvordan hun udnyttede sine medfødte evner. Hun havde flere pladser på store gårde, bl.a. Vestergård i Humble sogn. Man kan med nogenlunde sikkerhed antage, at hun på Vestergård er blevet "bemærket" af lensgreven på Tranekær, Christian J. F. Ahlefeldt-Laurvigen: I hvert fald blev han far til Louises datter.

    Greven var født i 1789 og blev i 1812 gift med en komtesse, med hvem han fik en søn og tre døtre i årene 1813-17. Hans farbror var i øvrigt Frederik Ahlefeldt –Laurvigen, kaldet "Generalen". Grev Christian Johan Frederik arvede stamhuset og grevskaberne i 1832. Han var dygtig og fik det forgældede grevskab på fode; i 1856 blev han udnævnt til gehejmekonferensråd og blev dermed medlem af 1. rangklasse.

    "Generalen" var kendt som en dedikeret pige/kvindejæger, der gjorde sit til at holde Langelands befolkningstal oppe. Hans brorsøn slægtede ham åbenbart på. "Generalen" havde som 56 årig giftet sig med en 18årig pige, og hende indledte nevøen et forhold til, da han besøgte Tranekær. Den unge frue blev efterfølgende bortvist, og "Generalen" nærede fra da af et voldsomt had til sin nevø og arving.

    Allerede i oktober 1832 blev grev Christian Johan Frederiks første uægte barn født. Moderen var sypige på slottet. Dermed indledtes en række fødsler af såkaldt uægte børn med greven som fader. I kirkebogen kaldes faderen Christian Johan Frederik Jensen med tilnavnet Lefeldt. En lokal jordemoders datter blev velsignet med flere af grevens afkom. Den (måske) stolte fader var da 38 år ældre end barnets mor!.

    Snart kom der en ny tjenestepige til slottet. Emilie Staak fra Kerteminde. Da hun blev 26, havde hun 5 uægte grevebørn, og endnu en kom til.

    Der kan sagtens have været flere børn, og greven gjorde sig ingen større ulejlighed med at skjule paterniteten. Der er da heller ikke noget, der taler imod, at han var far til Louise Hammers datter. Tværtimod må man konkludere, når man ser på grevens testamentariske bestemmelser – herom senere. Hun selv og hendes familie gjorde imidlertid alt, hvad de kunne for at skjule, hvad der i deres øjne var synd, skam og fornedrelse.

    Tilbage til Louise. Hun tjente altså på Vestergård hos grevens farbror, og han kan jo "have fået øje på hende" ved et besøg på gården. Kunne en ung og tilmed forældreløs pige sætte sig op mod en person med en status, der på Langeland nærmede sig noget kongeligt? Næppe.

    I København fandtes Den Kongelige Fødselsstiftelse i Amaliegade lige ved siden af Frederiks Hospital (nu Designmuseum Danmark) . Her kunne ugifte mødre føde i hemmelighed. Både mødre og børn blev i protokollerne kun identificeret ved et nummer – børnene dog også ved deres fornavn. Hvem der betalte for rejsen til København og opholdet der forud for fødslen, vides ikke, men det kunne være Louises formuende familie.

    I Fødselsstiftelsens protokol er der den 10. juni 1841indført fødslen af en pige, der blev døbt Christine Laurentine. Hun var Louises datter.

    Af folketællingen i København 1845 ses det, at Louise bor til leje i Studiestræde nr. 9 hos en gift snedkersvend. Hun ernærer sig da ved håndarbejde, og der er intet nævnt om barnet, som må være sat i privat pleje måske på Langeland.

    Louise forbedrer sin stilling, idet det af folketællingen i 1850 fremgår, at hun- 33 år - er bestyrerinde af hovedbygningen på Brolykke. Christine Laurentine, hendes barn, 9 år, født i København bor der også.

    Brolykke Hovedgård i Magleby Sogn hørte under stamhuset Ahlefeldt. Louises ansættelse er uden tvivl forbundet med hendes næste barns fødsel. Alfred Hammer blev født 16. januar 1851. Ingen barnefader er angivet. Han døde seks måneder gammel. Allerede den 20. juli 1852 fødte Louise sit næste barn, Peter Edelbart Marius Hammer (død som 8årig). Nu figurerede der en far "forstmand P. Hammer af Brolykke", som var en til lejligheden gjort opfindelse.

    Ved folketællingen i 1855 boede Christine Laurentine, kaldet Laura, ikke længere på Brolykke. Hun var flyttet til Tranekær, hvor hun figurerer som plejedatter hos en ugift kvinde. I Tranekær boede på samme tid adskillige af Lauras – som hun nu kaldte sig – halvsøskende. Hvorvidt de var vidende om slægtskabet, er usikkert.

    Laura blev konfirmeret i Tranekær kirke i 1856. Greven, hvis økonomiske velvilje Louise og de to børn var stærkt afhængig af, havde i længere tid lidt af en knude i nakken, hvilket havde bibragt ham navnet "Knudegreven". Han rejste derfor til Paris for at blive opereret, men noget gik galt, og han døde ganske pludseligt.

    Nu skulle det vise sig, hvad familien syntes om arrangementet med bestyrerinden på Brolykke. "Godsforvalter jomfru Hammer" arvede et sengested med sengelæder efter hr. grevens eget godtbefindende.

    Den afdøde greve havde tillige bestemt, at jomfruen skulle have 8 rigsdaler månedlig samt nogle obligationer, der var tilskrevet Louise og hendes børn. I oplistningen af arvinger er Louises børn anført på samme måde som de to andre "kuld" – blot nævnes Louises børn ikke ved navn. Dette skyldtes formodentlig, at hun ville undgå, at de blev stemplet som slegfredbørn og dermed født i vanære. Dog var det naturligvis umuligt at skjule sandheden.

    Louise flyttede til Rudkøbing, Laura med, og her blev hun som 17årig gift med en ægte langelandsk bondesøn fra Skeebjerg. De fik kun 11 år sammen, før manden pludselig døde. Senere flyttede Laura og hendes børn til København, Louise flyttede med.

    Louise var ikke en typisk enlig mor i og med, at hendes børns far var den lokale greve, og hvad det medførte af sladder – men også økonomisk støtte.

    Hun distancerede sig fra sin pæne familie og sluttede sig helt til Laura og hendes hjem. Louise havde sikkert fået et mere lykkeligt liv, hvis hun var blevet gift med en passende mand. På den anden side forstod hun åbenbart til tilpasse sig de givne omstændigheder, og hun gik i graven, uden at navnet på Lauras far var skrevet noget sted – men mon ikke Laura selv var klar over det?

    Rudkøbing marts 2018

    Kilder:

    Den enlige mor – Louise Maria Hammer. Slægtsbog i privattryk, findes på Byarkivet.

    Kirkebøger og folketællinger.

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    22. marts 2018