Bundgarnspæle ved Langeland

    Nyhedsbrev fra

    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

    nr. 4, 2017

    Leder

    Nu er det jul igen, og med julen følger alle traditionerne, som de fleste ikke vil undvære. Fx desserten ris a la mande, der trods det franske navn er en dansk opfindelse. Den blev almindelig omkring år 1900 og er i dag lige så uundgåelig som ande-og flæskesteg med rødkål og brunede kartofler. Sidstnævnte er også en dansk specialitet, der ikke kendes uden for landets grænser.

    Det, vi spiser til højtiderne, er ofte retter, der har deres oprindelse langt tilbage i tiden. Langelændernes forkærlighed for suppe og peberrodskød er af gammel dato. Der er ikke mange, der spiser det juleaften, men ved begravelser er det er sikkert hit. Og det bliver det nok ved med at være mange år endnu.

    Nogle hævder, at de har en tradition for fx at fælde deres eget juletræ, hvis de har gjort det 3-4 gange. Sådan bliver en tradition dog ikke til. Ordet tradition kommer af latin tradere, der betyder over- eller videregive in casu fra den ene generation til den næste. En rigtig tradition skal have rødder tilbage i tiden, og som det oftest er, når man har rod og ikke fod, bevæger og ændrer traditionen sig kun langsomt. Skikke og traditioner er historiebærende. I dem kan man finde trøst, når man synes, at udviklingen er alt for hurtig og svær at forholde sig til.

    Mange vil nok give Peter Faber ret, da han i 1848 skrev:

    Drej kun universet helt omkring,

    vend kun op og ned på alle ting,

    jorden med, thi den er falsk og hul,

    rør blot ikke ved min gamle jul.

    Jul, jul, jul, jul, jul..........

     

    Nyt fra Havnegade

    På "Arkivernes dag" lørdag den 11. november åbnede vi en udstilling med titlen "Smag og behag" med fokus på madlavning og husholdning.

    Der kom et pænt antal interesserede, der fordybede sig i gamle opskrifter og husholdningsredskaber, fx kødhakker, bollesprøjte og rullepølsepresse. Gode gamle madam blå var også repræsenteret, og der var smagsprøver på gammeldags småkager.

    Undertegnede holdt et lille foredrag om køkkenrevolutionen i slutningen af 1800-tallet, og Ann Jeppesen causerede om sine oplevelser på husholdningsskole i 1950erne.

    På grund af mangel på ressourcer – dvs. penge og personale – ændrer arkivet åbningstider fra 1. januar 2018: Fremover har vi åbent for besøgende tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10 til 15.

    Arkivet har julelukket fra fredag den 15. december til og med mandag den 1. januar 2018.

     

    "Om hundrede år er alting glemt"  

    Det siger man jo, og noget tyder på, at det kan have sin rigtighed. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg blev overrasket, da jeg gav mig til at gennemgå aviserne fra 1917. Mange tror måske ligesom jeg, at Danmarks neutralitet under Første Verdenskrig betød, at vi befandt os i et smørhul, hvor eksporten blomstrede og "gullashbaronerne" blev rige og byggede palæagtige villaer.

    Virkeligheden var imidlertid en anden. Der var en ekstrem vareknaphed, og priserne steg voldsomt: Ved indgangen til 1918 var fødevarer steget 85 % siden 1914, brændselsprisen var steget 185 %. Samtidig var arbejdsløsheden på 20% med meget ringe mulighed for hjælp fra det offentlige. I 1917 kom den berømte ekstraskat på brændevin – den var på 1000 % (tusinde!) Og ja, det hjalp på drikfældigheden.

    Hvem var de så disse "gullashbaroner"? Begge parter i krigen manglede mad til soldaterne, og den mest hensigtsmæssige måde at transportere tilberedt mad på var i form af dåsemad. Det lukrerede en lang række danske firmaer på. Faktisk steg antallet af fabrikker, der fremstillede

    kødkonserves i løbet af krigen fra 21 til 148. Kvaliteten var ofte meget ringe, idet dåserne indeholdt en del hestemule og af og til også noget rottekød, så avancen var i top!

    Den "almindelige dansker" nød ikke godt af forretningssuccesen. I august 1917 var der stor varemangel på dagligvarer – havregryn, kartoffelmel, majsmel, risengryn mm. Et par uger senere lød nødråbet: "Der er intet mel!" For første gang i Danmarks historie blev der uddelt rationeringsmærker for at sikre, at folk ikke ligefrem døde af sult. Der blev også indført maksimalpriser på fødevarer, der ikke var rationerede.

    Som om fødevareknapheden ikke var nok, måtte man også finde sig i, at brugen af elektrisk lys blev indskrænket. 2 KW var, hvad en husholdning måtte bruge på en måned. Man kunne dog tillige få lov at købe en liter petroleum pr. måned pr. husstand. Det var til brug i såkaldte sparelamper. Der har godt nok været halvmørkt i de små hjem.

    Fra september blev den offentlige transport på Langeland ramt hårdt, idet der nu kun gik én bus daglig til og fra Lohals på grund af brændstofmangelen. Også jernbanen måtte indskrænke driften.

    Det blev fra landbrugsministeriets side meldt ud, at ¾ af alle svin burde slagtes på grund af fodermangel. Landmændene blev kraftigt frarådet at fodre svinene med næste års såkorn.

    Som om alle disse prøvelser ikke var nok, blev al udskænkning af og handel med vin forbudt fra 1.september, og tobak blev kraftigt beskattet. Resultatet var, at vin- og tobaksforretninger blev tømt på få timer.

    På det tidspunkt vidste ingen jo, hvor længe endnu krigen ville vare.

    Man bør også huske, at "den store krig" som man kalder den, kostede 11 mio. dræbte og 19 mio. sårede og krøblinge. Dertil kom Den Spanske Syge (omtalt i nyhedsbrev nr. 2, 2017), der krævede omkring 20 mio. ofre på verdensplan.

    At den tyske befolkning blot 20 år senere igen var klar til at gå i krig, trodser enhver logik.

     

    Rudkøbing december 2017

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    02. januar 2018

    Øboer 2017

    Øboer 2017 

    ”Øboer 2017” kan købes i løssalg fra den 19. oktober følgende steder: Lokalarkiverne, Byarkivet og på Langelands Museum og dets afdelinger. Desuden hos boghandlerne i Rudkøbing og Humble, Arnold Busck i Svendborg. Hos Spar i Snøde samt brugserne i Hou, Tullebølle, Bagenkop og Rudkøbing. I Fiskeriets hus i Bagenkop samt på Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø.

    Prisen for årbogen er 130 kr.