Bundgarnspæle ved Langeland

    Arkivernes Dag

    PRESSEMEDDELELSE

    Lørdag den 12. november er det "Arkivernes dag". Det markeres som vanligt på Rudkøbing Byhistoriske Arkiv, hvor arkivets støtteforenings bestyrelse i samarbejde med arkivets medarbejdere arrangerer en udstilling med tilhørende foredrag.

    Temaet i år er SPORT. Langelænderne har i tidens løb dyrket mange slags sport og idræt, og Byarkivet har en mængde skriftligt og fotografisk materiale, der belyser de forskellige sportsgrene gennem tiden.

    På "Arkivernes dag" er der åbent hus på arkivet kl. 13 til 16.30.

    Kl. 13.30 er der foredrag: Henrik Jensen fortæller om skoleidræt kontra foreningsidræt. Derefter giver vi ordet til Alice Sander Nielsen, der taler under overskriften "Anekdoter fra mange år med gymnastik".

    Foredragene gentages kl. 15.

    Der er naturligvis kaffe og forfriskninger i de hyggelige lokaler på første sal, hvor man også kan købe den nye udgave af årbogen "Øboer 2016".

    Udstillingen kan ses i arkivets åbningstid til og med uge 50.

    gymnastikhold
    Skrøbelev gymnastikforening i begyndelse af 1900tallet (foto: Harald Knudsen, Byarkivet)

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    09. november 2016