Bundgarnspæle ved Langeland

    Nyhedsbrev fra

    Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

    nr. 3, 2019

     

     

     

    Det frivillige arbejde i Danmark blomstrer. I løbet af de seneste tyve år er der kommet mange flere frivillige, der varetager nye opgaver. Hvem ville have tænkt, at man i velfærdsstaten ville få brug for vågekoner og børns voksenvenner? De fleste, der går på pension i dag, er temmelig raske og rørige, og det betyder, at mange pensionister er frivillige i mere end en organisation. Således også undertegnede, der har været frivillig i Bio Langeland, siden den åbnede i 2002. Nu er jeg så også af og til vagt i den nyåbnede H. C. Ørsted-udstilling. Før åbningen var der en lille notits i Øboen, hvor Ørsted-selskabet søgte frivillige vagter. Få dage efter var der et korps på mere end ti 65+, der gerne ville bruge tid og kræfter på at sørge for, at den spændende udstilling kan være med til at brande byen. Heldigvis er den nye udstilling blevet en succes: på mindre end tre en halv måned er der kommet 3000 gæster.

    På Byarkivet er der nu 8 frivillige, og uden dem kunne arkivet ikke fungere. Lad os derfor påskønne de frivilliges indsats ved enhver given lejlighed. Uden dem er der meget socialt og kulturelt arbejde, der ikke ville blive gjort!

     

    Nyt fra Havnegade

    Vi har haft besøg af mange turister i sommer. Nogle har varslet deres komme, andre anede ikke, at et arkivbesøg var en mulighed, før de henvendte sig på turistkontoret eller talte med personalet på deres hotel. Der har været efterkommere efter udvandrere til New Zealand, USA og Australien. De bliver positivt overraskede over, hvad vi kan skaffe af informationer om deres forfædre/mødre. Et af de mere specielle besøg var et fransk ægtepar. Fruens far var blandt de franske forhenværende tyske krigsfanger om bord på den – i arkivsammenhæng uopslidelige – flydedok, der strandede ved Påø 4-5-1945. De var begejstrede over det omfattende fotomateriale, vi kunne vise dem (og jeg fik støvet mit franske af).

    I august var alle arkivets medarbejdere på den årlige ekskursion. Den gik i år til Medicinhaverne i Tranekær, hvor vi gik en kyndig rundvisning af en af de frivillige i haverne. Vejret var dejligt, og bagefter spiste vi frokost i "Orangeriet".

    Der er kommet flere interessante afleveringer, og vi har fået en del gode bøger foræret.

    De fleste af arkivets medarbejdere er for tiden optaget af at forberede årets udstilling, der åbner på "Arkivernes dag" den 9. november. Temaet i år er "Gemt eller glemt?" Vi har valgt at fokusere på lokale virksomheder, der ikke eksisterer mere, men som stadig huskes af mange rudkøbingensere. Det vil fx nok overraske de fleste, hvor mange købmænd, der før i tiden var i byen.

     

    Et himmelbrev

    Helt tilfældigt fik jeg for nylig øje på et emnekort med overskriften Himmelbreve. Da jeg ikke vidste, hvad det var, vakte det min nysgerrighed, og jeg fandt det læg frem, hvor himmelbrevet befinder sig. Lægget er et personlæg tilhørende sognefoged Thomas Peder Thomsen. Brevet er dateret den 8-5-1831 og underskrevet af Hans Jensen, Hou.

    Jeg undersøgte fænomenet nærmere. Begrebet himmelbrev dækker over skrevne eller trykte blade, der har rod tilbage i middelalderen. Himmelbrevene er kommet til Danmark fra Tyskland i begyndelsen af 1700-tallet. Holberg omtaler dem i komedien Barselstuen, hvor han lader Arianke Bogtrykker sige: "Vor dreng Lars satte forleden et Himmel-brev over på Dansk (fra tysk), hvor vi solgte over 4000 Exemplarier".

    Men hvad var så et himmelbrev? Genren hviler på den antagelse, at Gud kan åbenbare sig for mennesker gennem skriftlige meddelelser. Og selv om der er op til 100 år mellem nogle af de breve, der er bevaret, så er de alle skåret over samme læst: Formaninger om den rette kristne levevis og forsagelse af synder. Hvis man følger brevets anvisninger og frem for alt ikke "dølger" det, men gerne skriver det af og deler det ud til andre, vil man få al mulig lykke, undgå ildsvåde og ikke kunne blive ramt af "jern", dvs. kugler.

    Gør man ikke som påbudt eller gemmer brevet væk. får man til gengæld alle landsens ulykker.

    Ofte er brevene affattet i dårligt sprog med mange gentagelser og fejl. Det væsentlige er nemlig ikke den sammenhængende mening, men brevets iboende magi.

    Sjovt nok begynder mange af brevene med, at en mand ved navn Jost eller Just møder en fremmed lidt uden for Assens. Denne fremmede har en karakteristisk påklædning. Han giver Jost et brev, som han skal give videre til præsten. Det tør han ikke, så mødet gentages tre gange, inden den fremmede endelig åbenbarer sig som ærkeenglen Michael eller Jesus selv, idet han siger, at Gud selv har skrevet brevet. Så forstår man jo bedre dets magiske egenskaber!

    Under krigen 1864 bar mange danske soldater et himmelbrev på sig. Om tabstallet havde været højere, hvis de ikke havde båret den beskyttende "amulet", kan vi ikke vide. Det er nok tvivlsomt. Men troen på himmelbreves virkning bestod, for mange sønderjyske soldater i tysk tjeneste under Første Verdenskrig følte sig beskyttet med et himmelbrev i inderlommen. Efter krigen gik brevene af brug i Danmark, men de bruges efter sigende stadig i Tyskland.

    Når man ser på himmelbrevenes truende attitude, minder de meget om de gammeldags kædebreve: "hvis du gør, som her står, får du (et eller andet godt, fx 224 hæklede firkanter). Hvis du negligerer brevets kommando, sker der noget ubehageligt". I dag kan man komme ud for lignende trusler på de elektroniske medier.

    Arkivets himmelbrev fra Snøde/Hou er som sagt fra 1831. For et par uger siden fik vi imidlertid et til. En mand, der arbejder i en genbrugsbutik i Rødovre havde fundet et par gamle dokumenter i en kasse. På det ene stod navnet Søvertorp, og da han alligevel skulle en tur til Langeland, gav han dokumenterne til os. Stor var vores overraskelse, da vi så, at det andet dokument var – et himmelbrev fra 1770. I øvrigt med stort set samme indhold som det senere.

    Her kommer en transkribering af brevet fra 1831, idet jeg har nærmet det nutidig retskrivning:

    Himmelbrevet

    Gud med os alle sammen. Et nyt brev at læse og skrive, dette er skreven og passeret af Jesus Kristus i Fyn en liden mil fra Assens, et sted, som kaldes Møllerhuset. Der var en mand ved navn Jost, der kom til ham en morgen trende gange i en brun kjortel og ingen knapper udi, han havde en stor hue på sit hoved. Manden åbenbarede det for præsten, men præsten svarede og sagde, at dette måtte være et spøgelse, og han kom trende gange til hans hus og sagde, at han var en Guds engel, som var sendt fra Gud, og han slog sin kjortel til side, da var han klar som englen. Da blev manden bange for ham, da sagde englen: "Du bør ikke blive bange for mig, jeg er den som vel kan bevare dig". Og englen sagde: " Du skal gå hen til præsten og åbenbare det for ham, at jeg er en Guds engel og har talt med dig og kan ikke have ro for den elendighed, som man lever i på denne jord og for de mange synder, der går i svang blandt menneskene og den store hovfærdighed, som er her i verden. Og englen sagde, i Aarhus og København er de syndefuldeste.

    Dette brev har jeg selv skreven på Michaels bjerg med guldbogstaver og af Gud sin engel medsendt og lyder således:

    Giv agt på, at Jesus Kristus er almægtig, ak vidste de mennesker, at jeg dette brev selv haver skrevet. Hvem som arbejder om søndagen, siger Gud, selv noget groft arbejde, skal være forskudt fra mit guddommelige ansigt. Men I mennesker skal gå flittig i kirke og høre Guds ord med andagt. I skulle ikke sminke jeres ansigter og ikke kruse jeres hår, men I skulle dele jeres brød med den hungrige. Jeg Jesus Kristus har selv skrevet dette brev med min guddommelige hånd. I haver 6 dage at arbejde i, den 7ende skal holdes hellig med flittig andagt, og dersom I ikke gør det, da vil jeg straffe jer unge og gamle. Afsværg jeres synder, da bliver de jer forladt. Jeres begæringer hverken sølv eller guld begæringer står som begæringer ikke i mit navn. For jeg har skabt jer af intet, og jeg kan gøre jer til intet.

    Menneskene skal ikke slå hinanden ihjel, hverken med tanker eller bagvaskelse. I skulle heller ikke være uden barmhjertighed med de fattige og jeres forældre. Så vil

    jeg giver jer sundhed og fred. Men dersom I vil tro, at dette brev er sandt, da skal I have lykke og velsignelse, for jeg har skrevet dette brev med min guddommelige hånd. Den som har dette brev i sit hus og ikke viser det frem, han er fordømt forstødt af min guddommelige magt. Men enhver skal skrive det af, og dersom han har så mange synder, som der er fisk i havet og stjerner på himlen, så skal de dog forlades. Den som ikke tror, han skal dø en skammelig død, og omvender I jer ikke, , da skal I blive evigt forbandet. Jeg vil spørge jer på den yderste dag, og I skulle for jeres synders skyld. Den som har dette brev i sit hus eller på sig, skal torden og ild intet skade, men skal altid være fri for ild og vand og skal alt godt vederfares. Dem der holder dette mit brev, som jeg har sendt med min engel Michael, jeg er Jesus Kristus i mennesker på jorden, tro ham fast. Dersom I ikke omvender jer, da skal I dø og pines i helvede.

    Omvend jer fra hoffærdighed og synder og gudsbespottelse, fra drukkenskab og grådighed mod de fattige. Thi havde fattiges suk og ret ikke været, da var der ikke kommet regn eller frugt på jorden i 5 år, og derfor I ikke omvendes, da skal verden ikke stå i 3 år, og der skal blive sådan krig og blodsudgydelse, at deres hoffærdighed skal ikke findes. Ja, der skal blive en sådan elendighed med hunger og deslige, at moderen skal æde sit eget barn. Stå frisk op om morgenen og dø om aftenen i jammer og elendighed, at menneskene skal råbe og sige, hvor findes hjælp og trøst vi bedrøvede mennesker. Men dersom I vil omvende jer, da skal menneskene længes efter at ville leve i tusinde år, sådan glæde skal der blive i jeres alderdom formedels jeres bedrøvelse skal omvendes til glæde. Ja Herren jeres Gud og alt folk skal glæde sig. Ja Gud skal have sendt behagelighed til jer I mennesker på jorden. Men den er forbandet, som skjuler dette brev. Men den som forkynder dette, den skal blomstre og af Herren være velsignet i al evighed. Amen i Jesu navn. Amne

    Hou den 8. maj 1831

    Hans Jensen

    Kilder:

    Artikel af Anette Herkert, Nordjyllands Historiske Museum,

    Artikel af Sune Christian Pedersen i MuseumsPosten, Post & Tele museum, 2010.

    Håndbog for danske lokalhistorikere.

    Wikipedia

     

    Rudkøbing september 2019

    Else Wolsgård

    Sidst opdateret af Heidi Bay Hauptmann
    25. september 2019

    Årbogen "Øboer 2019"

     

    Øboer 2019

     

    ”Øboer 2019” kan købes i løssalg følgende steder: Lokalarkiverne på Langeland og Strynø, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv, DagliBrugsen Hou, Snøde, Tullebølle og Bagenkop, Superbrugsen Rudkøbing, Spar Humble, Bog & Idé Rudkøbing, Langelands Museum og dets afdelinger og Arnold Busck i Svendborg.

    Prisen for årbogen er 130 kr.