Nyhedsbrev
Nyhedsbrev nr. 4, 2011
fra
Rudkøbing Byhistoriske Arkiv
- Leder
- Nyt fra Havnegade
- En mand kom til byen + et par små julenotitser fra for 100 år siden
1. Leder
Hvo intet vover, intet vinder! Allerede den 5. oktober skrev jeg til den nye kulturminister, Uffe Elbæk, og opfordrede ham til at se nærmere på lokalarkivernes situation. Mange arkiver er baseret på kommunal støtte, og da kommunerne skal spare, kan de være i farezonen. Jeg indbød ham naturligvis også til at aflægge Byarkivet et besøg og ved den lejlighed informere ham grundigt om de udfordringer, de lokale arkiver står overfor. Den 31. oktober kom der svar: ”…For nuværende må jeg desværre takke nej til din venlige invitation grundet en meget presset kalender. Jeg vil dog gerne have lov til at vende tilbage, hvis jeg på et tidspunkt på mine besøg rundt i landet kommer forbi Rudkøbing. Jeg kan i øvrigt forsikre dig om, at jeg ikke ser arkiverne som noget støvet og fortidigt. Tværtimod. Som du selv skriver, spiller arkiverne en stor rolle med henblik på at bevare viden om Danmarks historie, så også fremtidige generationer kan få glæde heraf. Og det er netop en af årsagerne til, at arkiverne rundt i landet er så vigtige kulturinstitutioner.
Derfor sætter jeg også stor pris på det enorme lokale engagement, du omtaler i dit brev, og som man også får indtryk af ved at læse nyhedsbrevet, du har sendt med. Det engagement er helt essentielt, hvis vi vil udvikle vores viden om tidligere tider.
Du ønskes held og lykke med det fremtidige arbejde på arkivet i Rudkøbing.
Med venlig hilsen – Uffe Elbæk”
Man kunne tilføje, at lige så vigtigt som at bevare fortiden er det at bevare nutiden for fremtiden. Der var kun en lille chance for et ministerbesøg, og formålet med henvendelsen var da også primært at gøre ministeren opmærksom på, at arkiverne er et vigtigt element i hans ressortområde.
2. Nyt fra Havnegade
Efteråret er den travleste tid på arkivet, og det er dejligt, at Anne Lise Nilsson har forstærket bemandingen i det kommende halve år. Da hun er født og opvokset i Rudkøbing, har hun allerede som udgangspunkt et stort lokalkendskab at trække på.
Årbogen Øboer 2011 udkom planmæssigt og fik pæn omtale i pressen. Salget er foreløbig også gået godt.
På Arkivernes Dag, lørdag den 12. november, havde vi sat alle sejl til for at fejre, at Langelandsbanen ville være blevet 100 år i år: Der var power-point show med ledsagende foredrag i mødelokalet, udstilling af banemærker og frimærker v. Langelands Frimærkeklub i forhallen, hvor også en fotoudstilling om ”badetoget” til Spodsbjerg havde fundet plads.
Som noget nyt var der indrettet et ”fortællehjørne” i det gamle opholdsrum for buschauffører – komplet med hygge i form af sofabord, standerlamper, en original stol fra Langelandsbanen og en uniformsfrakke, der har tilhørt en ansat ved banen. På væggene kopier af de originale tegninger til stationsbygningen. Så var det bare om at få gang i snakketøjet!
Ovenpå var der udlevering af Øboer, flere billedshows samt kaffe, kage og vin (sponsoreret af arkivets støtteforening). Vi havde talt om, at arrangementet ville være en succes, hvis der kom 50. Der kom 85! Og de, der kom, blev alle sammen længe for at se grundigt på det hele.
3. En mand kom til byen.
I tidens løb har der levet mange borgere i Rudkøbing, der ikke har sat sig varige spor. Somme tider vækkes nysgerrigheden fx af et usædvanligt navn, og så er det spændende at se, hvor meget man kan finde ud af om denne som udgangspunkt anonyme person.
Således faldt jeg tilfældigt over en mand med navnet Ferdinand Franz Christian Arp. Han var far til en lille pige, der var død en måned gammel i 1885. I kirkebogen stod hans erhverv som billedhugger. At han ikke var på højde med Thorvaldsen, er indlysende, idet man så ville have kendt hans navn, men alligevel vakte tanken om en billedhugger i Rudkøbing min interesse, og her er, hvad jeg fandt ud af:
Ferdinand Franz Christian Arp blev født den 17-4-1856 på herregården Nielstrup på Lolland. Faderen var født i Holsten og moderen i Slesvig. Ved sønnens fødsel står faderen opført i kirkebogen som ”hollænder”, der var datidens betegnelse for en mejerist. Gården har altså haft eget mejeri med en importeret specialist som leder.
Ferdinand gik ikke i forældrenes fodspor, han blev stenhugger og kaldte sig senere billedhugger, selv om det nok var gravmonumenter, han hovedsagelig beskæftigede sig med. Denne antagelse støttes af en annonce i Langelands Avis 4-3-1891: ”F. Arp, Sten- og Billedhugger, Nørregade Rudkøbing. Stort og smagfuldt udvalg af Gravmonumenter, Inskriptionsplader og Kors. Priserne er så lave, at al Mellemhandel er umuliggjort” (?)
Han bosatte sig i Rudkøbing i 1876, og i 1884 fik han borgerskab som stenhugger. Gift blev han også – med Maren fra Vester Skerninge. I folketællingen fra 1890 står Ferdinand som 33årig husfader og billedhugger, Maren som 31årig husmoder. De har en datter, Erna Valfrida, ca. tre måneder gammel.
Familien bor til leje i Nørregade 5, forhuset. Huset ejes af bagermester Chr. Rasch, der også bor i huset med sin familie. Stenhuggerværkstedet lå i Nørregade 15-17 også kaldet ”fotografgården”.
Den gode Arp faldt godt til blandt byens borgerskab, og snart blev han også brandinspektør.
I 1882 var han med til at starte Rudkøbing Sangkreds som selvstændig forening (Borgerforeningen havde startet en sangkreds op to år tidligere). Ferdinand Arp var et talent som sanger. Chr. Kiilsgaard beretter, at Jens Winther har fortalt, at Arp ”havde en ganske usædvanlig pragtfuld stemme, som spændte fra den dybeste bas til anden tenor”.
I 1898 forlod familien Rudkøbing. Avisen beretter den 6-2, at ”Branddirektør, Billedhugger Arp skal fra 1-4 overtage en Plads i København som Repræsentant for De Forenede Granitbrud på Bornholm. Han har været Billedhugger i Rudkøbing i 15 år og i den Tid vundet sig mange Venner.”
Hvordan det gik i hovedstaden, har det ikke været muligt at finde ud af. Det sidste, vi ved om billedhuggeren, er det, der den 3-6-1912 står i Langelands Avis. ”Billedhugger Arp, der som 20årig kom til Rudkøbing, er død i København, 59 År gammel. Han var en af Byens kendte Mænd, Brandinspektør og Formand for Sangkredsen.”
Om hans tidlige død kan have noget at gøre med den vistnok noget flamboyante livsstil (se foto), kan vi ikke vide. Han var næsten usynlig i Rudkøbings historie, indtil denne omtale nu sætter et lille spotlight på ham. Formålet er at vise, at selv om man har meget lidt at gå ud fra – som her blot et navn - kan det næsten altid lykkes at få sat noget kød og blod på, så man får et indtryk af det levede liv.
Foto, bragt i Langelands Avis 22-12-1939, ”Den første Langelandspilsner Pinsemorgen”.
Manden i midten er F.F.C. Arp, der da også ser ud til at have lagt en lang nat bag sig….
Kilder: Rudkøbing Kirkebøger, folketællinger i Dansk demografisk database, avisomtaler i Langelands Avis, Chr. Kiilsgaards manuskript ”Fortællinger fra det gamle Rudkøbing”.
Og så i anledning af julen et par klip fra Langelands Avis, december 1911:
Den tilstundende jul fyldte rigtig meget også dengang. Der var gode muligheder for at købe sig fattig, idet butikkerne i ugen op til jul måtte have åbent til kl. 23 hver aften! Søndagen før jul var der indsat særtog fra Bagenkop og Spodsbjerg, så beboerne der fik mulighed for at komme til staden og handle. En oplagt gaveidé, der reklameres for i avisen i en illustreret annonce, er en Kohaleholder til 125 Øre. Holderen påsættes et af dyrets bagben, og haledusken sættes i klemme, så den, der malker, slipper for at få en snavset koAhale svirpende i ansigtet.
Hvid jul blev det ikke i 1911, men langelænderne havde også andre og alvorligere ting at bekymre sig om: Et alvorligt udbrud af mund- og klovsyge betød, at landbefolkningen blev frarådet at besøge andre eller selv holde gæstebud – og det i december!
December 2011, Else Wolsgård