Register over artikler i Øboer

Skip til hoved indholdet

Register over artikler i "Øboer"

Her kan man se registre over artikler, samt en kort omtale af hver enkelt artikel, fra årbøgerne "Øboer" 2002 til 2020.

Øboer 2020

Titel	Forfatter	Stikord vedr. indhold
Besættelsen af Langeland 1940-1945	Peter Krogsted Nielsen	Da Danmark blev besat den 9. april 1940 mærkede den langelandske befolkning ikke meget til den tyske værnemagt. De ændringer der berørte hverdagen beskrives i små afsnit, såsom politiske forhold og alsang, modstandsbevægelsen, augustoprøret i 1943 og ikke mindst strandingen af en tysk flydedok på Påø strand den 4. maj 1945, samt de civile tyske flygtninge indtil Langeland blev ”rigtig befriet” af engelske soldater den 23. maj 1945.
Skoleerindringer fra Longelse	Bjarne Martensen Hansen	Vi følger forfatterens liv fra han blev født i Fuglsbølle i 1950. Der nævnes en masse personer som han har kendt igennem tiden.
Hans Peder Kristensens historie	Torben Kristensen	En historie om lærer Hans Peder Kristensen, der var lærer i Bagenkop og Søndenbro gennem 38 år, fra 1895 til 1933. Hvem var han, hvor kom han fra, hvordan blev han lærer, og hvad var hans vigtigste budskab?
Mejeridrift på Langeland og Strynø	Kirsten Nistrup Vilhelmsen	I Midsommervisen synger vi, at: ”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde” og sådan havde hvert sogn også et mejeri gennem næsten 100 år fra sidste del af det nittende århundrede, således også på Langeland, hvor vi får en kort beskrivelse af de 18 mejerier på Langeland og Strynø.
Strynø Klub – 100 år	Skjold Christensen	For godt 100 år siden ”udvandrede” mange fra adskillige steder i Danmark. Det var også tilfældet på Strynø. I 1920 oprettedes en hjemstavnsforening, og foreningen fejrer således 100 års jubilæum den 7. oktober 2020.
H. C. Ørsted på en anden måde	Jeanne Vedø Søegaard Og Mogens Christensen	I år fejrer vi 200 året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. H.C. Ørsteds portræt er på mange ting, og er derfor blevet store samleobjekter som f.eks. frimærker, breve, stempler, postkort og receptkuverter.
Mine barndoms erindringer fra Ennebølle	Willy Edvardsen	Forfatterens beretning starter 1. august 1950, hvor hans forældre overtog en ejendom i Ennebølle på Nordlangeland. Der fortælles om en masse episoder i hjemmet og hos de omkringboende naboer, som dagligdagen nu var på den tid på landet i mange familier.
Hushovmester Carl Ulrich Frederik Brava, Tranekær	Mona Kristensen	Hvem var neger Carl Ulrich Frederik Brava og hvordan var han havnet i Tranekær som hushovmester på Tranekær Slot? Mona Kristensen beskriver et begivenhedsrigt liv på de bonede gulve for en lille sort dreng fra slaveskibet Christanus Quintus, der ankom den 20. juni 1708 til Christianshavn.
Bagenkop Kirkes indvielse den 19. december 1920	Henning Egmose	Bagenkopperne var vant til at sejle til kirke i Magleby indtil Magleby Nor blev inddæmmet i 1853, hvor man så måtte køre eller gå den lange vej indtil den 19. december 1920, hvor man endelig kunne indvie den nybyggede Bagenkop Kirke.
Bagenkop Kirke-bibel	Ingrid Rosenfeldt	I 2014 blev bibelen stjålet fra Bagenkop Kirke, men blev fundet i en våd græsmark lang tid efter. Den var svært beskadiget, men blev smukt restaureret og afleveret i kirken igen den 8. juli 2018.
Århundredets værste snestorm	Peter Schmaltz-Jørgensen	I 1978-79 hærgede en voldsom snestorm, ikke mindst på Langeland. Forfatteren havde lånt Bryggergården, Snødevej 62 for at fejre nytår der med venner. Det blev et noget anderledes ophold på grund af snestormen end det familierne havde forventet.
Hvad fik jeg ud af at bruge lokalarkivet	Tom Søegaard	Efter at være flyttet til Rudkøbing i 2007 modtager T.S. et brev fra et ukendt familiemedlem. Det viser sig ved henvendelse og hjælp fra Nordlangelands Lokalarkiv at føre slægten på Langeland tilbage til 1638.

Øboer 2019

Denne årgang af Øboer er desværre udsolgt.

Titel	Forfatter	Stikord vedr. indhold
Barndoms - og ungdomserindringer fra Langeland	Søren Hoff-Jessen	Et lille udsnit af forfatterens erindringer om ferieminder på Langeland hos Gerda og Godtfred Larsen, der boede først på Hou og senere i Fuglsbølle.
Rudkøbing Rådhus – en lang historie	Peder Dragsbo	En spændende historie om Rudkøbing Rådhus og dets omgivelser, der både handler om forandringer i byens ældgamle centrum, og om de mange skiftende krav og behov til et rådhus gennem tiden.
Lohalsfisker ved Bornholm 1945	Ivy Nielsen	En lille fiskerfamilies vilkår er beskrevet på baggrund af 6 små breve, en lommebog fra 1945 og et bådpas udstedt i 1943.
En lille gråpæres store rejse	Theo Schou	I 1885 forlod Augusta Mogensen som nygift Bregnebjerggård. Med sig tog hun en flaske med en pære i. I 1972 blev flasken tilbageleveret til gården sammen med en beskrivelse af familiens opholdssteder i tidens løb.
Skibefester i Magleby og Bagenkop Sogne gennem tiderne	Conny og Henning Egmose	Kirkeskibet i Magleby Kirke menes at være ophængt i ca. år 1800, Bagenkop skibet blev indviet i 1920. I 1928 blev begge skibe taget ned til restaurering og fra dette år er det hvert syvende år, at der afholdes skibefest. Senest her i 2019.
Langelandsbanen Stationen, der blev til trinbræt – og trinbrættet, der blev til en lille station	Mogens Christensen	Langelandsbanen, der kørte fra 1911 til 1962 anlagde fra starten 4 større stationsbygninger samt 9 mindre bygninger, (landstationer), og der blev så løbende opført større og mindre trinbrætter på strækningen.
Det er nødvendigt at sejle – om Strynøs livline til resten af verden	Skjold Christensen	Sejlads til og fra Strynø har fundet sted fra de første mennesker bosatte sig på øen. Det var nødvendigt at sejle, al transport af mennesker, gods, forsyninger skete af vandvejen, og det gør det stadig i dag.
”Gilleleje Petersen” Bådebyggeren i Bagenkop	Carsten Elmelund Petersen	Poul Bjerggaard Petersen var bådebygger i Bagenkop fra 1957 til 1962. Denne artikel er et glimt af ”Gilleleje Petersens” livshistorie med fokus på årene i Bagenkop Bådebyggeri. I 1962 etablerede Poul bådebyggeri i Rudkøbing.
1958 – Den sommer jeg alligevel ikke blev mekanikerlærling	Birger Nielsen	I Ahlefeldtsgade, hvor der nu ligger en Fakta-butik, lå Langelands Automobilforretning, hvor Birger Nielsen gerne ville have en læreplads som automekaniker hos Jørgen Jensen. Aftalen var at han skulle være ”arbejdsdreng” i et halvt år før der kunne skrives lærekontrakt, men det gik ikke som han havde håbet. En anden fik hans plads.
Københavnerhusene i Hou Plantage, 100 år	Henning Linding Jakobsen	I 1919 rejste 5 københavnere i samlet flok til Hou, hvor de alle købte et af de nyopførte ens sommerhuse, som 3 brødre fra Rudkøbing havde bygget. I dag ejes de 89 huse i foreningens område af folk fra hele Danmark, det har været en tradition at københavnerhusene gik i arv, men den æra slutter snart.
En flygtning krydser mange spor	Kirsten Nistrup Vilhelmsen	En beretning om en tysk families liv som flygtninge ved slutningen af 2. verdenskrig. Hovedpersonen i denne beretning, Renate Bendig, er blevet en velintegreret langelænder.

Øboer 2018

Titel	Forfatter	Kort omtale
En farverig person	Kirsten Nistrup Vilhelmsen	Malermester Hans Holm Hansen blev født i 1872 som ældste søn af skipper Rasmus Hansen og hustru Cathrine Elisabeth Holm. Familien voksede på 17 år til elleve børn. Han gik i lære og blev uddannet som dekorationsmaler, hvilket endte med at han overtog Søren Bendixens malerforretning i Østergade 8. I 1899 åbnede han således en malerforretning i Sidsel Bagers gade 2, hvor han fik rigtig mange kunder fra den bedste borgerstand. I 1903 købte han Ørstedsgade 7 og i 1909 blev han gift med Margrete Brandrup. I 1942 solgte Holm Hansen til Aksel Larsen. Hans kone døde i 1960 og han selv døde i 1967 – 95 år gammel.
Kontrolassistent Sofus Larsen Midtlangelands Herregårdsmejeri	Birthe Hansen	Som datter af kontrolassistent Sofus Larsen videregiver Birthe Hansen nogle oplevelser som hendes far har fortalt hende fra sin tid fra 1921 til 1940 på Langeland. Selv var hun jævnligt med på besøg på Møllegård og Bøgebjerg.
To Rudkøbing-arkitekter omkring 1914	Peter Dragsbo	Lige siden 1700-tallet havde grevskabet Langeland, dvs. Tranekær, hentet akademiske arkitekter udefra til forskellige opgaver. I årene omkring 1910-14 havde Rudkøbing to arkitekter Christian P. Bowman og Ludvig Andersen.
Kamillas barndomserindringer fra Sydlangeland	Carsten Hjelholt	Da Kamilla Sørensen – født i 1903 - var 6 år døde hendes mor fra 7 børn. Faderen havde også mistet sin første kone, med hvem han havde 4 børn, han begyndte at drikke og kom på fattiggården, de 3 yngste piger blev fjernet fra hjemmet og kom i pleje. Da Kamilla fyldte 7 år, døde hendes far efter et fattigt og slidsomt liv. Kamillas eget liv blev heller ingen dans på roser.
Da der var søfolk på Strynø	Skjold Christensen	Strynøs geografiske beliggenhed har fra tidlig tid givet øens befolkning mulighed for beskæftigelse på havet. Således gik det også for Christen A. Christensen – født i 1867 – da han efter konfirmationen blev sømand. Han førte en omfattende dagbog, mens han var påmønstret "Hydra".
Lærer i Snøde 1937-1951	Vagn Elmelund	I Snøde har der været skole tilbage til 1700-tallet. Forfatteren beskriver ifølge faderens (Hans Marius Elmelund) optegnelser hvordan livet som ung 2. lærer i Snøde var fra 1937-1951.
Sandhagen blev bygget på torskehoveder	Knud Pedersen	I 1953 fik Langelands Museum en henvendelse fra vognmand Albert Jensen, som mente han måske "havde fundet noget" nord for Bagenkop ved Ågabet. Denne henvendelse resulterede i en meget omfattende udgravning, som viste sig at være et fiskerleje, Sandhagen (1550-1615).
Langelands Andels Slagteri	Peder Dons Laursen	Langelands Andels Svineslagteri var i et halvt århundrede (1932-1983) en stor og væsentlig virksomhed på Langeland med stor betydning for såvel den langelandske beskæftigelse som for de langelandske landmænd.

Øboer 2017

Titel	Forfatter	Kort omtale
"Sommerlejren" - Longelse Sønderskov	Kirsten Nistrup Vilhelmsen	Den første KFUM sommerlejr på Langeland fandt sted i 1911 i et telt på en gård i Snøde. I 1912 blev der opsat en træbarak hvori lejren blev holdt indtil barakken i 1916 blev fragtet på båd til Longelse Sønderskov. Her byggede man så et hus af bloksten, som blev indviet i 1920. Senere er lejren blevet udvidet og moderniseret. Brugerne er naturelskere, såsom spejdere, dykkere og jægere. desuden bruges lejren af SFOére og til familiesammenkomster.
Savværket i Bagenkop	Conny Lindbjerg	Bagenkop savværk blev i næsten 100 år drevet af den samme familie. Omkring 1870 startede tømrermester Hans Nielsen på adr. Østergade 70. Firmaet går derefter " i arv" til søn og derefter barnebarn Hans Skov Nielsen, som dør i 1960 og hans enke sælger savværk og beboelse til H. F. Hansen.
Valdemar Jørgensen – arkitekten fra Strynø	Skjold Christensen	Valdemar Jørgensen blev født på Strynø i 1893 som søn af gårdejer Henrik Jørgensen. Skolegangen sluttede for Valdemar da han fyldte 14 år. Da landbruget ikke interesserede ham meget var det helt andre ting, der optog ham. Ved flid og dygtighed sparede han op og studerede indtil han i 1926 bestod afgangseksamen og dermed var akademisk arkitekt.
Erindringer om livet på Tullebølle Mejeri	Grethe Fink	På Langeland blev etableret en del andelsmejerier og i Tullebølle var der driftige folk der fik startet et andelsmejeri i 1885. I 1930 ansatte man bestyrer P.P. Fink. Han bestyrede mejeriet til det lukkede i 1967. Hans datter Grethe fortæller, hvordan det var at vokse op på Tullebølle Mejeri.
Dengang de store navne kom til Rudkøbing	Peder Dons Laursen	I forbindelse med sommerfester og andre arrangementer i byen var der optræden af mange kendte og populære danske kunstnere. Et erindringsbillede fra 1959-1964.
Andelsfrysehuse på Langeland og Strynø	Kirsten Nistrup Vilhelmsen	Langeland fik de første frysehuse i 1948. Det skete i Snøde og Tullebølle. Generelt blev der etableret 22 frysehuse på Langeland og Strynø, alle andelsvirksomheder, bortset fra Humble Centralfryseri. Efter ca. 25 år begyndte afviklingen af frysehusene i takt med at familierne selv investerede i egne frysere.
Kærlighedsdramaet i Ennebølle	Lise Wøhtz og Lone Grand	En autentisk beretning om forelskelse og jalousi og hvor dramatiske følger dette kan få. I 1926 dræber den gifte 26-årige Thorvald Andersen sin elskede kæreste Karla med skud fra et gevær, hvorefter han også skyder sig selv.
Far er på arbejde – en flittig mand af sin tid	Knud Erik Hansen	Julius August Hansen blev født i Kinderballe i Tryggelev sogn den 25. juli 1897. Han blev gift med Marie Rasmussen fra Marstal og skribenten er det syvende barn i denne familie, hvor hele livet var præget af hårdt slid og fattigdom.
Oplevelser under 2. verdenskrig	Conny Lindbjerg – Alfred Hansen	Da Alfred Hansen, Bagenkop modtog sit eksamensbevis, havde han i tre vintre (1940-1943) cyklet 2 gange om ugen til handelsskolen i Rudkøbing, en tur på 25 km hver vej. Han førte dagbog, hvori han berettede om sine oplevelser under krigen.
Hændelse under 2. verdenskrig	Henning Egmose – Inge Hansen	Inge Hansen, der var gift med Alfred Hansen, fortæller om en oplevelse hun selv har haft under krigen. Hendes far fiskede fra Spodsbjerg Havn og han lånte i hemmelighed sin jolle ud til at fragte 5-6 jøder til Lollandskysten.

Øboer 2016

Denne årgang af Øboer er desværre udsolgt.

Titel	Forfatter	Kort omtale
Skolen på Kohavebakken	Knud Erik Hansen og Roar Hansen	I november 1908 kunne mejeribestyrer Kr. Kristensen Tange byde det første hold elever velkommen på skolen, som han lod opføre på Kohavebakken. Skolen fungerede med undervisning i almene fag. Efter 13 år måtte skolen lukke, men genopstod i 1945 som landbrugs- og husholdningsskole, dog afbrudt af besættelsesmagten, som indlogerede soldater og flygtninge i bygningen fra april til september 1945. Undervisningen af unge landmænd stoppede i 1963 og husholdning i 1974. Nye tider nåede Kohavebakken og en efterskole blev oprettet for unge, der kunne gennemføre 9. og 10. klassetrin her.
Husker du vor skoletid…?	Skjold Christensen	I 1814 blev den første egentlige folkeskolelov indført. Instruksen for lærerne i almueskolen på landet var detaljeret, også hvad angår afstraffelse af børn. En forfærdelig hændelse i skolestuen på Strynø i 1909 trak lange spor.
Savværker på Langeland	Poul Thostrup	Træ er et vigtigt materiale til møbler, bygningsmateriale og mange andre ting. Der er sket en stor udvikling med forarbejdelsen af træ fra man startede med håndkraft til man lod maskiner overtage det hårde arbejde. Vi følger denne udvikling på Illebølle Savværk fra starten i 1903 og til konkursbegæringen i 2001. Der sluttes med en kort beskrivelse af de øvrige savværker, der har eksisteret på Langeland.
En jødisk familie i Rudkøbing	Else Wolsgård	I en henvendelse fra Det Jødiske Museum i København bad man Rudkøbing Byhistoriske Arkiv om at skrive historien om en jødisk familie i Rudkøbing. Det viste sig at være ret interessant at læse den generelle danske historie om jøderne og at følge familien Salomon.
Aviser på Langeland	Mogens Christensen	Der har på Langeland eksisteret en række lokale aviser, der blev trykt på øen. Mogens Christensens baggrund for at følge avisens fremstilling til udgivelsen er dels hans fars ansættelse som typograf og faktor samt at han selv har tilbragt mange timer på Langelands Avis.
Snøde Gæstgivergård og kro	Lilli Holm	Den 27. juli 1868 blev der tinglyst skøde på Snødevej 49 til bagermester Anthon Andersen. Bagerparret startede med at beværte kunderne i et lokale ved bageriet. Da man søgte og fik bevilling til at anlægge og drive krohold, blev kroen bygget ved foden af Snøde Kirke og forblev i familiens eje til 1906. Peder Jensen blev da den nye kromand efterfulgt af bl.a. Just Andersen, Victor Bøje Nielsen, Holger Andersen og til sidst Anna og Alfred Hansen. Alfred Hansen omkom på tragisk vis, da kroen brændte i 1974. Brandtomten blev ryddet og kroen blev aldrig genopført.
En landmands genvordigheder	Hans Erik Vinggaard	Forfatterens forældre drev Holmegård først som forpagtere og fra 1938 som ejere. Vi følger de mange udfordringer som det gav i årenes løb indtil hans far i 1945 afhændede gården til Proprietær Nielsen, Søgård.
Fra Jylland – soldat 1989/52	Niels Chr. Nørgaard	Skribenten valgte selv at søge til Langeland for at aftjene sidste del af sin værnepligt og blev således indkvarteret på Broløkke, ikke så langt fra den ny radarstation, som han skulle være med til at tage i brug. Det foregik under ret frie forhold, så fritiden gik med at tjene lommepenge på nærliggende gårde. En forelskelse i en pige i Bagenkop førte til et giftermål, der varede i 56 år.
Erindringer om barndom i Rudkøbing	Poul Swanholm Rasmussen	Fortælleren blev født i Rudkøbing i 1936 som søn af Niels Rasmussen på Sydfynske. I mange af afsnittene forekommer navne og beskrivelse af personer, som vil virke bekendt for en hel del læsere.
Kristian og Mathilde	Boye Pihl Andersen	I Klavsebølle voksede to unge mænd op. Det var Kristian og Rasmus Kristiansen. Kristian var ikke gift, men fik en ung pige, Mathilde på 17 år, til at passe husholdningen. Kristian døde i 1961 (91 år) og året efter døde Mathilde (80 år) efter at have været ’midlertidig’ ansat som husbestyrerinde i 62 år.
Gruelund, en slægtsgård i forandring	Tessa Clausen	Gruelund som hørte under Tranekær Gods blev udflyttet omkring 1798-1805 til stedet, hvor det ligger nu, og blev i samme families eje omkring 200 år. Jorden er udstykket til sommerhusgrunde og gården er nu indrettet til ferielejlighed.

Øboer 2015

Titel	Forfatter	Kort omtale
Med Rudkøbing i hjertet	Else Wolsgård	Rudkøbing har i tidens løb fostret flere berømte og begavede mænd. Læs hvordan det kunne gå til, at en øjensynligt helt almindelig langelandsk dreng, Jens Christian Bay, fik en enestående position og som udlandsdansker blev tildelt en dansk orden. I Ørstedsparken blev der i 1955 opsat en buste af JCB.
Ilanddrevne kirkebøger	Theo Schou	Theo Schou fortæller, hvordan man under en oprydning i 2010 fandt to gamle kirkebøger, der viste sig at være fra en kirke i Altwarp. Theo Schous far fandt dem på stranden ved Kædeby Haver i maj 1945. Artiklen fortæller om arbejdet med at finde ud af, hvordan og hvorfor bøgerne er havnet i Danmark.
Magleby Nor – inddæmning og afvanding	Hans-Erik Vinggaard	Magleby Nor har på flere måder geografisk sat sit præg igennem de sidste 700 år. Efter talrige stormfloder tog man initiativ til afvanding og inddæmning af noret i 1851 og arbejdet begyndte.
Skolefortælling fra Bagenkop	Tove Frandsen	Anja Liza Frandsen fik i 1985 den opgave i en københavnsk skole, at eleverne skulle spørge deres bedsteforældre om de ville fortælle lidt om deres skolegang, hvilket Anjas farmor (født i 1923) fra Bagenkop gerne ville, og her er hendes erindringer.
Strynø barres eller Strynø roen	Skjold Christensen	Rasmus Kold på Strynø var 14 år i 1896. Støttet af sin far interesserede han sig meget for planteavl og arbejdede især med forædling af roefrø. Med tiden fik han skabt en forædlet roe, der havde så gode egenskaber, så den blev meget efterspurgt i Danmark og senere også i adskillige europæiske lande.
Dampmotorvognen, Langelandsbanens smertensbarn	Mogens Christensen	Fortællingen om Langelandsbanens dampmotorvogn er også en fortælling omkring opstarten og de første års drift af jernbane på Langeland, banens anskaffelse af en dampmotorvogn, og de problemer denne vogn gav banen, som kørte i 51 år fra 1911 til 1962.
”Den nye vej” Bogøvej	Roar Hansen	Ved aktiv indsats fra nærmeste naboer og flere andre beboere fik man anlagt et stykke vej i 1945-46, Vejen havde i lang tid været savnet af beboere i området ved Kædeby Haver. Anlæggelsen af den nye vej, en del af Bogøvejen blev beskrevet af Møller Nielsen i 1982 og artiklen nu udlånt af Møller Nielsens barnebarn Birgit Nielsen.
Da Langeland blev vakt	Jeanne Vedø Søegaard	På Langeland var der i 1837-1839 en religiøs vækkelse, så voldsom, at den gav genlyd i hele landet. Vækkelsen opstod ikke af sig selv på Langeland. Der var allerede en del indre, men ikke åbenlys, modstand imod kirken og skolevæsenet.
Feriekolonien Hjortebakken	Tessa Clausen / Birte Eskelund	I Ugeavisen Øboen kunne man i oktober 2014 se en overskrift der hed ”Spøgelseshus skal rives ned”, det var den gamle feriekoloni Hjortebakken i Lohals. Den gamle lejrskole er fra 1916, men blev droppet som koloni i 1970. Her får man et indblik i koloniens historie og nogle erindringer derfra.

Øboer 2014

Titel	Forfatter	Kort omtale
Bisser og Børster - ”ikke opvokset ved chokolade og småkager”	Else Wolsgård	Bisser og Børster er betegnelsen for vandrende arbejdstagere, oftest fattige landarbejdere uden familie, men som fra barns ben var vant til at arbejde hårdt og derfor var kraftige og stærke mænd med et godt helbred. De overnattede helst i skure eller udendørs. Lønnen blev straks omsat til brændevin, hvilket gjorde at de var frygtet af de fastboende på grund af deres rå og udisciplinerede opførsel. Typisk børstearbejde var anlæggelse af jernbaner, havnearbejde, bygning af broer og dæmninger o.lign.
Bagenkop havn 1858-1958	Henning Egmose	Der er løbet rigtig meget vand gennem åen, der var indløbet til Magleby Nor, som allerede fra 1500-tallet blev benyttet som havn indtil noret blev lukket i 1853. I 1858 besluttede gårdmændene i Søndenbro og beboerne i Bagenkop i fællesskab at bygge Bagenkop Havn, som så igennem årene er blevet udvidet og renoveret flere gange i takt med at behovet steg for brugen til fiskeri, udskibningshavn, færgefart og i senere tid også som lystbådehavn.
Dageløkke Mineralvandsfabrik	Birte Eskelund og Tessa Clausen	Efter at englænderen Joseph Priestley i 1772 fandt en metode til at opløse kuldioxid i vand, der gjorde det muligt at fremstille læskedrik med bobler i, startede der især i landdistrikterne en egenproduktion af denne drik. Det var ægteparret Ellen og Viggo Poulsen, som fik ideen til at starte egen sodavandsfabrik på Langeland, og i 1960 blev de første flasker tappet i Fæbæk tidligere skole, og salget af ”Dageløkke Mineralvand” gik i gang. Salget gik strygende og der blev hurtigt brug for udvidelser. I 1964 startes der yderligere produktion af æblemost. Stigende konkurrence fra supermarkeder og tiltagende krav fra myndighederne gør at Ellen og Viggo i 1985 beslutter at nedlægge virksomheden godt 24 år efter at de startede deres livsværk.
Sonetter	Knud Pedersen	Knud Pedersen, der selv er forfatter fortæller her om sonetter. Der var især en sonet-digter, nemlig tidligere læge i Søndenbro Niels Peer Friis, som gjorde et stort indtryk på Knud Pedersen. Friis var en spændende personlighed og mange af hans sonetter handlede om Langelands smukke natur. Få dage efter at Friis døde i 1987 skrev Knud Pedersen en sonet til hans minde.
Håndværker- og industribygning 1904	Poul Thostrup	Foranlediget af den store restaurering som Ørstedspavillonen nu gennemgår, har Poul Thostrup fundet et omfattende materiale frem, som hans nu afdøde bror har samlet. Det var deres far tømrermester Georg Jørgensen, Illebølle, der i 1904 vandt licitationen og fik overdraget arbejdet med opførelsen af en hovedhal til en stor udstilling på arealet, hvor Ørstedspavillonen nu ligger. Udstillingen omfattede alle arter af håndværkets og industriens frembringelser.
Bagenbjerg mølle	Tage Rasmussen	Den mølle på Langeland hvorfra der sidst blev drevet mølleri, nemlig Bagenbjerg Mølle i Tullebølle, blev bygget i 1860 af Erik Rasmussen. Da han døde i 1903 overtog hans datter og svigersøn driften. En levende beskrivelse af livet som møllefolk fører læseren frem til Langelands sidste rigtige møller, der vedblev at male korn i Bagenbjerg Mølle indtil 1981, nemlig Kaj Jørgensen.
”Det er godt du har en seng i Danmark” – et krigsbarns erindringer	Irja Keisalo	Under krigen mellem Finland og Rusland (1939 -1945) blev ca. 4000 finnebørn evakueret til Danmark. Et af disse børn var Irja Keisalo, der fortæller om sit ophold hos en langelandsk familie, som hun stadig efter 70 år har et nært forhold til.
Hæng ikke med hovedet!	Hildegard Gut Oversat, redigeret og forkortet af Else Wolsgård	Den 3. maj 1945 blev et tysk skib med mange flygtninge om bord bombet af engelske flyvere lige ud for Spodsbjerg. Om bord var den 17-årige Hildegard. Hendes dagbog er formidlet til Byarkivet. Hun beretter om flugten, forliset og opholdet som flygtning på Langeland.
Jens Madsen og krigen 1864	Mona Kristensen	I år er det 150 året for krigen i 1864, hvor mange danske mænd blev dræbt, andre blev såret og slap med livet i behold. En af disse var Jens Madsen fra Botofte, hvis erindringer stadig findes i noter fra en ellers forsvunden dagbog. Efter hjemkomsten til Langeland bliver Jens gift og ægteparret overtager omkring 1870 fæstet af Pølegaarden. Her bor de til deres død. Jens dør i 1915- 84 år gammel.

Øboer 2013

Titel	Forfatter	Kort omtale
Kohavegård, Nørrebro 139 D, Rudkøbing	Kirsten Nistrup Vilhelmsen	Ejendommen matr. nr. 24 a Rudkøbing Markjorder kaldtes "Kohavegård" allerede i de senere folketællinger fra 1800-tallet. Denne ejendom har været i slægten Jørgensens eje siden ca. 1830, hvor det sandsynligvis var bødker Hans Christian Jørgensen, der byggede hus i Kohaven i 1830. Hans søn Lars Jørgensen blev kalkbrænder og jordbruger på ejendommen, som blev udvidet og der blev tilkøbt marker. Hans hustru Jensine Hansen startede mejeridrift på gården. Deres søn Christen Jørgensen, kaldet avlsbrugeren opkøbte talrige jordstykker og gården voksede til ca. 52 tdl. I 1947 overtog sønnen Lars Nistrup Jørgensen Kohavegård. I forbindelse med Langelandsbroens bygning i 1962 blev en del af gårdens arealer dels eksproprieret og dels solgt til kommunen, og her findes i dag boligområdet "Kohaven" og industriområdet "Ryttermarken". Lars Nistrup Jørgensen har nedskrevet og fortalt om gårdens drift gennem tiderne.
En umulig kærlighedsaffære: Frøken Mette Brochdorff von Steensen og tjener Johan Abraham Truschewsky	Mona Kristensen	Truschewsky var født i 1772 i Estland og i denne beskrivelse følger vi hans vej, hvor han først bliver forelsket i Wilhelmine, som han på grund af sin ringe herkomst måtte afskrive, men i stedet udtænker han en plan med den meget ældre og lidt retarderede jomfru Mette Brochdorff Steensen, der har udsigt til en ikke ubetydelig arv efter forældrene. Han fik udfærdiget en ægteskabskontrakt den 14. november 1798, denne kontrakt kunne skaffe ham penge. Men Mette Brochdorff blev imidlertid sat i streng husarrest af Constance og Carl Frederik Steensen Leth, Egeløkke. Efter mange genvordigheder og skriverier er Truschewsky endelig klar til at rejse til Langeland den 12. juni 1801, men retter selv datoen i sit rejsepas, der nu er udløbet, hvorefter han bliver arresteret. Efter sin løsladelse manglede han igen penge. Pengemangel, krig og sygdom, samt hendes families modstand mod ægteskabet gjorde at årene gik og Mette, der efterhånden var blevet gammel og mere forvirret, kunne intet huske om giftermålet, så han måtte opgive dette forehavende. Mette Brochdorff døde 11. februar 1814 og Truschewsky døde 83 år gammel i 1855 i Odense.
En tur til Tyskland	Claus Schou	En historie om en tur til Tyskland, hvor Claus Schou og hans storebror Theo var til internationalt NSU-træf. Turen startede og sluttede med Langeland-Kiel færgen. Brødrene overnattede i telt på en sportsplads. Deres tyske værter arrangerede fællesspisning og aftenen sluttede med flot fyrværkeri.
Mit Holmegård	Hans Erik Vinggaard	Holmegård er en gammel hovedgård og dens historie er omtalt allerede i 1500-tallet, men i 1749 købte Frederik Ahlefeldt gården ind under sit private gods – Ahlefeldt Gods. I 1937 købte Marius Andersen gården efter at have forpagtet den i ni år. Sønnen Hans Erik Vinggaard, der blev født i 1930 skildrer her gårdens folk, haven og bygningerne, arbejdet på Holmegård, kobesætningen, der blev smittet af " mund- og klovesyge" og de gode relationer familien havde til borgerne i Magleby Kommune, især til Bagenkop. Økonomien efter sygdommen i kobesætningen gjorde, at gården blev solgt i februar 1945.
Ferdinand – en særlig mand	Else Wolsgård	En mindesten ved indgangen til Fredskoven henleder opmærksomheden på en af Rudkøbings store iværksættere, nemlig Ferdinand Christensen. Hvem var så denne mand? Denne beretning beskriver hans korte liv, han blev født i 1840 og døde i 1892. Hans far skipper Mads Christensen gik ned med skonnerten "Viggo" i 1847 og efterlod hustruen Bodil Catrine og tre små børn mellem 8 og 5 år. Familien boede i Ramsherred 57. Ferdinand var en meget driftig mand, der foruden skibsdrift overtog det lokale teglværk, drev kulhandel, og med sine 30 ansatte byggede han små huse på Kirkegårdsvej og Bellevue, samt sit eget hus på hjørnet af Kirkegårdsvej og Strandbakken. I 1876 blev Ferdinand indvalgt i byrådet. Han uddelte bl.a. kul til mindrebemidlede og var med i komiteen til "fattige børns bespisning". I 1886 fik han med 24 aktionærer oprettet den første telefoncentral i Nørregade 29 med 70 abonnenter. I 1876 besluttede købmand Ferdinand Christensen og fotograf Hansen at etablere et lystanlæg i Fredskoven, hvorefter en masse arrangementer blev afholdt i årenes løb. I 1892 finder man ham i et udhus, hvor han har hængt sig efter en rejse til København, hvor han tog ophold med mellemrum pga. sin depression. Trods forsøg på at skjule hans tragiske dødsårsag valgte hans enke at flytte til København med familien.
Gården med de tre mindestene	Jørgen Jensen	I Søndenbro er der rejst 3 sten ved Lindebjerggård. Den ene til minde om den forfærdelige naturkatastrofe i 1872, hvor det i 1853 inddæmmede Magleby Nor blev oversvømmet under stormfloden den 13. november. Den anden sten er rejst foran gårdspladsen på Lindebjerggård, Fogedgade 12, og er indviet i 1997 af 6. generation på gården. En tredje sten fra seneste istid blev gravet fri i Magleby Nor, flækket i to dele, hvoraf den ene del blev rejst til minde om sammenlægningen af Lindebjerggård og Solmosegård i 2004 og den andel del blev brugt i 2006 til bordplade med inskription.
Siø	Kjeld Hansen	Ifølge "Videnskabernes Selskabs kort" fra 1783 og den beskrivelse, som Carl Dalgas leverede i 1837 ved vi at Siø bestod af 2 øer indtil 1861, hvor de forenedes af dæmninger, hvorefter en vindmølle udpumpede vandet og arealet blev gjort til brugbart landbrugsjord. På daværende tidspunkt hørte øen under Nedergård Gods, som ejedes af Henrik Valentin Kaas (1857-1865), men var forpagtet af I. Hansen. I 1906 købte konsulent Andreas Christian Duborg øen på vegne af et konsortium, hvorefter øen i 1922 blev solgt til et nyt langelandsk familiekonsortium, der bestod af tre landmænd og en købmand. Det blev købmanden der overtog ejendommen og lagde grunden til det effektive landbrug, som senere gik i arv til sønnen Hans Christian og dernæst til sønnesønnen Jørgen, som i dag er gårdejer på Siøgård.
Daglejerne	Torben Jæger	Uddrag af Torben Jægers erindringer, hvor han detaljeret beretter om daglejernes liv og arbejde på sydlangelandske gårde, hvor dagligdagen afhængig af årstiden vekslede mellem hårdt slid og arbejdsløshed. Samarbejde var dengang en nødvendighed for at klare dagen og vejen, så meget har forandret sig i tidens løb siden "de gode gamle dage".
Langelands indsats for børn i nød	Else Wolsgård	Efter afslutningen af Danmarks besættelse 4. maj 1945 var der stadig mangel på næsten alt, men alligevel havde danskerne og herunder langelændere overskud til at hjælpe nødlidende og underernærede børn fra andre lande. I 1946 blev der således skaffet plads til 50 franske børn hos familier på Langeland, Siø og Strynø. Disse børn trivedes og fik hurtigt mere huld på kroppen. Flere af børnene er forældreløse og det bliver en tårevædet afsked. I 1947 ankom først 66 og senere yderligere 23 polske børn på "ferie" på Langeland, flere af dem kom fra børnehjem og for dem var det særlig svært at skulle sige farvel til deres kærlige plejemødre. Man kan så diskutere om et sådant kortvarigt ophold i "paradis" var det rigtige for børnene. Senere blev nødhjælpen givet der, hvor børnene var.

Øboer 2012

Titel	Forfatter	Kort omtale
Invasionens anden bølge - et overset kapitel i Langelands historie	Else Wolsgård	Fra 4. maj 1945 til 16. marts 1946 opholdt der sig i en periode 900 tyske, civile flygtninge på Langeland. Ved krigens ophør ankom både sårede soldater, gamle mennesker, kvinder og børn til Langeland, idet de flygtede fra de fremrykkende russiske tropper. I maj 1945 blev flere flygtningeskibe bombet i Østersøen og mange lig drev i land. Ud for Spodsbjerg blev skibet "Pallas af Bremen" bombet med 350 flygtninge om bord, ca. 75 omkom. De overlevende blev først indkvarteret på den nuværende efterskole på Nørrebro, flere kom til og senere på efteråret blev der oprettet yderligere lejre, 4 i Lohals og 1 i Fredskoven. Der blev udarbejdet en protokol ved oprettelse af de 5 lejre, hvor samtlige flygtninges navne blev registreret. Artiklen belyser de vilkår, som flygtningene blev budt indtil de sidste blev transporteret hjem over grænsen den 15. februar 1949.
Lidt om Lindelse Nor	Jørgen Jensen	Beskrivelse af Lindelse Nor med dets småøer, samt flere meget smukke naturbilleder derfra. Stifteren af Langelands Museum, Jens Winther udgravede i 1920-erne en større boplads fra yngre stenalder på Lindø. Spændende er det også, at Hakon Berg gjorde et stort fund i 1940-erne på halvøen Købingshoved, der ligger inderst i Lindelse Nor. Herfra vides det at Købingshoved har været en borg og en mindre by omkring år 1300.
Da Langeland igen fik en biograf	Tage Rasmussen	Den 11. oktober 2012 kunne Bio Langeland fejre 10 succesfyldte år som foreningsejet biograf. Den drives uden offentlig støtte af ca. 100 frivillige medarbejdere, der arbejder gratis. Artiklen beskriver de mange op- og nedture, som en utrættelig gruppe personer måtte igennem for at få hele projektet op at køre, og da det endelig lykkedes blev indvielsen en sand folkefest for både de indbudte og for de flere hundrede mennesker der strømmede til åbent hus. Her i 2012 er biografforeningen økonomisk godt kørende med en likvid formue på ca. halvanden million kroner og tæt ved 900 medlemmer, hvilket viser, at Langelændere både har viljen og kan gennemføre den, hvilket er positivt for øen i disse tider. Biografen har desuden – ud over at vise film – en ikke ubetydelig social funktion.
Den sidste storsmugler	Else Wolsgård	Chr. Pedersen. Norsk blev født i 1817 og blev i 1844 gift med Inger Cathrine Andreasen. Han fik borgerskab som skipper i 1850. Alle sønnerne blev også skibsførere med part i deres skibe. I 1993 forliste han med "Catharina Maria" ved Heiligenhafen, men han nåede at bjerge livet og anskaffede sig en ny jagt. C.P. lagde ikke skjul på at han var smugler, selv toldvæsenet vidste det og satte altid vagt ved skibet i havn. Alligevel lykkedes det ham altid af få varerne smuglet i land. Fx hans kaffe var god og billig, så "norsk kaffe" var meget efterspurgt hos "Hjørne-Rasmussen" i Østergade 5. C.P. Norsk døde i 1905. I 2012 fik Byarkivet en henvendelse fra Stevns Museum, da en tysk marinearkæolog var ved at undersøge et skibsvrag, der var hjemmehørende i Rudkøbing. Skibet gik ned med en last af kalksten mellem Faxe og Kiel. Det har vist sig at C.P. Norsk ikke var alene om bord da skibet forliste, med sig havde han en 14-årig skibsdreng ved navn Anton Chr. Stæhr, han var søn af en næsten-nabo i Ramsherred - C. I Christensen.
En rulleforretning	Erik Bonde Hansen	Artiklen er baseret på Ellen Jepsens erindringer. Karoline Lucie Meyer blev født i Rudkøbing, Nørregade 16, den 5. juni 1900 som datter af Kirstine og Julius Meyer. I 1925 mødte hun Carl Henrich Jepsen, som var født og bosat i Tyskland. De blev gift i Hamburg i 1926, men pga nazismen så de sig nødsaget til at flytte til Danmark i 1935 med deres to børn. Her startede de i Nørregade en rulleforretning, men i 1939 købte de huse Ramsherredsgade 77. Fra 1943 og under krigen væltede ulykkerne ned over familien, og alle disse genvordigheder gjorde, at familien blev splittet og senere samlet igen i Flensborg. Ellen Jepsen blev forlovet med Carlo og rejste i 1950 tilbage til Danmark, hvor hun kom i huset hos smedemester Poul Pico, Jens Winthers vej 3. 10 dage efter ansættelsen her fik hun den sørgelige meddelelse at begge hendes forældre havde begået selvmord ved at tage gas. Ellen er i dag 81 år og bor i Odense.
Et liv med gamle motorcykler	Claus Schou	Claus Schou´s store interesse for motorcykler starter for alvor, da han som 13-årig i 1970 får andel i en BSA. Siden da er det blevet til køb af adskillige andre modeller og lange begivenhedsrige ture til udlandet på disse køretøjer.
Dilettant	Knud Pedersen	Siden Knud Pedersen engang i 1950-erne så sin første dilettantforestilling på Ålekroen i Bisserup på Sydsjælland er der opført mange stykker på scenerne i landets forsamlingshuse til stor morskab for det fremmødte publikum. Magleby Forsamlingshus udgav i 2002 et festskrift i forbindelse med husets 100-års fødselsdag, hvori Bagenkop Dilettantforening nævnes første gang 2. november 1902. I 1930 indtog Magleby Gymnastikforenings Dilettanter huset med en forestilling, der hed "Den kloge mand". Fra 1962 til 1990 blev der ikke spillet dilettant i forsamlingshuset, men dette ville Nordenbro og Omegns Borgerforening heldigvis ændre på, første år sendte man bud efter Bjerreby-dilettanterne, men året efter fandt man lokale skuespillere - en gammel tradition var heldigvis genoplivet og i 1996 dannedes foreningen Magleby Dilettanterne, som også laver revy i forbindelse med Bagenkop Havnefest.
Menneskets bedste ven	Else Wolsgård	På Byarkivet findes en række såkaldte hundeprotokoller ført af sognefogeden i Simmerbølle i årene 1938-1960. Artiklen her er baseret på oplysninger i 1941. Den såkaldte hundelov blev vedtaget i 1937 og det var således sognefogedens opgave at sikre sig at hundeejerne betalte afgift og at deres dyr var forsvarligt forsikret. I 1940 i Simmerbølle sogn var antallet af hunde 107, heraf var 48 af racen Foxterrier, hvorimod den populæreste hunderace i 2011 var Schæferen, tæt fulgt af Labrador og Golden Retriever.

Øboer 2011

Titel	Forfatter	Kort omtale
Langelandsbanen 1911 - 1962	Gert Larsen	Banen indviet 4. oktober 1911. Banens første driftsbestyrer var A. Bülow, ansat 1-6-1907. Rudkøbing fik i 1928 sit eget meget karakteristiske 24-timers ur, konstrueret af urmager Gorm Wilhjelm. Uret hænger der endnu og det virker stadig. Den 2-9-1962 kørte det sidste tog sin afskedstur fra Rudkøbing Station kl. 21.45. Driften blev indstillet den 29-9-1962 og Langelandsbanen A/S trådte i likvidation den 1-10-1962.
Langø og dæmningen	Lisbeth Skov	Marius Christensen og hans hustru Ane Marie købte Langø i 1894. øen har nu været i familiens eje i 117 år. Øen blev landfast i 1911, idet Marius med hjælp af sønner og svigersøn byggede en dæmning på 334 m. Ane Marie døde i 1930 og Marius blev boende på øen til sin død i 1934. Børnene rejste i 1934 en mindesten i bakken på Lindø over deres forældre.
Kollektiverne på Langeland i 1970erne	Leo Jespersgaard	Forfatteren flyttede i 1970 til "Skrækkenborg", Dageløkkevej 12, hvor flere vidt forskellige mennesker for små midler med mere eller mindre held prøvede at starte et nyt liv ved at etablere et kollektiv. Senere i løbet af 1971-72 etableredes endnu et kollektiv på Prydsgården i Svalebølle, det eksisterede til 1979. Foreningen "2. oktober" fik overdraget skødet på "Skrækkenborg", men fællesskabet blev opløst i 1980, husene blev solgt og overskuddet fra salget skulle indgå i en fælles nystiftet fond. Forfatteren og hans familie flyttede i 1981 til Mozambique.
Lille Snøde vandværk	Lilli Holm	Efter at brøndene på gårdene i Lille Snøde var udtørret i sommeren 1980, besluttede ejerne af disse gårde at de ville have et fælles vandværk. Arbejdet blev påbegyndt i oktober 1911 og var færdigt i den 22. december samme år.
Fra stolthed til skrot – Bagenkop/Kiel rutens storhed og fald	Søren Stidsholt Nielsen	1. maj 1965 blev Motorfærgen Langeland indsat på ruten Bagenkop-Kiel. Første direktør blev Gustav Drøhse, senere ansattes Erik Kanstrup, Erik Weiss. I 1977 blev Langeland II søsat og 12 år senere i 1989 blev nybygningen Langeland III afleveret fra Svendborg Værft. I 1999 blev ruten overtaget af det tyske Förde-rederi og Langeland III blev solgt til Kroatien. Svigtende passagertal på grund af det toldfri salgs ophør var årsagen og efterfølgende forsøg på at opretholde ruten mislykkedes. 38 års eventyrsejlads til Kiel var forbi.
Den rare heks	Karl Hansen	Den nu afdøde forfatter Karl Hansens erindringer om sine oplevelser i barndommen. Da hans far døde i 1918 og han med sin mor og søskende måtte flytte fra Kædeby Brogård fik han nye legekammerater.
For at afhjælpe den åndelige armod – foreningen for plejebørn af 1867	Else Wolsgaard	Da Langelands Forening for Plejebørn af 1867 blev stiftet den 4. februar, var formålet "at skaffe forladte og forsømte børn på Langeland en bedre opdragelse og pleje". Allerede i april blev de første 16 børn anbragt og til 1917 (50 år efter stiftelsen) havde der været anbragt i alt 373 børn i 478 plejehjem. Finansieringen hvilede på foreningens medlemmer og i 1916 var der 1067 medlemmer. I 1981 bliver foreningen opløst og den tilbageværende kapital fordeles ligeligt mellem de tre langelandske kommuner til anvendelse til etablering eller forbedring af børneinstitutioner. Hver kommune modtog godt 95.000,- kr.
Hvem var Orla Lehmann Hansen	Claus Schou	Som udgangspunkt for denne artikel bruger forfatteren et billede af "den grundlovgivende rigsforsamling" malet af Constantin Hansen i 1860. De politiske konstellationer for nogle af personerne på billedet bliver nærmere uddybet.
Hou Fyr	Tessa Clausen	Det Kongelige Danske Fyrvæsen blev oprettet den 8. juni 1560 under Kong Frederik II. I 1900 var der ca. 175 fyr i de danske farvande, heraf lå de tre på nordspidsen af Langeland, etableret imellem 1880 og 1895, det største og vigtigste var Hou Fyr. Første fyrassistent (1893-1914) var Harald Valdemar Octavius Westermann, født 1851 i Svendborg. Han havde fra 1879 til 1893 drevet sin navigationsskole i Ramsherred 93 i Rudkøbing, men måtte lukke skolen da der ikke mere kunne opnås statsstøtte. Hou Fyr blev automatiseret fra 1949-50, og blev herefter ændret til fyr uden stadig vagt.
"Så vil vi nu sige hverandre farvel" – Den oversøiske udvandring fra Langeland 1843-1868	Henning Bender	Den første langelandske og hermed danske permanente bosættelse i Amerika skete i sommeren 1848 i Brown County, Wisconsin, tæt på byen Green Bay under navnet "New Denmark". Ved Havelundgård i Rifbjerg, Simmerbølle sogn, er der rejst en mindesten for Martha Rasmussen f. 1815, i anledning af en salme, som hun skrev ved afrejsen fra Langeland i maj 1843: "Så vil vi nu sige hverandre farvel". (Salmen fandtes i 2003-udgaven som nr. 393, men er nu fjernet, men den eksisterer stadig i amerikanske salmebøger). - Martha Rasmussen (1815-1846) fra Langeland og hendes mand Claus Lauritz Clausen (1820-1892) fra Ærø blev det første norske præste-ægtepar i Amerika. Parret blev gift i Simmerbølle Kirke den 25. november 1842. I 1867 var befolkningstallet i "Det nye Danmark" vokset til 1200. I årene 1852-1868 udvandrede ca. 10.000 mormoner fra Danmark til USA med kurs mod Utah, heraf kan man med sikkerhed knytte 6 af de udvandrede, der nåede frem, til Langeland. Efter 1868 voksede udvandringen fra Danmark voldsomt og fortsatte med stor kraft frem til 1914.

Øboer 2010

Titel	Forfatter	Kort omtale
Immigranter i Tullebølle 1962	Ib Georg Jensen	Forfatteren har boet i Holland fra 1957 til 1962. Lejede ved tilflytningen til Langeland Bjerreby Møllegaard af proprietær Andersen på Bjerrebygaard, men flyttede senere til "Skorstensfejerens hus" på hjørnet ved Klausebøllevej, hvorefter huset blev kaldt "Pottemagerhuset" da forfatteren etablerede sit keramiske værksted og Hans kone Merry indrettede "Kunst og Gavebod". Merry døde i 2004 og Ib Georg Jensen bor nu i lejlighed i Borgerstiftelsen i Ørstedsgade.
Rejsen til Australien	Rasmus Hansen	Beretningen består af uddrag af de breve, Hans Rasmussen sendte hjem -hovedsagelig omhandlende selve rejsen til Australien, som han (som 27-årig) tillige med sin broder Christian begyndte fra deres hjem i Tryggelev den 12. marts 1857 og indtil han i 1875 rejser hjem til Danmark med sin familie.
Kirkegårdens metafysiske dimension	Knud Pedersen	Som forhenværende gravermedhjælper ved Magleby kirkegård har forfatteren gjort sig mange tanker om, hvad kirkegårdens udseende og velplejethed betyder for den besøgendes fornemmelse af levende nærvær i selskab med de døde. Magleby Kirkegård har været i brug siden slutningen af det 12. århundrede, altså i over 8oo år. Den mindste kirkeklokke er fra 1511 og fylder altså 500 år den 31. marts 2011. I 2007 blev der installeret automatisk klokkeringning.
Min mors lysbilleder	Claus Schou	På baggrund af en række gamle fotos erindrer forfatteren situationer og arbejdsgange fra sin barndom på en gård i Kædeby Haver. Læseren indvies i maskinernes anvendelse, hvilke afgrøder man dyrkede og samtidig perspektiveres forskellene på dengang og nu, hvad angår økonomi, dyrevelfærd og hensynet til naturen.
Visit i Solkongens kolonihave	Godtfred Leth Jensen	Forfatteren beskriver den store oplevelse det var, da han den 9. juli 1928 foretog en flyrejse fra Kastrup til Paris, hvilket dengang ikke var en helt almindelig foreteelse. Efter at have besøgt mange af seværdighederne i Paris i 30-40 graders varme, gik turen atter tilbage til Danmark, denne gang ad søvejen Dunkerque-Esbjerg med damperen "Primula".
Broløkke	Helle Ravn	Broløkke ligger i Magleby Sogn, hvor den nuværende ejendom blev opført i 1758, men Broløkke nævnes allerede i begyndelsen af 1500-tallet under navnet Broebiergis Gaard og i 1655 hed gården Broløkke. I 240 år var Broløkke i familien Ahlefeldt-Laurvigs besiddelse, og i 2004 købte direktør Niels Palmqvist ejendommen, siden da er bygningerne restaureret med et flot resultat.
Vandcyklen	Karl Hansen	Karl Hansen, der er fyldt 101 år erindrer barndommens sommerleg ved Kædeby Bro, hvor det store trækplaster var "udspring fra broen - med cykel".
Bagenkops ældste skole og husene omkring den	Henning Egmose	Hvornår de første bagenkoppere slog sig ned er uvist, men i 1587-1588 boede der i alt 16 mænd ved "Lortebækken". Den gamle skole fungerede indtil 1858, men blev først revet ned først i 1980´erne. I 1858 opførtes en ny grundmuret skole, som imidlertid brændte ved lynnedslag i ca. 1886 og en ny skole bygges i 1890 på Harresvej 4. I 1901 byggedes en ny forskole og i 1909 blev den store skole bygget. Garnhuset "Det stive ben" ved "Kapselvej" er også fortid, men ishuset fungerer i dag som offentligt toilet.
Omaha – en daglig kamp	Hans Just Rasmussen (oversat og bearbejdet af Else Wolsgård)	Her fortsætter erindringerne om udvandringen fra Longelse i 1872 (første del i "Øboer 2009"). Området hvor nybyggerne slog sig ned vest for floden Missouri, blev kaldt Swede Town. I Omaha, en slags grænseby, var der meget fredeligt, men bare det at overleve var en kamp, og det at finde arbejde og bestride det under disse barske og ukendte forhold var et mareridt. Det lykkedes for Hans Just Rasmussen at klare skærene og i julen 1890 giftede han sig med Sena, hvis forældre var danske. (Hun døde i 1939.) Senere gik det rigtig godt for familien. I 1917 flyttede de til Colorado, hvor Hans døde i 1950.

Øboer 2009

Titel	Forfatter	Kort omtale
Gift med sin hobby – manden bag Byarkivet, Chr. Kiilsgaard	Else Wolsgård	Peter Christian Kiilsgaard blev født i Hammel den 29. oktober 1889. Han etablerede sig i 1921 med en tandlægepraksis i Rudkøbing. Han var meget historisk interesseret og denne hobby førte til at han i anledning af Rudkøbings 650 års jubilæum som købstad mente at der i høj grad var behov for en opdatering af den seneste skriftlige historiske beretning om Rudkøbing, hvorefter han gennemgik de lokale aviser fra 1850 til 1937. Tanken om at oprette et egentlig byarkiv tog form og 1943 blev året, hvor det blev officielt oprettet. Dette arkiv blev hans livsværk, og på 80-årsdagen i 1969 fik han den ære at få en vej opkaldt efter sig: Chr. Kiilsgaards Vej.
Skolegang i Stoense gl. skole	Peter Kristiansen Fortalt til Jonna Jespersen	Peter Kristiansens forældre bosatte sig i 1930 i et lille husmandssted i Stoense mose, nu Skattebøllevej 10. Herfra begyndte Peter sin skoletid som 5-årig, først i pogeskole og senere i Stoense skole, hvorfra han husker mange episoder. I 1956 blev der bygget ny skole i Snøde og den gamle skole på bakken blev bibliotek. Nu huser den Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv.
Filetkone på Bagenkop filetfabrik i halvfjerdserne	Kirsten Nielsen	Da Kirsten Nielsen kunne tænke sig at komme ud på arbejdsmarkedet igen var den eneste mulighed i Bagenkop filetfabrikken, og her startede hun så i 1973 som "filetkone", et til tider barsk job, både arbejdsmæssigt og kollegialt.
"De stjal min identitet"	Interview med Nada Hajdarovic af Else Wolsgård	20. oktober 1993 kom fortælleren og hendes familie til Center Holmegård fra det krigshærgede ex-Jugoslavien, hvor krigen med serberne begyndte i april 1992 og i marts med kroaterne. Efter ubeskrivelige rædsler og drab på familiemedlemmer lykkedes det familien at flygte den 19. oktober til Danmark.
Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra	Ole Mortensøn	At Rudkøbing i 1960-erne og 1970-erne havde en driftig søfartsperiode skyldes især skibsmægler Gustav Drøhse (f. 14. dec. 1923 i Rudkøbing). Han blev i 1956 beskikket som skibsmægler og familien havde bopæl på hjørnet af Bellevue og Strandbakken. Den første mæglerstilling i byen blev oprettet i 1866. Der var stor aktivitet i årenes løb på havnen indtil Langelandsbroen blev åbnet i 1962 og Svendborgsundbroen i 1966, hvad der måske var årsagen til at Drøhse gik ind i rederivirksomhed. Efter afvikling af færgeruten Vemmenæs -Rudkøbing i 1963 kæmpede Drøhse energisk for at genåbne den gamle færgerute Bagenkop - Kiel og det lykkedes med rederiet L.P. Weidemann og Sønner, så en ny færge M/F "Langeland" blev indsat på ruten 1. maj 1965 og blev en succes. Efter et meget aktivt liv fik tab og vanskeligheder Gustav Drøhse til at lukke i 1982, hvorefter han flyttede sin virksomhed til Gråsten og et punktum var sat for Rudkøbings motorskibsæra. Gustav Drøhse døde i 1994.
Fra Langeland til Long Island	Hans Just Rasmussen, Oversat og bearbejdet af Else Wolsgård	Hans Rasmussen blev født i 1862 som søn af mølleren på Longelse Sønderskov Mølle. I 1872 udvandrede faderen til USA og året efter fulgte moderen, Hans og 4 søskende efter. Hans erindringer er nedskrevet i 1937 og denne medrivende læsning er et uddrag deraf.
Et godt liv som keramiker i Bagenkop	Ulla Pedersen	Ulla-keramik er hele tre ting på én gang: en person, en virksomhed og en institution. En indfødt langelænder, der med et lyst syn på tilværelsen har haft mange oplevelser efter i 1968 at have åbnet keramikværksted på Dæmningen i Bagenkop.
Sejlads på en træskostøvle	Karl Hansen	Karl Hansen, der nu er blevet 100 år, har ikke mistet glæden ved at fortælle om sine oplevelser, da han som ung i 1933-34 var på søen, hvor der dengang herskede ganske andre forhold end vi i dag kan forestille os, at nogen kan klare og tilmed overleve med primitive midler.
Rudkøbing – bevaring og udvikling	Niels Lindberg	Danmarks købstæder blev grundlagt i det snævre tidsrum mellem 1050 og 1225, Rudkøbing er en af disse købstæder, meget velbevaret trods dens historie rækker mere end 700 år tilbage i tiden, et bevaringsværdigt kulturmonument, som man skal værne om. Vi følger en beskrivelse af byens udseende gennem tiderne.
På Langeland under besættelsen	Preben Karlebjerg	Preben Karlebjerg husker den 9. april 1940, hvor det gik op for ham at besættelsen også omfattede Danmark og at hverdagen på mange måder blev forandret, også her på Langeland. Rationeringer blev indført, erstatningsvarer blev fremstillet, selv tobak, og i 1942 skulle man indkvartere og bespise nogle tyskere og russiske krigsfanger, der havde til opgave at nedgrave telefonkabler fra "fortet" ved Søndenbro til en observationspost på bakken bag Oldenbjerggård ved Tullebølle. Overflyvninger var der mange af, og det skete at nogle ramte fly vendte om og kastede lasten af bomber, hvoraf nogle af disse faldt over Langeland. Efter at have hørt i radioen om Hitlers død, stod fortælleren den 4. maj 1945 om formiddagen på toppen af Karlebjerg og så flydedokken med krigsfanger strande udfor Påøgård. En fransk soldat blev begravet på Lindelse kirkegård og i 1993 fandtes graven stadig.

Øboer 2008

Titel	Forfatter	Kort omtale
”Ringen sluttet”	Else Egenæs ved Sten Jacobsen	Else Søgaard blev født d. 6. maj 1910 i Rudkøbing, hvor hendes far H.P. Søgaard havde etableret sig som manufakturhandler d. 7. april 1908 i Østergade 36-38. Købmandsgården brændte i 1913 og Søgaards forretning blev totalskadet, men blev opført igen og i 1915 åbnedes den nye og større forretning. Familien havde en stor bekendtskabs- og vennekreds blandt de andre forretningsdrivende, så livet i byen på den tid beskrives levende indtil familien i 1919 flytter til Korsør.
Brødre fra Rudkøbing skabte pionærbåden Bianca 27	Søren Stidsholt Nielsen	Historien om Bianca 27 er tæt forbundet med to brødre. Den ene er bådebygger Holger Leth Christensen – og den anden er konstruktør Svend Aage Leth Christensen. Brødrene startede bådebyggeri på Stige Ø, men Rudkøbing Kommune købte remisen fra den nedlagte Langelandsbane, og her etablerede brødrene et yachtværft. Her blev den første dansktegnede og danskseriefremstillede lystbåd i glasfiber til i 1964-65, nemlig Bianca 27, som viste sig at være en af sin bådgenerations største salgssucceser.
”Ængstelse og Uhygge lå som et knugende Tryk over Alt og Alle”	Claus Schou	Læge H. Nyborg skrev i marts 1919 om de første sygdomstilfælde på øen og i oktober blussede tilfældene af influenza voldsomt op. Epidemien begyndte i Rudkøbing og Bagenkop og bredte sig over hele øen. Fhv. kredslæge H.H. Brock beskrev symptomerne som kulde, hovedpine, stærk udtalt træthed, smerter ved synkningen samt høj feber og senere i forløbet med lændesmerter, bronchitis, diarre og næseblod. Hvad var årsagen til sygdommen ”Den spanske Syge” og dens udbredelse?
Pigen i barnevognen	Karl Hansen	Da Karl Hansens far døde i 1918 af vattersot, forandrede det familiens liv totalt, da nu moderen skulle forsørge de 4 børn alene, hvilket hun klarede trods det at hun selv blev angrebet hårdt af ”den spanske syge”, hvoraf flere naboer og familiemedlemmer døde.
Tidssvarende møbler til Skovsgaard 1890	Kirsten Rykind-Eriksen	Skovsgaard på Langeland fik fra 1887-1890 opført en ny hovedbygning i to etager med kælder og loft. Ejeren Hans Lauritzen Møller (1847-1923) og hustru Jeppa Hastrup (1847-1929) skulle nu have møbleret de 21 værelser, hvilket tog ca. 1 år. Det anerkendte københavnske møbeletablissement ”Severin & Andreas Jensen fik til opgave at indrette og levere møblementet, som Ellen Fuglede (1902-79) beholdt og som i dag står samlet på 2. etage og venter på istandsættelse.
En fremmed kommer til byen	Niels Blichfeld	Den 27. oktober 1975 flyttede Niels Blichfeld til Rudkøbing. Han var da blevet ansat som journalist på redaktionen på Langelands Avis på adr. Ørstedsgade 18, hvilket job bød på mange pudsige små og store oplevelser ved at følge livets gang på avisen og på øen.
Barndommens land	Skjold Christensen	”Barndommens land” - Strynø, som forfatteren (født i 1947) selv erindrer sin opvækst og senere sin skolegang i Strynø skole (bygget i 1905).
Noget om dialekter og kulturforskelle på Langeland	Christian Bødker	Betragtninger af forskelle på Langelands befolknings væremåde, deres små særheder og sprog, især dialekterne, som stadig holdes mere eller mindre i hævd. Christian Bødker er født i 1929.
Erindringer fra mit liv	Hans Peter Larsen	Den 28. oktober 1901 blev Hans Peter Larsen født i huset på Emmerbøllevej 12 som nr. 8 i en børneflok på 13, hvoraf kun de 7 overlevede. Faderen var fra Longelse og moderen kom fra Sverige. Der var også der stor fattigdom i hjemmet, så det var en opvækst med hårdt arbejde og en streng barsk opdragelse. Han blev konfirmeret i Bøstrup Kirke den 3. oktober 1915, hvorefter han som 14-årig blev sendt ud at tjene, først på Rudkøbing Dampvaskeri, senere hos Aksel Larsen, Ennebølle og hos Anders Hansen, Kroghgaarden, hvor han blev behandlet utroligt usselt, og hvor han samtidig også blev ramt af den spanske syge. Efter at have fået ny plads på Dalmosegaard, rejste han som 18-årig med glæde til Kalundborg.
En ”græker” i Nørre Longelse	Jan Zahle	På Longelse kirkegård finder Jan Zahle et ældre gravmæle med indskriften: Juliane Marie v. Rosenørn - født v. Schack. Hvorfor ligger denne adelsfrue begravet i Longelse under et gravmæle, hugget af en elev af Thorvaldsen? Ja, læs selv og få oveni nøje beskrivelse af udsmykninger på mange andre spændende og smukke gravmæler.
Til fodboldkamp i Snøde	Henrik Jespersen	Sporten fodbold blev først introduceret på Langeland efter Første Verdenskrig! Læs her hvorledes alle drenges yndlingssport herefter stærkt udviklede sig på Langeland, begyndende i 1918 med at Christian Petersen, Navnegården fik foræret en fodbold af sin far i fødselsdagsgave.

Øboer 2007

Titel	Forfatter	Kort omtale
"Hvad øjet ser…" Langelandsbanens sidste maskinlærling 1953-1957	Poul Ullitz Jensen	D. 1. april 1953 gik Poul Ullitz Jensen i lære som maskinlærling på Langelandsbanens Maskinværksted. Læretiden var 4 år. En levende beskrivelse fører os igennem værkstedsforhold, arbejdsgange, lønforhold, fagforeningsorganisering, lærlingepligter. Oplæringen var meget alsidig og foregik i alle de tilknyttede værksteder, samt på Teknisk Skole i Ahlefeldtsgade Vedligeholdelse af Rudkøbing Station (nu Byhistorisk Arkiv, hvor indretningen næsten er uforandret fra dengang ) og landstationerne hørte også med. I stueetagen på Rudkøbing Station var der kontorer og en restaurant drevet af fru Jensen og i de øverste etager var der lejligheder og værelser.
Folkekunst på Langeland	Helle Ravn	Ja, hvad er folkekunst egentlig? Forfatteren beskriver en masse eksempler herpå (fra ca. 1800 til i dag). Nogle af disse ting er egnsbestemte, ligesom folkekunsten jo også har forandret sig gennem tiderne.
Da byplanlægningen kom til Rudkøbing	Peter Dragsbo	Peter Dragsbo gennemførte i 2007 forskningsprojektet: "Byplan, bebyggelse og kvarterdannelse i danske byer 1900-1970" for at skrive de danske provinsbyforstæders historie. Rudkøbing blev et af eksemplerne. Forfatteren fører os på en spændende byvandring gennem Rudkøbings gader og beskriver gadernes udseende og navnebetegnelser fra 1800-tallet og op til nuværende status. Mange bygninger – huse, villaer, forretningsejendomme m.m. har ændret bybilledet totalt i tidens løb og medens nogle er fjernet helt, er andre blevet opført, og helt nye boligkvarterer er skudt op.
Sommerferie på Strynø	Peter Friis Kristiansen	Den fredelige og idylliske ø Strynø danner i forfatterens barndom rammen om hans og hans søskendes ferier hos bedsteforældrene, der boede Husmandsvejen 3. Hans beskrivelse er så levende, at man fornemmer stemningen af sol og sommer, ja man har næsten selv været med.
Søbadeanstalten	Doris Rasmussen	Historien om søbadeanstalter og baderum i Rudkøbing går mindst 150 år tilbage i tiden, hvor de bliver omtalt i avisen med jævne mellemrum. Ferdinand Christensen (1840-1892) overtog teglværket på Rue Mark i 1874. I 1881 fik han bygget et privat badeanlæg. På et stykke jord ved teglværket anlagde han et lystanlæg med sommerrestaurant, badebroer og badehuse. I 1882 blev badning et tvungent skolefag på de danske drengeskoler, hvorfor man fik indrettet et passende badested til drenge på den søndre havnearm, og først i 1896 resulterede en henvendelse til byrådet i, at der blev åbnet et offentligt badehus til ubemidlede kvinder og pigebørn, placeret nedenfor teglværket, formentlig ved siden af Ferdinand Christensens anlæg. Søbadeanstalten af i dag blev bygget i 1926.
Fiskerdrengen der blev bager	Preben Theodorsen	Livet som barn i en fiskerfamilie i 1930-ernes Bagenkop var nøjsomt, men rigt på oplevelser for forfatteren og hans brødre Hans, Egon og Henry + en søster. Preben Theodorsen begyndte skolegangen i 1932 og blev udlært som bager i 1943 – midt i besættelsestiden.
Strandhuset på Hou	Elsa Marie Kock Nielsen Og Henry Nielsen	Der lå engang … på det allerøstligste af Hou, ude ved Østerstrand, et lille hus, der hed "Strandhuset", hvor vi følger stedets beboere, deres liv og familieforhold i 1800-tallet.
Den forbrændte fyrbøder	Karl Hansen	Forfatteren sejlede fra 1935 til 1937 med damperen "Dorthea" fra Marstal. En sejlads i 1936 husker han tydeligt p.g.a. en ulykke ombord, hvor fyrbøderen i en brandert var faldet ned i kedeltoppen og var blevet svært forbrændt. "Dorthea forliste den 19.3.1937.

Øboer 2006

Denne årgang af Øboer er desværre udsolgt.

Titel	Forfatter	Kort omtale
Lærling hos Uhrskov	Jørgen Jensen	Forfatteren begyndte sin læretid d. 1. februar 1961 hos Astrid og Ejvind Uhrskov Petersen, som havde nedsat sig som radioforhandler i 1929 på Nørrebro og senere i Østergade 55. De andre ansatte var Søren Skadborg, Bernt Christensen og Arne Navne. Forretningen blev i 1969 overdraget til Søren Skadborg. Ejvind Uhrskov døde i 1979 og hans kone Astrid i 1994.
Sømanden der forsvandt	Karl-Johan Rubæk	Anders Clausen Andersen blev født på Strynø i 1866 og døde 10. april 1904 ved en drukneulykke i San Franciscos havn, han var bror til forfatterens morfar og gennem breve, opbevaret på Kærvej 13 på Strynø, følger vi Anders Clausen Andersens skæbne i et bredere perspektiv.
Skovfolk i Tranekær	H. Staun	H. Staun flyttede i 1951 til Åsøvej med sin kone og lille søn. Han var da blevet ansat som assistent og senere som skovrider i et stort skovbrug ejet af lensgreve K.B. Ahlefeldt-Laurvig og ledet af skovrider E. St. Fløytrup. På Hou fungerede skovfoged R. Voergaard, i skovene vest for landevejen i Tranekær var ansat skovfoged Aksel Wognsen, og den anden skovfoged i Tranekærområdet hed Niels Peter Larsen, mens skovfoged H. J. Hansen virkede på Midt- og Sydlangeland. Vi følger årstidernes skiftende og ofte hårde arbejdsopgaver i skovbruget.
Posttyven - 15-årig hænger sig i arrest	Doris Rasmussen	Vi følger drengen Niels Jensen Madsen f. i 1837 i Fæbæk til han i april 1853 bliver arresteret, da han som brevbærer blev anklaget for at have læst og beholdt nogle breve, hvorefter han hængte sig i arresten.
De lyse nætters tid	Bente Saxtorff	Forfatterens barndomserindringer fra 1930-erne i hjemmet i Snøde med 3 andre søskende. I 1938 fik de en "ekstra søster", nemlig pastor Olsens datter, idet pastoren med familie flyttede ind i præstegården ved siden af. Faderen Oluf var urmager og havde tidligere haft forretning på Torvet i Rudkøbing.
Da vi byggede broen 1960-62	Elo Jørgensen	Forfatteren - f. 1926 i Østergade - læste og bestod eksamen som civilingeniør i 1950 i København. Blev i 1952 ansat ved Monberg & Thorsen, og havnede, efter at have afsluttet adskillige broprojekter bl.a. i Sverige, atter på Langeland som "broingeniør", da Langelandsbroen skulle opføres. Broen stod færdig i 1962.
Flydedokken ved Påø – Nous sommes…	Else Wolsgård	En førstehåndsberetning fra en fransk krigsfange om bord på flydedokken, der strandede ved Påø den 4. maj 1945, skrevet af Camille Badie. Efter umenneskelige og frygtelige begivenheder vendte han efter 6 år hjem til familien.
Et blandet handelsgartneri	Tessa Clausen	Læseren følger 3 generationer af gartnere i Stoense fra 1890-erne til 1960-erne. Vi starter hos gartner Hans Peter Johansen i 1891, hvor han bliver gift med Hedvig Hansen og sammen fik de 3 børn – Leonar, Thyra og Alvilda. Sønnen Leonar overtager i 1918 ejendommen, bliver gift med Kala og får 2 børn, Thorkild og Ragnhild. Det gamle gartneri blev solgt og familien bygger i 1930-31 nyt hus på Klokkebanke 2 og etablerer ved tilkøb af yderligere jord her nyt gartneri. Fra 1933 drev Kala desuden pensionat i et anneks. Gartneriet blev i 1975 solgt til skoleinspektør Finn Bjerregaard Olsen og alle drivhuse blev nedrevet. Hans søn Thorkild købte senere gartneriet på Tom Knudsensvej 33 i Lohals af Olsen, dette drev han i årene fra 1948 til 1959.
Missionshusene i Snøde – Hans i Krogen	Lilli Holm	Hans Hansen blev født i Snøde d. 29. sept. 1855, var den femte af en søskendeflok på 7 og døde 3. aug. 1945 som ungkarl. Han vendte hjem og overtog gården sammen med sine søstre da forældrene blev gamle efter at han som ung var draget sydpå som naver. I 1890-erne blev der afholdt missionsmøder på gården og senere byggede han for egne midler og søstres hjælp et missionshus, som blev indviet i 1900, og hvor der i de første mange år var møde hver søndag aften samt søndagsskole for børn. Blev ved det første menighedsrådsvalg i 1903 valgt som en af de første. Han blev i 1910 en af 13 lægmænd i bestyrelsen i "Dansk Kirkefond". Desuden var han medlem af sognerådet i flere perioder, valgt af venstre samt i mejeriets bestyrelse. I 1920 byggede han "Danmarks mindste missionshus" i Hesselbjerg, som mest blev brugt til søndagsskole for børn i omegnen der. Huset blev i 1966 afhændet og siden brugt som sommerhus, hvilket også skete med det første hus i 1988 efter at der i 1980 var blevet fejret 80-års jubilæum.
En lystsejlads til Kiel	Nielsen Illebølle	En tragikomisk fortælling af den langelandske lærer og skribent Nielsen Illebølle (1862-1949) om en lystsejlads til Kiel på en overfyldt damper, hvor kaptajnen håber at folk fortryder på grund af stormvejret, så han let tjener pengene på de solgte billetter. Han sejler ud med skibet og da folk er dygtigt søsyge og forlanger at han vender om, godter han sig, men de søstærke forlanger turen gennemført. Imens tager "afhopperne" på en fornøjelig visit på gæstgivergården inden turen atter går hjem til konerne, som så har "moret" sig under deres fravær.

Øboer 2005

Titel	Forfatter	Kort omtale
"Den virksomme Blom" – Om toldere og ulovligt brændevins-brænderi i årene 1818-1824	Holger Munchaus Petersen	Af toldvæsenets personale i Rudkøbing nævnes følgende navne: told- og konsumtionsinspektør Bartholt Christian Hø, told- og konsumtionskasserer Peter Krohn, strandkontrollør Hans Mogensen. Følgende personer er benævnt med titlen told- og konsumtionsunderbetjente: Carl Gotfred Beyer, Ludvig Gotfred Bøgh, Anders Dam Egholm, Peter Lindegaard Hansen, Martin Hviid, Johannes Madsen, Oluf Meyer, Niels Chr. Mygind, Christian Theodor Müller, Morten Olsen, Hans Paulsen, Peer Paulsen, Frederik Petersen, Jørgen Saabye, Johan Jacob Schmalfeld, Peter Semberg, Henrik Spechmann, Lars Svane, Johan Peter Voigt, Jørgen Weidemann, " Hr. Thage", Hans Rasmussen Der beskrives flere eksempler på hvilke arbejdsopgaver disse personer kunne blive udsat for i deres tjeneste.
Fra min tid på motorfabrikken "Danmark"	Regner Jørgensen	Motorfabrikken "Danmark" blev startet i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing i 1906. Fabrikkens hovedaktionær var købmand, skibsreder og konsul Alfred Nielsen. Forfatteren, hvis fader var lærer, er opvokset i Illebølle, kom i lære på motorfabrikken fra 1941 til 1945. Værkfører på fabrikken var A.C. Olsen, han overtog fabrikken i 1953 og var fortsat leder til sin død, hvorefter fabrikken lukkede som motorfabrik i 1959. A.C. Olsen ejede desuden en købmandsbutik på Jens Winthers Vej – "Røde Kro". Andre ansatte der nævnes er Valdemar Hansen og Peter Skov.
"Så meget jeg gerne ville"	Jørgen Feder	Rudkøbingenseren Frederik Madsens forfatterskab og forbindelse med Martin Andersen Nexø. Frederik Madsen blev født i Rudkøbing d. 3. maj 1897 og døde i sept. 1933 – 33 år gammel - efter at være plaget af sygdom siden barndommen. Han var søn af Hanne og malermester Carl Madsen og ud af en børneflok på 10.
"Rudkøbing Asyl for smaabørn"	Doris Rasmussen	Asylets giver, Hans Carl Sager, blev født i Thisted d. 21/4 1808, blev i 1840 gift med Therese Wilhelmine Hvidt og fik i 1849 stilling som byfoged i Rudkøbing og herredsfoged over Langelands Nørre og Sønder Herreder. Både ham og hustruen havde stor interesse i fattige og forsømte børn, og da ægteparret var barnløst og gerne ville hjælpe, har det måske udmøntet i ideen om at oprette et asyl, hvilket skete i 1867. Hans vision var at få anlagt en park på jorden bag Asylet - nuværende adr. Ramsherred 66, Han købte ejendommen i 1857, parken blev en realitet i 1884 og en spadseresti "Sagers Alle" blev opkaldt efter ham. Asylet lukkede i 1974.
Feberens tid	Claus Schou	Man mente at de første tegn på den værste koldfeberperiode i Danmark i 1800-tallet stammede fra Sydlangeland efter at sygdommen havde hærget i Tysklands og Hollands kystegne. I 1880 påvistes det at sygdommen var forårsaget af parasitter, overført ved stik af en bestemt slags myg. Sygdommen bredte sig efterhånden til flere landsdele. På Lolland og Falster var man ligesom på Langeland dobbelt ramt, da stormfloden i 1872 gav store oversvømmelser tilligemed. Efter 1. verdenskrig var sygdommen stort set forsvundet i Danmark.
Tørv	Karl Hansen	Fortællerens første erindring om tørv stammer fra 1918 fra hans barndomshjem. I 1941 fik han selv arbejde i Humble Rene og senere andre steder med at grave tørv og han beskriver denne arbejdsproces levende.
15 år med Tickon	Alfio Bonnano	Alfio Bonnano kom til Langeland i 1971, købte hus i 1973 og flyttede hertil fra Rom. I 1990-erne var han ophavsmand til mange kunst- og kulturarrangementer, som de lokale bakkede interesseret op om, og da han i mange år havde haft en drøm om "kunst i naturen" gik den i 1990 i opfyldelse ved samarbejde med en masse andre kunstnere i form af "Tickon" i Tranekær Slotspark., som blev starten til en lang række kunstværker rundt omkring, som er kendt i vide kredse, både i Danmark og i udlandet.
Spodsbjerg Strand	Steffen Hartby	Forfatteren beskriver udviklingen i Spodsbjerg by, færgehavn og stranden fra 1938, da han som 5-årig begyndte at komme til Spodsbjerg, hvor hans mor da købte et sommerhus og hvor han selv i 1964 købte et hus i Pederstrup, som han flyttede til som pensionist i 1993.

Øboer 2004

Denne årgang af Øboer er desværre udsolgt.

Titel	Forfatter	Kort omtale
Årets gang på Gundersgården 1904-05	Else Wolsgård	Anna Christensen, f. i 1880 i Thorøhuse ved Assens. Blev som nyforlovet ansat på Gundersgården i Lejbølle på Langeland, hvor man igennem brevene til hendes Christian i Jylland følger den daglige arbejdsgang samt forholdene på gården i det år hvor hun var der inden sit giftermål.
En driftig møller på Langeland	Carsten Weeke	Efter at forfatteren arvede et skab indeholdende breve efter sin farmor, der var født i Grønnegade 5, sammenfattes en familiehistorie på grundlag af møller Hans Christian Rafn´s (1771-1834) brevveksling med sin far Niels Rafn (1735-1812) og en dagbog ført fra 1805-1821. Efter sit giftermål køber og flytter H.C. Rafn til Snøde Mølle i 1880, som han ejer i 19 år. Der nævnes i historien kendte navne som Constance Henriette Fabritius de Tengnagel fra Vejlegaard, der i 1796 blev gift med major Carl Frederik Steensen de Leth til Egeløkke. I 1819 sælger H.C. Rafn Snøde Mølle og køber Tryggelevgaard. Hans kone Sille dør i 1827, hvorefter han gifter sig med sin husholderske Karen Madsdatter i 1829. Han dør som blind i 1834.
Et arbejdsliv	Karl Hansen v/ Claus Schou	Artiklen handler om Karl Hansens skolegang, arbejdsliv ved landbruget, som fisker, som sømand og i land igen og slutter efter besættelsen. Karl Hansen blev f. 28.5.1909.
Byggeskik på Langeland	Helle Ravn	I 2002 var temaet for Langelands Museums sommerudstilling "bondegård og landbohave" og i den forbindelse blev der udført en undersøgelse af den langelandske bygningsudvikling, hvilket i denne artikel bl.a. belyses ud fra seks gårdes historie. (1800-1900-tallet)
Historien om Anna	Erik Nørgaard	Fortæller om pigen "Anna" født i Rudkøbing i 1884, hendes vej videre med anbringelse på et børnehjem på Falster, ophold på husholdningsskole, ansættelse som tjenestepige i København, hvor hun som prostitueret bliver indlagt med kønssygdom på Vestre Hospital, derefter bliver hun idømt fængsel og senere tvangsarbejde, hvor hun som 21-årig drømmer om et nyt liv i Amerika. Også på Langeland florerede utugten, så her får vi lidt indsigt i disse pigers problematiske tilværelse.
Fra skoledreng til organisator og skribent	Trille Raagaard	Fagbevægelse starter i Danmark sidst i 1800-tallet – først i 19oo-tallet. 1 1907 stiftedes den første landarbejderforening på Langeland, det skete i Tryggelev, hvor den første formand hed Jens Baltzer (født d. 14.april 1884 i Fodslette) hvis liv vi følger til hans død 11. januar 1971.
P. Munch og Langeland	Walther Dalland	Peter Munch blev født 25. juli 1870 på Mors. Han var opstillet til folketinget for Det radikale Venstre på Langeland fra 1906 til 1945. (Indenrigsminister 1909, Forsvarsminister 1913-1920 og Udenrigsminister 1929-1940) Vi ser nærmere på hans forhold til vælgerne på Langeland 1905 og 1906.
Fra Kongens by Fredericia til det radikale Langeland	Oluf Unnerup	Oluf Unnerups barndom, læretid og deltagelse i illegalt arbejde. Blev i 1943 arresteret af Gestapo og efterfølgende ført til tysk koncentrationslejr. Vendte i 1947 tilbage til Langeland med sin kone Karen.
Tolder på Strynø	Karl Rubæk	Biografi i anledning af 100 året for oprettelse af toldkontrol på Strynø. Fortællerens farfar Hans Rubæk Hansen (1872-1955) og hans kone Catrine (gift i 1898) levede et beskedent og stilfærdigt liv på Strynø, hvor HRH fik job som toldfunktionær i 1898. Catrine dør i 1960, 83 år gammel, parret fik i alt 8 børn. Dels fortalte han meget om sit liv til sine efterkommere og dels efterlod han en del skriftligt materiale og en masse dokumenter og breve, der gør denne biografi mulig. Hans Rubæk Hansens far Claus Rubæk Hansen har lavet treskibsmodeller, den ene "Strynø" hænger i Strynø Kirke.

Øboer 2003

Denne årgang af Øboer er desværre udsolgt.

Titel	Forfatter	Kort omtale
Langeland -Trankebar	Viggo Knudsen	Fæstningen "Dansborg". Handelsstation Trankebar i Sydindien i 1620 – 1845. Foreningen Trankebar. Stiftet i 2002.
Lohals Krogen – en kanonbådshavn	Elsa Nielsen Tessa Clausen	Napoleonskrigen. (1800-1813) Kanonbådsflåde. Bemandingslister 1811 -1812. Lohals Havn bygget 1862-63.
En gård i Kædeby	Claus Schou	Fæstegårdsmænd i Kædeby i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet. Hjortholm. Humble Kirke
Kampen for det daglige brød - på Rudkøbing havn 1897 -1915	Trille Raagaard	Bendix Hansen, Paaøgaard, f.1867 Langelands Frøavlskompagni 1908. Dampmøllen på Rue 1912. Villa Møllen. Arbejdsmændenes Fagforening 1897, 1900 og 1909.
Sankt Bendts Kapel i Rudkøbing	Walter Dalland	Romersk-Katolsk Kirke, Brogade 14 Bygget i 1925. Bygmester pastor Peter Schindler.
Drageblod, kinin og bævergejl - på besøg i apotekets gemmer	Ole Mortensøn	Lille apoteksmuseum - åbnet i 1983. Apoteket åbnet i 1705 af Gotfried Becker. H.C.Ørsted og Anders Sandøe blev født på Rudkøbing Apotek i 1777 og 1778 – sønner af apoteker Søren Ørsted.
Erindringer fra Rudkøbing Apotek	Thyra Rasmussen v/ Henning Merrild	Defektriceelev på Rudkøbing Apotek 1922-1927. Apoteker Chr. Bauer, søn af A.F. Bauer gift med Marie Bay fra Strandgaarden. Chr. Bauer gift med Mimi Andersen fra Søvertorp.
Erindringer fra et langt liv	Else Christensen fortalt til Mona Kristensen	En skildring af hverdag og andre begivenheder i Else Christensens liv. (f. 1903)
Strynøs lille Ramsherred	Jens Bech	Stræde beboet i 1900-tallet af øens simpleste og fattigste – såkaldt "rabarberkvarter"
En dansk-amerikaner på besøg på Langeland 1935	Lilli Holm	Marcus Lee Hansen – f. 8/12 1892. Besøgt Langeland (Snøde) i 1935 for at finde sine rødder.
S/S Bagenkop	Preben Theodorsen	A/S Dampskibsselskabet Marstal af 1932. Ejer af S/S Bagenkop. Sejlads med passagerer, fisk, ost, smør og kød til Tyskland 1932-34.
Højskolen i Magleby	Jens Schrøder	Langelands Folkehøjskole 1984 - 92. Langelands Kunsthøjskole.1992 – 2001. Magleby Efterskole - efterskole for normalt begavede læsesvage elever 2002.

Øboer 2002

Denne årgang af Øboer er desværre udsolgt.

Titel	Forfatter	Kort omtale
Forliset julenat 1923	Otto Nielsen	Skibet ”Verner” af Svendborg forlist.
Gæstgivergården i Lohals	Tessa Clausen	Gården var beliggende hvor Lohals Plejehjem havde parkeringsplads. N.J. Flindt købte gården i 1895 efter brand. Senere Lohals Badehotel. Biograf i en fløj 1927-1935.
En vandring i Tranekær Slotspark	Mona Kristensen	Vandring i parken med ”Galgebakken”, og div. historier om henrettelser på Langeland.
Prygleaffæren fra Tranekær 1915	Trille Raagaard	Redaktør Carl Madsen, Social-demokraten tog affære ved uretfærdig behandling af fattige arbejdere.
Godsejer-søfart	Ole Mortensøn	Skibsredere på Langeland. Varetransport og handel i ud- og indland i 1700-1800-tallet.
”Fra mine Erindringers Skitsebog”	Jens Mollerup	Kunstneren Iver Tidemand Rohde, f. i Magleby Sogn d. 4. sept. 1871.
En Rudkøbingdreng og hans båd	Henning Merrild Nielsen	Jollen ”Lizzen”´s byggeri i 1939, samt ejerens ture og oplevelser i mange år.
Lindelse Præstegård	Børge Sander	Beskrivelse af præstegårdens udseende fra 1600 og op gennem tiderne, herunder brandskader m.m.
Kvinden i isolationscellen	Claus Schou	Ane Schmidt f. i Marstal d. 30.april 1815 påsatte ild i isolationscellen i tugthuset. Retssag og straf. Beskrivelse af hendes liv i fattigdom og kriminalitet i hendes ægteskaber, hvor druk og opsætsighed mod andre i anstalten var hverdag, Flugten fra fællesarbejdsanstalten. Døde d. 31. oktober 1892, 78 år gammel, begravet på Humble Kirkegård.
Fiskerierhvervet i Bagenkop i 1900-tallet	Preben Theodorsen	Beskrivelse af opsætning af bundgarnspæle, fiskeri med garn og vedligeholdelse af disse. Fiskeri med skovlvod og kroge. Filetfabrik bygges sidst i 40-erne. Fiskemelsfabrik bygges i 1951 ved ”Klisebjerg”, solgtes igen i 1962. Ekkolod på markedet ca. 1950 hvor også radiosendere blev taget i brug, samt nylonnet blev opfundet til trawl, garn, linegods, tov osv. I 1950-erne begyndtes laksefiskeriet med kroge ved Polen og Østersøen, ofte med for små både og deraf ulykker til følge. Fællesmarkedet i 1972 med plagsomme kvoter. Fremskridt i 70-erne med radar og andet udstyr.
De travle arbejdsløse på Strynø	Oluf Unnerup	Faglig arbejderbevægelse spirer på Strynø i året 1909, blev først en realitet efter første verdenskrig.