Skip til hoved indholdet

Nyhedsbrev fra

Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Nr.1, 2020


”Den spanske syge” – fugleinfluenzaen, der i 1918-19 kostede mellem 50 og 100 millioner mennesker livet, er den seneste store pandemi. Nu har vi så corona virus, der ikke er nær så dødelig, men hvor myndighederne – klogt nok måske – tager alle tænkelige forholdsregler.

I det lys kan det være interessant at se, hvordan myndighederne og pressen reagerede i 1918. Det følgende er baseret på gennemgang af Langelands Avis.

4-7-1918 Den spanske syge har nået Skandinavien, men det vurderes ikke, at der er nogen særlig fare for et udbrud her til lands.

8-7 Nu i København, men ingen fare for et alvorligt udbrud.

11-7 Nogle soldater er syge i Odense

19-7 Det er bevist, at Den spanske syge er en influenza, og en skribent gør sig lystig over, at snart sagt ”alle og enhver” hævder at have denne nye ”modesygdom”

20-7 30 tilfælde på Langeland. Kredslægen udtaler, at man ikke behøver at være nervøs, idet sygdommen er godartet. En anden læge anbefaler, at man som kur tager en stor cognac!

I begyndelsen af august døde den første langelænder af influenzaen eller rettere af den form for lungebetændelse, der ofte optrådte i tilknytning til sygdommen. Man skal jo huske, at penicillin endnu ikke var opfundet, så derfor kunne selv en banal lungebetændelse udvikle sig dødeligt.

Hen i oktober blev skolerne lukket. Man mente i øvrigt, at det var jernbanens skyld, at sygdommen spredte sig fra Rudkøbing og sydpå, mens der car få tilfælde på Nordlangeland.

I slutningen af oktober var der 350 tilfælde på hele Langeland, bl.a. flere af øens læger. Medio 1920 var epidemien forbi. Der kom naturligvis flere influenzaepidemier, men ingen, der hvad angår dødelighed kom i nærheden af Den spanske Syge, som i Danmark medførte 14.000 døde.

Når man tager i betragtning, hvor globaliseret verden er i dag, hvor folk rejser fra den ene ende af jorden til den anden og dermed spreder smitten, er der vist ikke andet at gøre end at opføre sig fornuftigt og vente, til corona er klinget ud. Netop på grund af den store rejseaktivitet har en pandemi dog større effekt i dag end for hundrede år siden.

Hvor man i 1918 bestemt ikke malede Fanden på væggen, da smitten kom til Danmark, har man i 2020 nærmest printet ham ud i 3D, så vi alle kan se de skrækkelige konsekvenser, epidemien kan få for os, vores egen og den nationale økonomi. Som følge af restriktionerne er arkivet foreløbig lukket til og med den 26. marts.
 


Nyt fra Havnegade

I februar var fire af arkivets medarbejdere på Arkibas-kursus i Ringe, og en medarbejder har været på kursus for øvede Arkibas-brugere. Der er således nu håb om, at den efterhånden store pukkel af uregistrerede sager, der er opstået på grund af en række store afleveringer, kan blive nedbragt betragteligt inden sommer. Tak til ansatte og frivillige, der knokler med at registrere sagerne.

Igen i år har Fyn-Langelands Fond begavet Byarkivet med 10.000 kr. Vi har endnu ikke besluttet, hvad gaven skal bruges til, men vi kunne godt tænke os at få en handy og let betjent håndskanner.

Forberedelserne til Langelands Museums udstillinger om de russiske og franske soldater, der havde været tyske krigsfanger, og som strandede ved Påø den 4. maj 1945, skrider frem, og arkivet har naturligvis bidraget med alle de informationer og fotodokumentationer, vi har. Første del, der omhandler de franske og belgiske soldater, åbner på Skovsgård lørdag den 2. maj. Hvis ikke åbningen bliver udsat på grund af Covid 19.
 
 

Skoleliv i Rudkøbing

I dette jubilæumsår for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen nævnes det ofte, at de to Ørsted-brødre frekventerede en slags privatskole hos en tysk parykmager. Efter at parykker ikke mere var på mode, var det heldigt for hr. Oldenburg og hans kone, at apoteker Søren Ørsted åbenbart havde så stor tiltro til deres evner, at han betroede ægteparret at sørge for sønnernes (født hhv. i 1777 og -78) basale kundskaber i læsning, skrivning, regning og kristendom. At det mest foregik på tysk, gjorde i praksis børnene tosprogede, hvad der senere kom især H. C. til gode under hans rejser i Europa.

Havde de nu ikke gået til privatundervisning i ”Parykmagerhuset” (det ligger der stadig til venstre for indkørslen til kirken fra Brogade), var der dog en form for undervisningstilbud til Rudkøbings børn, men heller ikke det var i offentligt regi. I Vinkældergade 12 boede der i 1761 en skoleholder ved navn Rasmus Spurre. Han havde taget teologisk embedseksamen, blev dog ikke præst, men vendte tilbage til sin fødeby som skoleholder og bedemand fra 1761. Vinkældergade 10 og 12 var dengang lagt sammen. Det ses af brandtaxationen, at der ikke var trægulve i huset, dvs. kun lerstampet gulv. I samme protokol kan man læse, at der bag huset lå et tværhus med stråtag, hvor der var lo og lade. Rasmus Spurre havde arvet både hus og beskæftigelse fra sin far, Mogens Hansen Spurre, der ligeledes havde drevet en privat regne- og skriveskole – kun med de elementære fag. Faderen døde i 1759, hvorefter sønnen tog over. 

På Byarkivet har vi Mogens Spurres originale borgerskabsbevilling fra 1748 til ”Skole holderie og lidet borgerlig Næring”. Hvad det sidste gik ud på, ved vi ikke. Under alle omstændigheder var hvervet som skoleholder ikke noget, man spandt guld på. Skoleholderen fik nemlig ikke fast løn, men blev betalt af hvert enkelt af skolens børns forældre. Bystyret betalte for de børn, hvis
forældre var for fattige til selv at betale. Således fik han 2 skilling om ugen for de mindste børn, af dem, der fik undervisning i skrivning fik han 3 skilling, og af dem, der også fik regneundervisning, fik han 4 skilling. I 1784 gav det ham en årsindtægt på 25 rigsdaler. Til sammenligning tjente en arbejdsmand på samme tid omkring 20 skilling om dagen, dvs. at årslønnen lå omkring 70
rigsdaler. Det var derfor ikke så underligt, at skoleholderen havde behov for at supplere med andre indtægter.

Rasmus Spurre var gift to gange. Hans første kone døde som 46 årig i 1781 – i kirkebogen står, som det var almindeligt ”Skoleholder Spurres Hustru” uden angivelse af hendes eget navn. Året efter giftede han sig igen, og denne kone overlevede ham, der døde 1786, og giftede sig med hans efterfølger som skoleholder. Hun var ca. 20 år ældre end efterfølgeren, Christen Rasch. Denne var åbenbart opfindsom, for han fik foruden borgerskab som skoleholder og bedemand også tilladelse til brændevinsbrænderi og udskænkning af samme!

Rudkøbing fik i 1812 en ny skoleordning – to år før Frederik VIs skolelov, der indførte undervisningspligt for alle børn - og Christen Rasch fik sin afsked, fordi ”han ikke havde den fornødne Duelighed til sin Post”. Man kan mene, at bystyret havde været temmelig længe om at opdage den svaghed.
 

Kilder: Chr. Kiilsgaard ”Topografi og Bystyre” bind III
Taxationsprotokollen fra 1761
Mogens Spurres personlæg
Rådstueprotokoller
Wikipedia

Rudkøbing marts 2020
Else Wolsgård

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.